Orientering om Finansloven for 2017 og satspuljeaftalen 2017-2020 på sundheds- og ældreområdet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget får her orientering om Finansloven 2017 og satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om satspuljeaftalen og finansloven for 2017 på sundheds- og ældreområdet (Bilag 1) til efterretning.

Problemstilling

Regeringen har den 18. november 2016 indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017.

Partierne bag satspuljen (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har indgået en aftale for 2017-2020 på sundheds- og ældreområdet. Med satspuljeaftalen fordeler satspuljepartierne i alt 770 mio. kr. til initiativer på sundheds- og ældreområdet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) orienterer med denne indstilling om finansloven for 2017 og satspuljeaftalens indhold på sundheds- og ældreområdet.

Løsning

Finansloven 2017 og satspuljeaftalen indeholder en række tiltag på sundheds- og ældreområdet. De enkelte elementer på sundheds- og ældrerådet er uddybende beskrevet i bBlag 1. Den mere konkrete udmøntning er ikke på plads, hvorfor indholdet af finansloven og satspuljeaftalen kun overordnet kan beskrives.

Finansloven 2017:

Styrket sundhed:

• Kræftplan IV. Der skal sikre et løft af kræftbehandlingen i Danmark, herunder muligheden for behandling i hjemmet. Størstedelen af midlerne er afsat til regionerne til øget behandlingskapacitet og indkøb af nyt apparatur. Fremtidens kræftbehandling skal i større omfang foregå med udgangspunkt i patienternes ønsker og behov. Det kan betyde behov for en kompetenceudvikling af medarbejderne i den kommunale hjemmepleje, hvis kommunen skal tilbyde assistance til kemoterapi i hjemmet. 
• Frit valg af omsorgstandpleje. Der eksisterer allerede frit valg af omsorgstandpleje i Københavns Kommune. Dog kan den nationale frit valgsordning have andre regler for honoreringen af tandlægerne, hvilket kan have en økonomisk betydning for SUF.
• Fokus på patientovergang mellem sygehus og kommune. Finanslovspartierne tilkender, at de ønsker at skabe incitament for at undgå genindlæggelser, så patienterne oplever en god overgang mellem behandling på sygehus og genoptræningen i kommunen. Der er dog ikke afsat midler til dette tiltag.
• Øget indsats for genoptræning af hjerneskadede. Der er afsat en national pulje på 5 mio. kr. Puljen skal understøtte et løft af kvaliteten af genoptræningsforløb for hjerneskadede.

Værdig hjemmepleje:

• Klippekortsordning med fokus på livskvalitet og selvbestemmelse for de svageste ældre. Ordningen, der har sin oprindelige i Københavns Kommune, bredes med finansloven ud nationalt. Der er med finansloven afsat 380 mio. kr. til ordningen, der indeholder mulighed for, at de svageste ældre får det, der svarer til en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen. Den nuværende københavnske klippekortsordning giver en halv times ekstra hjælp hver 14. dag. Hjælpen kan anvendes til mindre aktiviteter, men kan også spares op. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over allerede eksisterende plejeindsats. Da SUF allerede tilbyder en klippekortsordning, går SUF i dialog med Ældreministeriet om den nationale klippekortsordning kan erstatte den københavnske klippekortsordning.
• Bedre ældremad. Der oprettes en ansøgningspulje på 450 mio. kr., som kommunerne har mulighed for at ansøge med henblik på at understøtte at ældre foå sund og nærende kost. De 425 mio. kr. skal primært gå til renovering, etablering og reetablering af køkkener på landets plejehjem. I forhold til Københavns Kommune vil midlerne kunne anvendes til etablering af produktionskøkkener eller modernisering af produktions-, modtage- og anretterkøkkener. De resterende 25 mio. kr. går til målrettede forsøg om at styrke madkvaliteten.

Derudover er partierne bag finansloven blevet enige om ikke at udmønte den negative budgetregulering fra Finansloven for 2016. Det er SUFs vurdering, at der er tale om, at den tidligere nedsættelse af pensionisternes boligydelse dermed rulles tilbage. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt en forventning om, at det vil medføre yderligere udgifter for Københavns Kommune, da nedsættelse af boligydelsen ikke blev vedtaget med finansloven for 2016.

Satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

• Forbedret tandsundhed for de svageste ældre. Der afsættes midler til udarbejdelsen af en individuel mundplejeplan for hver enkelt omsorgstandplejepatient, og at der sker instruktion af plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de hjælper den enkelte patient bedst med at opretholde en god mundhygiejne.
• Livshistorier i demensplejen. Med finansloven afsættes der en ansøgningspulje på 3,8 mio. kr. til at styrke og systematisere demensarbejdet. Det er SUFs vurdering, at der vil være stor interesse for at søge denne pulje.
• National diabeteshandlingsplan. Der skal udarbejdes en national diabeteshandlingsplan, der har fokus på at styrke indsatsen på forebyggelse og tidlig opsporing, støtte, uddannelse og omsorg til diabetespatienter.
• Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge. Der er tale om en national kampagne mod rygning særligt målrettet børn og unge på de medier, som børn og unge benytter, og der igangsættes lokale forebyggelses kampagneaktiviteter og events. Der vil her være tale om en national supplering af SUFs allerede løbende kampagner for at forebygge rygning.
• Hjælp til rygestop til særlige grupper. Der afsættes midler til, at kommunerne i større omfang kan understøtte socialt og økonomisk dårligt stillede borgere i form af støtte til rygestopmedicin.
• Tidlig indsats for sårbare familier. Med finansloven ønsker partierne, at der skal ske en styrkelse af sundhedsplejeindsats overfor udsatte og sårbare børn og familier med henblik på at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv. Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune er i gang med at udarbejde investeringscases i forhold til denne målgruppe for at nå frem til omfanget af målgruppen og hvilke indsatser der skal igangsættes.
• Rehabilitering – Et godt liv efter kræft. Med finansloven afsættes der midler til rehabilitering og senfølgeindsats for kræftpatienter. Midlerne skal bruges på følgende fokusområder: Imødegå unødig forskel på, hvilke tilbud kræftpatienter kan få, alt efter hvor de bor, sikre at der er social lighed i hvem der benytter sig af tilbud om rehabilitering, afdækning af behov for indsatser for patienter med senfølger, og sikring af at borgere med færre ressourcer kan have særlige behov.
• En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter. Midlerne skal anvendes til at understøtte muligheden for, at patienter kan blive i eget hjem i den sidste tid og modtage basal palliativ pleje i hjemmet, og at styrke sammenhængen i den palliative indsats på tværs af sygehusene og kommunerne.  

Nærmere om de enkelte elementer i finansloven og satspuljeaftalen fremgår af Bilag 1.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. De indsatser, som berøres af finansloven for 2017 og satspuljeaftalen, vil blive forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vender tilbage med indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende de indsatser, som finansloven for 2017  og satspuljeaftalen giver anledning til at justere.

Hanne Baastrup

                                                     / Søren Winther Rasmussen

Indstillingen blev taget til efterretning