Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 8. december 2005
Sager til efterretning
7. Udmøntning af budget 2006
SOU 404/2005 J.nr. 6/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udmøntningen af budget 2006 til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2005
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 6. oktober 2005 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2006.
Sundhedsforvaltningen har efterfølgende fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og budgetansvarlige enheder.
Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste skøn over den forventede aktivitet i 2006 i lyset af det fastsatte serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner, pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.
I budgetterne er der også indregnet de midler til serviceforbedringer, som Sundheds- og Omsorgsudvalget fik tilført som led i budgetvedtagelsen, og der er taget højde for ændringerne som skyldes de interne strukturomlægninger i Københavns Kommune, herunder at plejehjemmet for alkoholdemente, E-Huset, overføres til Socialudvalget og Børne- og Ungdomstandplejen overføres til Børn- og Ungeudvalget.
I udmøntningen af budgettet på plejehjemsområdet skal det bemærkes, at forslagene fra Deloitte-rapporten omkring budgetlægning nu er indarbejdet.
På hjemmeplejeområdet skal det nævnes, at budgettet til køb af visiterede timer til borgerrettede ydelser delvist er baseret på en ny model til fordeling af hjemmeplejebudgettet efter demografi og sociale kriterier. Det er dog besluttet, at den nye model ikke skal vægte 100 procent i beregningen af budgetudmeldingen for 2006. Det er i stedet for aftalt, at der indføres en overgangsordning, hvilket for budget 2006 betyder, at virkningen af omfordelingen reduceres til 25 procent.
Sundhedsforvaltningen skal gøre opmærksom på, at der i 2006 er en særlig økonomisk problemstilling omkring Arbejdsmarkedets Erhvervssygeforsikring (AES). AES er en obligatorisk forsikring, som arbejdsgiveren skal betale til ATP for alle sine fuldtidsansatte. Præmien bliver opkrævet en gang om året i december måned.
Den 31. august 2005 fremsendte ATP erhvervssikring en skrivelse, hvori der varsels en stigning i præmien til AES for 2006 for alle virksomheder, som har branchekode "plejehjem og beskyttede boliger". "Plejehjem og beskyttede boliger" og "hjemmehjælp" har frem til 2005 hørt til samme branchegruppe, og har derfor haft samme præmie. AES har med virkning fra 2006 valgt at dele branchegruppen op med den begrundelse, at branchekode "hjemmehjælp" i de seneste år har haft lavere udgifter til erstatning end de andre brancher i gruppen. Derfor er hjemmehjælp blevet udskilt. Det får den betydning i forhold til 2005, at der er en kraftig stigning i præmien for alle virksomheder, hvis branchekode er "plejehjem og beskyttede boliger". Stigningen er på 484 procent fra 1.340 kr. til 7.834 kr. Der er samtidig et fald i præmien for de virksomheder, hvis branchekode er hjemmehjælp fra 1.340 kr. til 622 kr. Det s varer til et fald på 54 procent.
De omtalte ændringer har kun betydning for de selvejende plejehjem, da AES for de kommunale plejehjem opkræves ud fra andre principper.
De selvejende plejehjem er blevet anmodet om at opgøre de økonomiske konsekvenser af stigningen i præmie til AES. På den baggrund har Sundhedsforvaltningen opgjort, at der som minimum må forventes en merudgift på 12,9 mio. kr. vedrørende AES. Da der er tale om stigning som langt overstiger den almindelige pris- og lønfremskrivning er der ikke i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetter midler til at finansiere denne udgiftsstigning.
Sundhedsforvaltningen er i færd med at undersøge sagen nærmere og forventer at drøfte spørgsmålet med Økonomiforvaltningen med henblik på at finde en varig løsning på problemet.