Mødedato: 08.12.2005, kl. 15:30

Udmøntning af budget 2006

Se alle bilag

Udmøntning af budget 2006

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. december 2005

 

 

Sager til efterretning

 

7.      Udmøntning af budget 2006

 

SOU 404/2005  J.nr. 6/2005

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udmøntningen af budget 2006 til efterretning.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 6. oktober 2005 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2006.

 

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og budgetansvarlige enheder.

 

Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste skøn over den forventede aktivitet i 2006 i lyset af det fastsatte serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner, pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.

 

I budgetterne er der også indregnet de midler til serviceforbedringer, som Sundheds- og Omsorgsudvalget fik tilført som led i budgetvedtagelsen, og der er taget højde for ændringerne som skyldes de interne strukturomlægninger i Københavns Kommune, herunder at plejehjemmet for alkoholdemente, E-Huset, overføres til Socialudvalget og Børne- og Ungdomstandplejen overføres til Børn-  og Ungeudvalget. 

 

I udmøntningen af budgettet på plejehjemsområdet skal det bemærkes, at forslagene fra Deloitte-rapporten omkring budgetlægning nu er indarbejdet.

 

På hjemmeplejeområdet skal det nævnes, at budgettet til køb af visiterede timer til borgerrettede ydelser delvist er baseret på en ny model til fordeling af hjemmeplejebudgettet efter demografi og sociale kriterier. Det er dog besluttet, at den nye model ikke skal vægte 100 procent i beregningen af budgetudmeldingen for 2006. Det er i stedet for aftalt, at der indføres en overgangsordning, hvilket for budget 2006 betyder, at virkningen af omfordelingen reduceres til 25 procent.

 

Sundhedsforvaltningen skal gøre opmærksom på, at der i 2006 er en særlig økonomisk problemstilling omkring Arbejdsmarkedets Erhvervssygeforsikring (AES). AES er en obligatorisk forsikring, som arbejdsgiveren skal betale til ATP for alle sine fuldtidsansatte. Præmien bliver opkrævet en gang om året i december måned.

 

Den 31. august 2005 fremsendte ATP erhvervssikring en skrivelse, hvori der varsels en stigning i præmien til AES for 2006 for alle virksomheder, som har branchekode "plejehjem og beskyttede boliger". "Plejehjem og beskyttede boliger" og "hjemmehjælp" har frem til 2005 hørt til samme branchegruppe, og har derfor haft samme præmie. AES har med virkning fra 2006 valgt at dele branchegruppen op med den begrundelse, at branchekode "hjemmehjælp" i de seneste år har haft lavere udgifter til erstatning end de andre brancher i gruppen. Derfor er hjemmehjælp blevet udskilt. Det får den betydning i forhold til 2005, at der er en kraftig stigning i præmien for alle virksomheder, hvis branchekode er "plejehjem og beskyttede boliger". Stigningen er på 484 procent fra 1.340 kr. til 7.834 kr. Der er samtidig et fald i præmien for de virksomheder, hvis branchekode er hjemmehjælp fra 1.340 kr. til 622 kr. Det svarer til et fald på 54 procent.

 

De omtalte ændringer har kun betydning for de selvejende plejehjem, da AES for de kommunale plejehjem opkræves ud fra andre principper.

 

De selvejende plejehjem er blevet anmodet om at opgøre de økonomiske konsekvenser af stigningen i præmie til AES. På den baggrund har Sundhedsforvaltningen opgjort, at der som minimum må forventes en merudgift på 12,9 mio. kr. vedrørende AES. Da der er tale om stigning som langt overstiger den almindelige pris- og lønfremskrivning er der ikke i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetter midler til at finansiere denne udgiftsstigning.

 

Sundhedsforvaltningen er i færd med at undersøge sagen nærmere og forventer at drøfte spørgsmålet med Økonomiforvaltningen med henblik på at finde en varig løsning på problemet.  

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen godkendte den 6. oktober 2005 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2006.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget bygges årligt op efter ensartede principper.

 

Udgangspunktet er sidste års budgetramme. Denne ramme fremskrives med pris- og lønudviklingen og korrigeres for ændringer i demografien. Derudover reduceres budgettet med den politisk vedtagne størrelse af omstillingsbidraget. Efterfølgende forhandles årets budget, hvilket kan give tilførsler til de enkelte udvalg via budgetforliget. Ydermere ændres udvalgets ramme med forskellige større og mindre tekniske ændringer samt andre beslutninger truffet i Borgerrepræsentationen eller Økonomiudvalget.

 

Herunder vises udformningen af budgettet for 2006 med udgangspunkt i rammen for 2005 og derefter de forskellige forhøjelser og reduktioner af budgettet (budgetkorrektioner). En række forskellige elementer er samlet under overskriften tekniske ændringer.

 

Udformning af budget 2006

 

 

(1.000 kr.)

Ramme 2005 (vedtaget budget 2005)

3.817.913

Nedsættelse af folkepensionsalderen (ØU171/2004)

5.307

Finansiering af rehabiliteringspladser og træningstilbud

1.953

Sundhedscentre og rygcenter

5.046

Dækning af momstab i forbindelse med frit valg

37.535

Ydelsesstøtte og lejetab overføres fra lovbunden til ramme

55.550

Afdrag på interne lån (IT og madservice a la carte)

-15.200

Ejendomsenheden

46.022

Omstillingsbidrag

-42.952

Budgetforlig

82.700

DUT-korrektioner (herunder bl.a. udfasning af BST)

-2.673

Tekniske ændringer

-28.091

Demografikorrektioner

-72.131

Pris og løn fremskrivninger (P/L)

79.140

Samlet ramme 2006

3.970.119

 

 

Rammen be står af bevillingerne på henholdsvis rammestyret område og efterspørgselsstyret service. Hvis de øvrige bevillingsområder (efterspørgselsstyrede overførsler og anlæg) medtages er Sundhedsforvaltningens totale ramme er på 5,5 mia. kr. for 2006.

 

Omstillingsbidrag

Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle i foråret 2005 levere bidrag til omstillingspuljen for 43 mio. kr. Af dette omstillingsbidrag er det med budgetaftalen vedtaget, at der skal leveres 28,5 mio. kr. i besparelser på forskellige områder inden for Sundheds- og Omsorgsudvalget budgetramme. Det skyldes at en del af de foreslåede besparelser blev annulleret i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Det endelige omstillingsbidrag vises i tabellen herunder.

 

Omstillingsbidrag budget 2006

 

 

Mio. kr.

Lukning af beskyttede boliger

4,4

Ingen grundig rengøring sammen med almindelig rengøring

4,0

Differentieret indkøbsordning

3,0

Skærpet visitation

6,0

Takstforhøjelser på kostområdet

2,4

Reduktion i vikarudgifter

3,0

Tomgangsleje og ydelsesstøtte

2,0

Reduktion i budgetreserve (sundhedsbevillingen)

2,4

Ophævelse af lokalaftaler (PDT og CLO)

1,3

I alt omstillingsbidrag

28,5

 

 

I bilag 1 redegøres nærmere for implementeringen og udmøntningen af omstillingsbidragene.

 

Tilførsler via budgetforliget

Med budgetvedtagelsen har Sundheds- og Omsorgsudvalget fået tilført midler ti l serviceforbedringer og investeringer i IT samt personaleudvikling på ældreområdet for 2006. Dertil kommer, at nogle af de oprindeligt foreslåede besparelser til omstillingsbidraget ikke er blevet vedtaget. De er derfor tilbageført til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Endvidere er Sundheds- og Omsorgsudvalget blevet kompenseret for konsekvenserne af det faldende antal ældre.

 

Herunder vises en oversigt over tilførsler til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2006.

 

Tilførsler til ældreområdet, budget 2006

 

 

Mio. kr.

IT-investeringer

24,0

Kompetenceløft og arbejdsmiljø

7,6

Praktikpladser til voksenelever

7,4

I alt serviceforbedringer og investeringer (ønskelisten)

39,0

Reduktion i rengøring til hjemmeboende

4,0

Reduceret rengøring plejehjem

5,7

Reduktion i tøjvask til hjemmeboende

1,0

Dagcentre

3,7

I alt tilbageført fra besparelsesforslag (omstillingsbidraget)

14,4

Demografi hjemmeplejeplan*

9,1

Revurdering plejeboligplan

1,7

I alt demografiændringer

14,2

 

 

I alt ældreområdet

64,2

* Ydermere er der til afsat 3,4 mio. kr. under Økonomiudvalget til udgifter forbundet med sammenlægninger af hjemmeplejeenheder, som  udmøntes på baggrund af konkrete indstillinger fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

 

 

 

 

 

Tilførsler til Sundhedsområdet, budget 2006

 

 

Mio. kr.

Sundhedscentre

5,0

Byen i bevægelse

4,0

Alkoholpolitisk handleplan

2,0

HIV/AIDS-plan

4,0

I alt folkesundhed

15,0

Bedriftssundhedstjenesten (BST)

3,5

 

 

I alt sundhedsområdet*

18,5

* Dertil kommer 1,6 mio.kr. afsat til speciallægepraksis, psykiatri på bevillingen Efterspørgselsstyrede overførsler.

 

 

I bilag 1 redegøres nærmere for implementeringen og udmøntningen af tilførslerne fra budgetforliget.

 

Udmøntning på specifikke områder

 

Sundhedsforvaltningen har fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og budgetansvarlige enheder.

 

Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste skøn over den forventede aktivitet i 2006 i lyset af det fastsatte serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner, pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.

 

I udmøntningen af budgettet på plejehjemsområdet skal det bemærkes, at forslagene fra Deloitte-rapporten omkring budgetlægning nu er indarbejdet.

 

På hjemmeplejeområdet skal det nævnes, at budgettet til køb af visiterede timer til borgerrettede ydelser delvist er baseret på en ny model til fordeling af hjemmeplejebudgettet efter demografi og sociale kriterier. Det er dog besluttet, at den nye model ikke skal vægte 100 procent i beregningen af budgetudmeldingen for 2006. Det er i stedet for aftalt, at der indføres en overgangsordning, hvilket for budget 2006 betyder, at virkningen af omfordelingen reduceres til 25 procent. 

 

I bilag 2 redegøres nærmere for udmøntningen på en række aktivitetsområder, herunder hvor store budgetter, som er afsat til de enkelte områder samt de principper, som er brugt ved udmøntningen.

 

Særligt omkring AES

Sundhedsforvaltningen skal gøre opmærksom på, at der i 2006 er en særlig økonomisk problemstilling omkring Arbejdsmarkedets Erhvervssygeforsikring (AES). AES er en obligatorisk forsikring, som arbejdsgiveren skal betale til ATP for alle sine fuldtidsansatte. Præmien bliver opkrævet en gang om året i december måned.

 

Den 31. august 2005 fremsendte ATP erhvervssikring en skrivelse, hvori der varsels en stigning i præmien til AES for 2006 for alle virksomheder, som har branchekode "plejehjem og beskyttede boliger". "Plejehjem og beskyttede boliger" og "hjemmehjælp" har frem til 2005 hørt til samme branchegruppe, og har derfor haft samme præmie. AES har med virkning fra 2006 valgt at dele branchegruppen op med den begrundelse, at branchekode "hjemmehjælp" i de seneste år har haft lavere udgifter til erstatning end de andre brancher i gruppen. Derfor er hjemmehjælp blevet udskilt. Det får den betydning i forhold til 2005, at der er en kraftig stigning i præmien for alle virksomheder, hvis branchekode er "plejehjem og beskyttede boliger". Stigningen er på 484 procent fra 1.340 kr. til 7.834 kr. Der er samtidig et fald i præmien for de virksomheder, hvis branchekode er hjemmehjælp fra 1.340 kr. til 622 kr. Det svarer til et fald på 54 procent.

 

De omtalte ændringer har kun betydning for de selvejende plejehjem, da AES for de kommunale plejehjem opkræves ud fra andre principper.

 

De selvejende plejehjem er blevet anmodet om at opgøre de økonomiske konsekvenser af stigningen i præmie til AES. På den baggrund har Sundhedsforvaltningen opgjort, at der som minimum må forventes en merudgift på 12,9 mio. kr. vedrørende AES. Da der er tale om stigning som langt overstiger den almindelige pris- og lønfremskrivning er der ikke i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetter midler til at finansiere denne udgiftsstigning.

 

Sundhedsforvaltningen er i færd med at undersøge sagen nærmere og forventer at drøfte spørgsmålet med Økonomiforvaltningen med henblik på at finde en varig løsning på problemet.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

 

ØKONOMI

Se sagsbeskrivelse.

 

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

 

 

BILAG

1.      Udmøntningsnotat budget 2006 – generelle forhold

2.      Udmøntningsnotat budget 2006 - specifikke områder

 

 

Jesper Fisker                                                                                     

/Hanne Baastrup

 


 

Til top