Mødedato: 08.11.2007, kl. 14:00

Tillægsbevillinger og omplaceringer i forbindelse med forventet regnskab 2007

Tillægsbevillinger og omplaceringer i forbindelse med forventet regnskab 2007

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. november 2007

 

 

5.      Tillægsbevillinger og omplaceringer i forbindelse med forventet regnskab 2007

SOU 293/2007  J.nr. 70/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Tillægsbevillingerne og omplaceringerne er opgjort på baggrund af forventet regnskab 2007 (prognosen pr. 3. kvartal 2007).

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

1.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling på 22,8 mio. kr. til dækning af manglende refusionsindtægter på ny refusionsordning for særligt plejekrævende borgere, jf. bilag 5,

2.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler omplaceringer mellem bevillinger, jf. bilag 2,

3.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at uforbrugte midler på 30,1 mio. kr. på "Anlæg" overføres til 2008, jf. bilag 3,

4.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tildeles en tillægsbevilling på 2,4 mio. kr. på anlægsbevillingen til dækning af udgifter i forbindelse med sammenlægning af hjemmeplejeenheder på Amager, jf. bilag 4,

5.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en negativ tillægsbevilling på 27,9 mio. kr. til dækning af mindreforbruget på bevillingen "Rammebelagte områder", jf. bilag 5,

6.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling på 27,9 mio. kr. til dækning af merforbruget på bevillingen "Efterspørgselsstyrede serviceområder, Pleje service og boliger for ældre", jf. bilag 5,

7.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tildeles en tillægsbevilling på 11,9 mio. kr. til dækning af merforbruget på bevillingen "Efterspørgselsstyrede overførsler, Sikringsydelser", jf. bilag 5,

8.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tildeles en tillægsbevilling på 18,6 mio. kr. fra "Usikkerhedspuljen vedr. Sundhedsområdet" til dækning af merforbruget på bevillingen "Efterspørgselsstyrede overførsler, Sundhed", jf. bilag 5,

9.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at anvise den manglende finansiering.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet d. 8. november 2007:

 

Udvalget besluttede at anbefale 1.-8. at og godkendte 9. at.

 

 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har netop udarbejdet prognosen for forventet regnskab 2 007 opgjort på baggrund af forbruget pr. 3. kvartal, jf. bilag 1 - Notat om forventet regnskab 2007.

 

Da denne prognose ikke forelægges Borgerrepræsentationen, nødvendiggør dette en særskilt indstilling om omplaceringer og tillægsbevillinger til forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Endvidere kræver Revisionsdirektoratet, at der skal anvises finansiel dækning af forventede merforbrug ved omplacering af mindreforbrug alternativt ved tildeling af tillægsbevillinger.

 

Løsning

I forbindelse med prognosen for forventet regnskab baseret på 9 måneders forbrug anbefales følgende tillægsbevillinger og omplaceringer:

 

I forvaltningens budget, er der på baggrund af en negativ DUT-sag indarbejdet et indtægtsbudget på 26,7 mio. kr. Indtægterne skal komme fra Socialministeriet, som pr. 1. januar yder refusion for særligt plejekrævende borgere. Det har imidlertid vist sig, at budgettet for 2007 blevet fastlagt på et fejlagtigt grundlag. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker at rette op på dette forhold ved anbefaling af en tillægsbevilling på 22,8 mio. kr., jf. bilag 5. Sagen påvirker det samlede driftsresultat i alvorlig grad og er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1. (prognosen)

Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem budget og de faktisk bogførte udgifter på de enkelte bevillinger, samt på baggrund af tidligere henstillinger fra udvalget ansøges der om en række omplaceringer, jf. bilag 2. 

På bevillingen "Anlæg" forventes i 2007 et mindreforbrug på 32,1 mio. kr., som er begrundet i tidsforskydninger i anlægsudgifterne vedrørende primært moderniseringsplanen samt etablering af demenscentre, sundhedscentre og Madservice a la Carte. Der søges overført uforbrugte midler på 30,1 mio. kr. til 2008, jf. bilag 3.

 

Hjemmeplejen er under konstant tilpasning som følge af demografiudviklingen. Det , nødvendiggør sammenlægning med henblik på tilpasninger herunder rationalisering og effektiviseringer. Endvidere er der et stort behov for at få forbedret det fysiske arbejdsmiljø i visse hjemmeplejeenheder. Dels af hensyn til de nuværende medarbejdere samt af hensyn til at forbedre rekruttering og fastholdelses mulighederne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Økonomiudvalget har godkendt indgåelsen af et nyt lejemål til hjemmeplejen på Amager (ØU 379/2007) I forbindelse med indgåelsen af lejemålet er det nødvendigt at istandsætte og ombygge lokalerne. Der ansøges om en tillægsbevilling på 2,4 mio. kr. til dækning af udgifter forbundet hermed. Bevillingen finansieres via reserverede midler under ØU til dækning af etableringsomkostninger ved hjemmepleje sammenlægninger. (ØU 317/2005) Jf. bilag 4.

 

I revisionsprotokollatet for 2006 bemærkede Revisionsdirektoratets, at Sundheds- og Omsorgsudvalget ikke havde ansøgt Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling til dækning af merforbruget på Efterspørgselsstyrede serviceområder "Pleje, service og boliger for ældre" i 2006. Som konsekvens af Revisionsdirektoratets bemærkning anbefales, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anviser finansiel dækning i form af nedenstående tillægsbevillinger:

·        Negativ tillægsbevilling på 27,9 mio. kr. til dækning af mindreforbruget på "Rammebelagte områder" jf. bilag 5.

·        Tillægsbevilling på 27,9 mio. kr. til dækning af merforbruget på Efterspørgselsstyrede serviceområder "Pleje, service og boliger for ældre" jf. bilag 5.

·        Tillægsbevilling på 11,9 mio. kr. til dækning af det forventede merforbrug i 2007 på bevillingen "Efterspørgselsstyrede overførsler, Sikringsydelser" jf. bilag 5. Baggrunden for merforbruget er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1.

·        Tillægsbevilling på 18,6 mio. kr. til dækning af det forventede merforbrug i 2007 på bevillingen "Efterspørgselsstyrede overførsler, Sundhed" jf. bilag 5. Baggrunden for merforbruget er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1.

 

Økonomi

Jf. ovenfor.

 

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsen-tationen om at anvise den manglende finansiering.

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 27. november 2007 og efterfølgende i Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.  &nbs p;   Notat om forventet regnskab 2007 (bilaget er identisk med bilag 1 vedrørende indstilling om forventet regnskab 2007

2.      Omplaceringer

3.      Tidlige overførsler af midler fra 2007 til 2008

4.      Notat om samlokalisering af hjemmeplejeenheder på Amager

5.      Oversigt over tillægsbevillinger på funktionsniveau

 

 

         Hanne Baastrup                               /           Andreas Jegstrup

 


 

Til top