Mødedato: 08.08.2002, kl. 15:00

Anmeldelse af elektronisk Nødkaldesystem til Københavns Kommune, til Datatilsynet

Anmeldelse af elektronisk Nødkaldesystem til Københavns Kommune, til Datatilsynet

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. august 2002

 

Fraværende med afbud: Inger Marie Bruun-Vierø (B), Tanwir Ahmad (B) og Kim Christensen (A).

Ben Haddou (D) tiltrådte mødet kl. 15.25 under foretrædet.

 

10. Anmeldelse af elektronisk Nødkaldesystem til Københavns Kommune, til Datatilsynet

SOU 165/2002 J.nr. 33/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med anvendelse af nødkald og tryghedsopkald kan ske behandling af personoplysninger.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse af behandling vedrørende nødkald og tryghedsopkald til Datatilsynet.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2002

Indstillingen blev godkendt.

 

RESUME

I henhold til §6 i Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune og bydelene, skal beslutning om behandling af personoplysninger "træffes af vedkommende udvalg. Da der er tale om behandling af oplysninger, der udelukkende behandles af Sundhedsforvaltningen træffes beslutningen af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Der skal forinden iværksættelsen foretages anmeldelse og indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. §§43 og 45 i Lov om behandling af personoplysninger.

Indstillingen drejer sig om en ny autorisationsfacilitet og kommunikationsforbindelse med Københavns Kommunes nuværende og nye Omsorgssystem.

 

 

Til top