Budget 2002 - udmøntning

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. august 2002

3. Budget 2002 - udmøntning

SOU 124/2002 J.nr. 1/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen om udmøntning af de vedtagne effektiviseringsbidrag i budget 2002 på daghjemsområdet til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på mødet den 18. marts 2002 (SOU 73/2002) Sundhedsforvaltningens indstilling om udmøntning af besparelserne i budget 2002 på daghjemsområdet. I forlængelse af sagens behandling ønskede udvalget forelagt en fornyet og mere konkret redegørelse.

Udgangspunktet er en besparelse på 6 mill. kr. udmøntet på plejehjemsområdet som en del af det vedtagne effektiviseringsbidrag for budget 2002.

Besparelsen fordeles på i alt 24 plejehjem, der har daghjem. Besparelsen er opgjort ud fra en reduktion af normeringen til en daghjemsplads fra 0,5 til 0,43.

I forbindelse med udmøntningen har det været op til hvert enkelt plejehjem at finde besparelsen jvf. Sundhedsforvaltningens princip om selvforvaltning. Det betyder, at der er store variationer mellem de enkelte plejehjems konkrete udmøntninger af de pålagte sparemål. Det gælder for såvel daghjemsbesparelsen som øvrige besparelser der pålægges plejehjemmene.

Sundhedsforvaltningen har afdækket tre overordnede konsekvenser af daghjemsbesparelsen.

1. Udmøntningen af daghjemsbesparelsen overordnet medført, at belægningsprocenten på daghjemmene er tilpasset til de udmeldte budgetter. Denne har tidligere været overskredet på mange daghjem. Det betyder, at færre får tilbuddet, men omvendt at der nu anvendes de midler på området, som det har været forudsat i den politiske beslutning om kapaciteten på daghjemsområdet.
2. Besparelserne på flere daghjem har ført til reelle effektiviseringer, der betyder at besparelsen kun i begrænset omfang påvirker serviceniveauet.
3. Der er på en række daghjem tale om egentlige servicereduktioner. Ændringerne vil primært ligge i en begrænsning af viften af tilbud til daghjemsgæster.

Herudover skal det nævnes at der ikke er udarbejdet kvalitetsstandarder for daghjemsydelserne og derfor kan forvaltningen ikke entydigt beskrive evt. serviceændringer. Sundhedsforvaltningen har iværksat et projekt vedr. dagtilbud generelt i forvaltningens regi og heri indgår overvejelserne om servicemål for daghjemsområdet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på mødet den 18. marts 2002 (SOU 73/2002) Sundhedsforvaltningens indstilling om udmøntning af besparelserne i budget 2002 på daghjemsområdet. I forlængelse af sagens behandling ønskede udvalget forelagt en fornyet og mere konkret redegørelse.

Udgangspunktet er en besparelse på 6 mill. kr. udmøntet på plejehjemsområdet som en del af det vedtagne effektiviseringsbidrag for budget 2002.

Besparelsen fordeles på i alt 24 plejehjem, der har daghjem. Besparelsen er opgjort ud fra en reduktion af normeringen til en daghjemsplads fra 0,5 til 0,43.

Der er i 2002 i alt 432 daghjemspladser fordelt med 69 pladser på kommunale daghjem og 363 pladser på selvejende plejehjem med daghjem. Sundhedsforvaltningens daghjem varierer i størrelse fra daghjem med 8 pladser til daghjem med 35 pladser.

I forbindelse med udmøntningen har det været op til hvert enkelt plejehjem at finde besparelsen jvf. Sundhedsforvaltningens princip om selvforvaltning. Det betyder, at der er store variationer mellem de enkelte plejehjems konkrete udmøntninger af de pålagte sparemål. Det gælder for såvel daghjemsbesparelsen som øvrige besparelser der pålægges plejehjemmene.

Baggrunden for at udmønte dele af effektiviseringsbidraget på daghjemsområdet er, at der dels må antages at være en besparelsesgrundlag på stillingsnormeringer. Dels, at der må antages at være muligheder for driftsoptimeringer. Således

• var normeringen for daghjem i 2001 på 0,5, hvor normeringen for dagcenter tilbudet var 0,125 (en difference på 0,375).
• Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at den ekstraydelse, der ligger i daghjemstilbudet i forhold til dagcentres tilbud, bestående af bad, forskellige sygeplejeopgaver, træning samt tilbud om at købe en madpakke med hjem set udfra en gennemsnitsbetragtning ikke koster 0,375 (2,7 time) pr dag pr. borger, således som dette har været antaget i budgetlægningen for daghjemmene.
• Derudover er det ved en normering på 0,95 muligt at drive en plejehjemsplads på fuldtid, hvorfor det også bør være muligt at drive en daghjemsplads svarende til max. 6 timer med en normering på 0,433.
• Endvidere fungerer daghjemmene som integreret tilbud på plejehjemmene, hvorfor samdriftsfordele med aktiviteter på plejehjemmene skulle kunne opnås.

Sundhedsforvaltningen har for at afdække sagen foretaget en rundspørge tilde berørte plejehjem for at afdække de enkelte plejehjems vurdering af sparemålets konsekvenser. Som forventet tegner der sig et forskelligartet billede:

• 1 plejehjem har meddelt, at de har klaret besparelsen uden at det har påvirket serviceniveauet nævneværdigt. Det er muliggjort gennem effektiviseringer (tættere samarbejde mellem daghjem, terapi og gymnastikpersonale, bedre ressource udnyttelse af sygeplejeartikler, vask mv.)

• På 15 daghjem er der foretaget reduktioner i personalenormeringer (flytning af stillinger, ikke genbesættelse af stillinger, ingen vikarer i ferieperioder)
• 7 daghjem nævner, at de udbyder færre tilbud (færre forskellige tilbud) til de ældre
• 1 daghjem har ændret på kørslen med den konsekvens at kørselstiden er blevet længere.
• 1 daghjem har skåret i åbningstiden

• 6 daghjem har været nødt til at sænke belægningsprocenten. Belægningsprocenten, dvs. antallet af tilmeldte borgere i forhold til antallet af normerede pladser er bragt ned under 100, svarende til de budgetmæssige forudsætninger.

I forbindelse med afdækningen kan det ses at nogle daghjem har foretaget en kombination af forskellige tiltag for at opfylde sparemålets krav.

Herudover skal det nævnes, at der ikke er udarbejdet kvalitetsstandarder for daghjemsydelserne og derfor kan forvaltningen ikke entydigt beskrive evt. serviceændringer. Sundhedsforvaltningen har iværksat et projekt vedr. dagtilbud generelt i forvaltningens regi og heri indgår overvejelserne om servicemål for daghjemsområdet.

Sundhedsforvaltningen har afdækket tre overordnede konsekvenser af daghjemsbesparelsen.

1. Udmøntningen af daghjemsbesparelsen overordnet medført, at belægningsprocenten på daghjemmene er tilpasset til de udmeldte budgetter. Denne har tidligere været overskredet på mange daghjem. Det betyder, at færre får tilbuddet, men omvendt at der nu anvendes de midler på området, som det har været forudsat i den politiske beslutning om kapaciteten på daghjemsområdet.
2. Besparelserne har på flere daghjem ført til reelle effektiviseringer, der betyder at besparelsen kun i begrænset omfang påvirker serviceniveauet.
3. Der er på en række daghjem tale om egentlige servicereduktioner. Ændringerne vil primært ligge i en begrænsning af viften af tilbud til daghjemsgæster.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Se sagsbeskrivelsen.

-

-

Lau Svendsen- Tune

/Hanne Baastrup