Forventet regnskab 2002

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. august 2002

2. Forventet regnskab 2002

SOU 169/2002 J.nr. 4/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab pr. 30. juni 2002, herunder kvartalsregnskab og mål- og resultatopfølgning, og videresender det til Økonomiudvalget.

Sundhedsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2002. Budgettet indeholder dermed midler til implementering af de serviceforbedringer og nye tiltag som indgik i budgetaftalen 2002. I det vedtagne budget er der tillige tilført budgetmidler som følge af forsøgsbydelenes tilbageførsel. Endelig er budgettet blevet korrigeret som følge af, at mindreforbruget fra regnskab 2001 er blevet overført til indeværende år jf. BR 358/2002.

Sundhedsforvaltningen forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 7,6 mill. kr., svarende til 0,2%, på det rammebelagte område. Afvigelsen ligger alene på anlægsområdet.

På det lovbundne område samt finansposter forventes der et samlet merforbrug på 43,9 mill. kr. Dette merforbrug er sammensat af et merforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 1,7 mill. kr., et mindreforbrug på bevillingen Sikringsydelser for ældre på 25,6, mill. kr., et merforbrug på bevillingen Praksissektoren på 60,5 mill. kr. og et merforbrug på bevillingen Finansposter på 7,3 mill. kr.

Sundhedsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2002. Budgettet indeholder dermed midler til implementering af de serviceforbedringer og nye tiltag som indgik i budgetaftalen 2002. I det vedtagne budget er der tillige tilført budgetmidler som følge af forsøgsbydelenes tilbageførsel. Endelig er budgettet blevet korrigeret som følge af, at mindreforbruget fra regnskab 2001 er blevet overført til indeværende år jf. BR 358/2002.

Det samlede forventede regnskab 2002 er vist i nedenstående tabel 1.

Det første afsnit omhandler det rammebelagte område, mens det andet afsnit omhandler det lovbundne område, finansposter samt bidrag til H:S.

Som det fremgår af tabel 1 forventer Sundhedsforvaltningen på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 7,6 mill. kr., svarende til 0,2%, på det rammebelagte område. Afvigelsen ligger alene på anlægsområdet og skyldes tidsforskydninger i anlægsprojekter.

I det følgende behandles forskellige forhold under de enkelte bevillingsområder, som har betydning for regnskabsprognosen.

Det forventes, at budgettet på denne bevilling overholdes.

Budgettet overholdes efter, at Amtstandplejen er blevet tilført 1,7 mill. kr. som følge af, at sidste års mindreforbrug er overført til indeværende budgetår jf. BR 358/2002.

Det forventes, at budgettet på denne bevilling overholdes. I det følgende beskrives forskellige forhold for en række af de vigtigste områder under denne bevilling

Plejehjemsområdet

På plejehjemsområdet forventes samlet set, at budgettet holdes. Forudsætningen herfor er dog, at der ikke bruges mere på akut og nødvendig vedligeholdelse, end der er afsat i budgettet.

Dette er usikkert, da der er et stort behov for vedligeholdelse. Det skyldes, at Sundhedsforvaltningen de seneste år har måttet udvise stor tilbageholdenhed med hensyn til vedligeholdelse på plejehjemmene. Årsagen har været, at der skulle kompenseres for et forventet merforbrug på køb og salg af plejeboligpladser. Der er derfor opbygget et efterslæb som beskrevet i det forventede regnskab pr. 31 marts 2002 jf. SOU 131/2002.

Plejehjemsområdets budget består for det første af driftsbudgettet til institutionerne og for det andet af de centrale driftsmidler. På institutionernes drift forventes et mindreforbrug på 5,1 mill. kr., mens der forventes et tilsvarende merforbrug på de centrale driftsmidler. I bilag 4 gives en oversigt over de afholdte og forventede udgifter vedrørende de centrale driftsmidler på plejehjemsområdet.

I budgetaftalen for 2002 indgår det som målsætning, at ventetiden til plejeboligpladser skal være maksimalt fire uger, og at der skal arbejdes på, at dette mål nås i 2003.

Sundhedsforvaltningen følger løbende udviklingen i ventetiden på plejeboliger. I nedenstående figur 1 vises udviklingen fra januar 2000 til maj 2001.

Som det fremgår, har der trods udsving været tale om en faldende tendens i den gennensnitlige ventetid siden årsskiftet. På sigt forventes det, at det faldende ældretal samt det forhold, at der ikke lukkes plejeboliger, vil mindske den gennemsnitlige ventetid yderligere.

Antallet af ventende personer visiteret til en plejehjemsplads har fra november 2001 til maj 2002 været faldende fra 517 personer til 422 personer.

Hjemmeplejeområdet

På hjemmeplejeområdet forventes som udgangspunkt budgetoverholdelse.

Områdets budget består for det første af driftsbudgettet til hjemmeplejeenhederne og for det andet af de centrale driftsmidler. I bilag 4 gives en oversigt over de afholdte og forventede udgifter vedrørende de centrale driftsmidler på hjemmeplejeområdet.

I forhold til aprilkalkulen er de centrale midler afsat i den ufordelte hjemmeplejepulje nu fordelt og indgår herefter i de decentrale driftsbudgetter.

Køb og salg af plejeboligpladser er et vanskeligt styrbart område, som yderligere er præget af, at indtægter og udgifter falder ujævnt hen over året, da der er forskel på hvor ofte de enkelte kommuner fremsender fakturaer. Disse faktorer betyder, at det er vanskeligt at forudsige regnskabsresultatet, hvorfor det forventede regnskab må tages med forbehold.

Til kalkulen har Sundhedsforvaltningen både undersøgt aktivitetsudviklingen samt de bogførte udgifter og indtæger.

Aktivitetsudviklingen er opsummeret i nedenstående tabel 2.

Som det fremgår af tabellen, køber Københavns Kommune væsentligt flere plejeboligpladser, end den sælger. Hvis man ser på plejehjemspladser, som er de økonomisk tungeste, ses det, at både antallet af købte og solgte pladser har været stigende i perioden. Til gengæld har nettokøbet af ældreboliger været faldende.

De bogførte indtægter og udgifter i perioden viser, at der har været mindre udgifter end forventet, især når de holdes op mod ovenstående aktivitetsanalyse. Forklaringen er formentlig den nævnte, uregelmæssige fremsendelse af fakturaer. Erfaringsmæssigt har det vist sig de senere år, at antallet af fremsendte fakturaer og dermed de bogførte udgifter er markant højere i den sidste del af året.

På baggrund af aktivitetsanalysen, en vurdering af de hidtil bogførte udgifter og indtægter samt det forhold at området er blevet tilført ekstra budgetmidler i forbindelse med overførslen af mindreforbruget i regnskab 2001 (jf. BR 358/2002), forventer Sundhedsforvaltningen, at budgettet samlet set holdes.

Den 1. juli 2002 trådte den nye lov om frit valg af plejebolig på tværs af kommunegrænser i kraft. Loven må forventes at føre til en stigning i antallet af både købte og solgte pladser. Sundhedsforvaltningen forventer, lovgivningen vil føre til merudgifter for kommunen, som i givet fald skal kompenseres af de midler, som regeringen har afsat i forbindelse med lovgivningen om frit valg.

På denne bevilling forventes budgetoverholdelse.

Der forventes på denne bevilling et mindreforbrug på 7,6 mill. kr.

Årsagen hertil er for det første, at montering af servicearealer på Ålholmhjemmet er udskudt til 2003. For det andet er projekteringsudgifterne i forbindelse med ombygningsprojekter af utidssvarende plejehjem mindre end forventet.

Nedenstående tabel viser det korrigerede budget 2002, det forventede forbrug 2002 samt afvigelsen på det lovbundne område, finansposter og nettobidrag til H:S.

Afvigelsen på 1,7 mill. kr. skyldes forøgede udgifter til tomgangsleje, som følge af at antallet af ledige ældreboliger har været stigende. I forhold til det forventede regnskab pr. 31 marts 2002 er det skønnede merforbrug forøget med 0,7 mill. kr. Årsagen til dette er, at antallet af ledige ældreboliger er steget. Der er dog forventninger om, at der snart vil kunne tages de første skridt rettet mod at få de ledige boliger udlejet til seniorbofællesskaber. Det vil optimere boligernes udnyttelse og dermed mindske tomgangstabet.

Det samlede mindreforbrug på 25,6 mill. kr. er sammensat af

• et mindreforbrug på personlige tillæg på 10,0 mill. kr. Der er pr. 1. marts 2001 indført nye regler om helbredstillæg. Samtidig er reglerne om personlige tillæg ændret og delvist erstattet af helbredstillæg. Statens skøn over merudgifter i forbindelse med regelændringerne (DUT-midler) er tilsyneladende ikke indfriet, idet tendensen til et mindreforbrug er landsdækkende.

• et merforbrug på sikringsydelser i forbindelse med førtidspensioner på 0,4 mill. kr.,
• et mindreforbrug på boligsikring på 0,1 mill. kr.

• samt et mindreforbrug på boligydelse på 15,9 mill. kr. Mindreforbruget, som ligger på 12%, skyldes at budget 2002 er fremskrevet på basis af budget 2001, som var ansat ca. 10% for højt.

På bevillingen praksissektoren forventes en afvigelse på 60,5 mill. kr. Denne vurdering er baseret på forbruget for de første 5 måneder af 2002 samt regnskab 2001. I nedenstående tabel 4 opsummeres det forventede regnskab på bevillingen fordelt på områder.

Den største afvigelse vedrører medicin, hvor der forventes et merforbrug på 56 mill. kr. Denne afvigelse er et udtryk for det historiske regnskabsniveau, samt at området er blevet negativt DUT-korrigeret som følge af en forventning om reduktion i forbruget efter indførelse af nye regler for dosisdispensering. Det har dog vist sig, at denne forventning indtil videre ikke holder stik.

Herudover forventes der et merforbrug på 2 mill. kr. vedrørende almen lægehjælp, et merforbrug på 1,5 mill. kr. vedrørende ernæringspræparater samt et merforbrug vedrørende psykologhjælp på 1,0 mill. kr.

Det forventede merforbrug på bevillingen har givet anledning til, at der skal foretages en analyse af området. I forbindelse med behandlingen af det forventede regnskab pr. 22. april 2002 besluttede Økonomiudvalget således "at tage skridt til, at der gennemføres en grundig undersøgelse for at afdække årsagerne til (udgifts)stigningen samt modeller for nedbringelse af udgifterne. Arbejdet forventes afsluttet ultimo året, således at resultaterne kan indgå i budgetforslag 2004. Undersøgelsen udarbejdes af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Sundhedsforvaltningen" jf. ØU 151/2002.

Fokus i undersøgelsen vil rette sig mod de kommunale styringsmuligheder, herunder særligt mod overenskomstområdet.

Økonomiudvalget anmodede ved behandlingen af regnskabsprognosen pr. 22. april 2002 udvalgene om til denne regnskabsprognose at redegøre særskilt for forventede afvigelser på finansposterne, herunder vedrørende ekstraordinære betalingsforskydninger mv. i 2001. I det nedenstående gives derfor en mere omfattende redegørelse for finansposterne end normalt.

Sundhedsforvaltningen forventer et merforbrug på finansposter på 7,3 mill.kr.

Afvigelsen består for det første af et mindreforbrug vedrørende indskud i Landsbyggefonden på 5,6 mill. kr., som skyldes, at nybyggeriet til Mosaisk Trossamfund i Ragnagade er forsinket.

Den resterende del af afvigelsen skyldes udviklingen i forvaltningens betalingsstrømme. Sundhedsforvaltningen har registreret, at leverandørgælden var 44,0 mill. kr. mindre primo januar 2002 end januar 2001, hvilket kan tolkes som et udtryk for, at forvaltningen har nedbragt sin gæld mere end normalt ultimo året 2001 i forbindelse med overgangen mellem KØR1 og KØR2. Det bekræfter, at der er trukket mindre på kassen i de første måneder i 2002. Forskellen modsvares dog af, at der er nogle forskelle i betalingsadfærden mellem de to regnskabsår i januar måned, hvor der er noget usikkerhed om, hvad der skyldes implementering af KØR2. Herudover er der ligeledes betalingsstrømme vedrørende forsøgsbydelenes tilbageførsel, som skal indregnes.

Se sagsbeskrivelsen

-

Ingen miljømæssige konsekvenser.

1. Kvartalsregnskab for 2. kvartal 2002
2. Mål- og resultatopfølgning
3. Oversigt over anmodninger om budgetomplaceringer
4. Notat om centrale driftsmidler

Lau Svendsen-Tune

/Hanne Baastrup