Anmeldelse af elektronisk Nødkaldesystem til Københavns Kommune, til Datatilsynet
Anmeldelse af elektronisk Nødkaldesystem til Københavns Kommune, til Datatilsynet
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 8. august 2002
10. Anmeldelse af elektronisk Nødkaldesystem til Københavns Kommune, til Datatilsynet
SOU 165/2002 J.nr. 33/2001
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller:
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med anvendelse af nødkald og tryghedsopkald kan ske behandling af personoplysninger.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse af behandling vedrørende nødkald og tryghedsopkald til Datatilsynet.
RESUME
I henhold til §6 i Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune og bydelene, skal beslutning om behandling af personoplysninger "træffes af vedkommende udvalg. Da der er tale om behandling af oplysninger, der udelukkende behandles af Sundhedsforvaltningen træffes beslutningen af Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Der skal forinden iværksættelsen foretages anmeldelse og indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. §§43 og 45 i Lov om behandling af personoplysninger.
Indstillingen drejer sig om en ny autorisationsfacilitet og kommunikationsforbindelse med Københavns Kommunes nuværende og nye Omsorgssystem.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med ibrugtagning af Københavns Kommunes Omsorgssystem, KOS har det været nødvendigt at udvikle en ny kommunikationsforbindelse til KOS.
I den forbindelse er der også udviklet en ny autorisationsfacilitet.
I Nødkaldsystemet vil der blive fremhentet oplysninger om klienter, der har fået bevilget nødkaldanlæg. Oplysningerne vil på nuværende tidspunkt blive hentet fra TOP og på sigt fra KOS.
I forbindelse med opkaldet vil der blive foretaget en registrering af hvilke ydelser, der har fundet sted som resultat af opkaldet, der bliver dermed foretaget en sagsbehandling.
Registrering af sagsbehandling og ydelse overføres til TOP og på sigt til KOS.
Behandlingen har endvidere til formål, at der sker udarbejdelse af statistik og at der kan foretages intern revision.
Behandlingerne foretages udelukkende i Sundhedsforvaltningen
I henhold til § 6, stk.1 i "Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune og bydelene" skal beslutning om behandling af personoplysninger, "træffes af vedkommende udvalg", da der er tale om behandling af personoplysninger, der udelukkende behandles af Sundhedsforvaltningen træffes beslutningen af Sundheds- og Omsorgsudvalget.
De personoplysninger, der indgår i behandlingen, kan indgå i den løbende statistikproduktion, som foretages i Københavns Statistiske Kontor.
Endvidere indgår personoplysningerne i den løbende behandling af indsigtsanmodninger og klagesager.
Uddybende sikkerhedsregler er fastlagt i "Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i København Kommune og forsøgsbydelene" vedtaget af Borgerrepræsentationen den 21. september 2000.
Anmeldelse til Datatilsynet vedlægges til orientering. Såfremt Datatilsynet fremkommer med væsentlige bemærkninger til anmeldelsen vil udvalget få genforelagt sagen.
MILJØVURDERING
Ingen
ØKONOMI
Ingen
Ingen
BILAG
Kopi af anmeldelse vedrørende Nødkaldsystemet til udtalelse hos Datatilsynet af 25. juli 2002.
Lau Svendsen-Tune
/Flemming Engstrøm