Status for arbejdet om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner
Status for arbejdet om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 8. maj 2000
4. Status for arbejdet om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner
SOU 174/2000 J.nr. J.nr. 22/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller:
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om status for arbejdet om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 8. maj 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede at tage orienteringen til efterretning
RESUME
I forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for 2000 i Københavns- og Frederiksberg Kommuner blev det besluttet at nedsætte arbejdsgruppen om arbejdsdeling mellem H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner. Arbejdet blev igangsat medio januar 2000.
Arbejdsgruppen har nedsat underarbejdsgrupper til at se nærmere på følgende områder:
- Socialrådgiverfunktionen
- Alkoholbehandlingen
- Genoptræningsfunktionen
Derudover har arbejdsgruppen fokuseret på arbejdsdelingen på ældreområdet og
iværksat et modelarbejde med udgangspunkt i Bispebjerg Hospital og det tilhørende primærkommunale optageområde.
Arbejdet forventes afsluttet med udgangen af maj måned 2000.