Orientering om ny sundhedsaftale 2019-22
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om opgaveløsningen i det nære sundhedsvæsen og udvikling af ny sundhedsaftale 2019-22 til efterretning.
Problemstilling
Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at borgere i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant uden sygehusindlæggelse eller i deres eget hjem og nærmiljø. Udviklingen medfører et behov for i endnu højere grad at sikre sammenhæng og klarhed om opgavefordelingen for de borgere, der har forløb på tværs af sygehus, almen praksis og kommunen.
Sundhedsaftalen er kommunernes vigtigste redskab til at fastsætte rammer og målsætninger for samarbejdet med regionen og almen praksis. Den nuværende sundhedsaftale udløber medio 2019 og derfor er der igangsat en proces, som skal sikre politisk fokus på udfordringer og fokusområder i den kommende sundhedsaftale.
Derfor forelægges udvalget en orientering om temaerne i den nye sundhedsaftale.
Løsning
Udviklingen i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er de indsatser og funktioner, som borgeren modtager i deres eget hjem eller i deres nære omgivelser. Det kan både være forskellige kommunale sundhedsindsatser og tilbud, ydelser i praksissektoren og funktioner dækket af sygehusene. Visionen for det nære sundhedsvæsen er, at flere borgere med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter skal modtage forebyggende indsatser, behandling, pleje og rehabilitering i deres nærområde.
Sundhedsaftalen bliver en vigtig ramme i de kommende år, hvor flere opgaver i forhold til borgere med kroniske sygdomme skal flyttes ud tættere på borgerens hjem. På baggrund af anbefalingerne fra regeringsudvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fra juni 2017 meddelte sundhedsministeren i august, at en stor del af behandlingsopgaverne for borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv lungesygdom) og type 2-diabetes (sukkersyge) skal flyttes fra sygehusene og ud i det nære sundhedsvæsen.
Den 31. december 2017 udsendte regeringen udspillet "Sundhed, hvor du er" som opfølgning på anbefalingerne (fremsendt til udvalget den 26. januar 2018). I første omgang er fokus på udmøntning af midler til styrkelse af læge- og sundhedshuse. Samtidig igangsættes arbejdet med en ny national kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Regeringen har meldt ud, at der kommer et større udspil til foråret.
Sundhedsaftalen skal sikre kvalitet, effektivitet og sammenhæng
Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne for en fireårig periode. Sundhedsaftalen er kommunernes vigtigste redskab til at fastsætte rammer og målsætninger for samarbejdet med regionen og almen praksis. Almen praksis er ikke en aftalepart, men er en vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen omfatter alle borgere med forløb på tværs af sektorer.
Sundhedsaftalen er politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget, som består af repræsentanter udpeget af Kommune-kontaktråd Hovedstaden (KKR Hovedstaden), Regionsrådet samt Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden (PLO-H). Indgåelse af sundhedsaftaler er en lovbunden opgave efter sundhedsloven og udarbejdes efter gældende bekendtgørelse og vejledning om sundhedsaftaler.
Sundhedsaftale III for 2015-2018 er forlænget frem til sommeren 2019. Arbejdet med Sundhedsaftale IV for 2019-22 er igangsat med erfaringsopsamling og overlevering til de nyvalgte politikere i kommunalbestyrelser og regionsråd med forslag til temaer og fokusområder.
Sundhedsaftalen udarbejdes med afsæt i erfaringerne fra den nuværende sundhedsaftale, de nationale mål for sundhedsvæsenet, plan for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt de visioner og mål, som de nyvalgte politikere sætter for sundhedsaftalerne. I løbet af foråret vil der blive afholdt politiske dialogmøder for kommunale sundhedspolitikere. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres derfor om temaer og udfordringer, som forvaltningen mener, er særligt væsentlige at sætte fokus på i udviklingen af den ny sundhedsaftale. Dette gælder særligt klar opgavefordeling og aftalt opgaveoverdragelse.
Væsentlige temaer i den ny sundhedsaftale
Embedsmandsudvalget for Sundhed under KKR Hovedstaden har udarbejdet et overleveringsnotat til de kommunale sundhedspolitikere (bilag 1) med forslag til temaer i den ny sundhedsaftale. Forslagene er blevet til på baggrund af drøftelser i KKR Hovedstaden i foråret 2017 og et politisk dialogmøde i juni 2017, hvor politikere på tværs af de 29 kommuner har drøftet, hvad der er vigtigst for kommunerne i Region Hovedstaden i den kommende sundhedsaftale. Særligt tre temaer fremhæves:
1. Klar opgavefordeling
Kommunerne har de seneste ti år oplevet en opgaveglidning fra regionen som følge af reducerede indlæggelsestider, hurtige udskrivelser og en markant øgning i ambulante aktiviteter. Udviklingen har medført, at borgerne har behov for længere efterbehandling efter udskrivelse fra sygehus, og at dele af efterbehandlingsopgaven er gledet ud til almen praksis og kommunerne, som varetager stadigt flere og mere komplekse sundhedsopgaver. Det kan eksempelvis være borgere, som udskrives fra hospitalet med komplekse plejebehov. Men det kan også være et øget pres for, at kommunen kan varetage forskellige behandlingsopgaver i borgerens hjem, såsom dialyse, IV-medicin m.m, som hidtil er blevet varetaget af sygehusene.
Et centralt element i den kommende sundhedsaftale er således at sikre drøftelse af opgavernes rette placering samt sikre aftalt og planlagt opgaveoverdragelse. Ansvaret for opgaver og indsatser skal fremstå klart og tydeligt, så borgerne oplever en effektiv og sammenhængende behandling af høj kvalitet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget havde i februar 2017 en temadrøftelse af opgaveoverdragelse fra region til kommune, hvor udvalget udtrykte et ønske om, at forvaltningen udviser tilbageholdenhed i forhold til at løse opgaver, der glider fra region til kommune, uden at der foreligger klare faglige, juridiske og økonomiske aftaler om opgaveløsning. Udvalget bad endvidere forvaltningen om, at udarbejde en række principper for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens håndtering af fremtidige henvendelser fra region og/eller sygehuse vedrørende overdragelse af sundhedsopgaver. Principperne blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget i maj 2017 (se bilag 2).
I oktober 2017 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget en samarbejdsaftale med Rigshospitalet om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring (intravenøs tilførsel af ernæring) hos patienter med korttarmssyndrom bosiddende i Københavns Kommune. I den forbindelse blev det også besluttet, at borgmesteren på udvalgets vegne skulle rette henvendelse til regionsrådsformanden om problemstillingen omkring opgaveglidning. Henvendelsen er vedhæftet som bilag 3 og svaret som bilag 4.
2. Lighed i sundhed
Den sociale ulighed i sundhed er stor og fortsat stigende. Det betyder, at den kortest uddannede halvdel af københavnerne rammes hårdere af sygdom og dør tidligere end dem med en lang uddannelse.
En 30-årig mand i København med en lang uddannelse kan således forvente at leve 15,5 flere år med godt helbred end en kortuddannet mand mens forskellen for kvinderne er 17,2 år. Uligheden i sundhed handler i høj grad om forhold, der grundlægges tidligt i livet. Børn af forældre med ingen eller kort uddannelse har øget risiko for at få problemer med skolegang og uddannelse og for at udvikle psykiske symptomer i skolealderen. Samtidig har de større risiko for at udvikle sygdomme senere i livet, ligesom der er ulighed i konsekvenserne af at være syg, eksempelvis i forhold til fastholdelse af arbejde og overlevelse.
Visionen for Københavns Kommunes sundhedspolitik ”Nyd Livet, Københavner 2015-2025" er, at alle københavnere skal have lige muligheder for at leve et godt og langt liv. Let og lige adgang er således også et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Men borgernes forudsætninger er forskellige, hvilket betyder, at nogle har sværere ved at tage imod og gennemføre en sundhedsindsats. Derfor er det ikke alle borgere, der får bedst mulig kvalitet og effekt af de sundhedsydelser, der leveres af sygehusene, almen praksis eller kommunerne. Lighed i sundhed skal øges gennem differentierede indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov. Sårbare og udsatte borgere skal støttes med målrettede indsatser, der sikrer adgang til og fastholdelse i forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering.
3. Sammenhængende udskrivningsforløb
Borgerne udskrives i dag tidligere og er ofte mere plejekrævende og mindre mobile og selvhjulpne ved udskrivelsen. Et godt udskrivningsforløb er en væsentlig del af borgerens sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Rettidig inddragelse af og information til kommuner og praktiserende læger kan understøtte borgerens oplevelse af sammenhæng forebygge genindlæggelser. Udskrivningsforløbene skal fortsat forbedres, særligt med henblik på at undgå at borgerne genindlægges. Der er behov for fokus på adgangen til almen praksis og specialiseret rådgivning fra regionen samt udveksling af data/patientoplysninger, så det sikres, at borgerne ikke udskrives, før de reelt er færdigbehandlede. Samtidig kræver det et stærkere fokus på det løbende samarbejde på tværs af sektorerne.
Øvrige kommunale opmærksomhedspunkter
KL har i lighed med KKR også understreget behovet for, at der med sundhedsaftalen sikres klarhed om opgaver og ansvar, så indsatserne varetages med høj, ensartet kvalitet på det laveste, effektive omsorgs- og omkostningsniveau tæt på borgerens eget hjem.
Derudover ønsker forvaltningen at fremhæve behovet for at prioritere forebyggelsesopgaven, og systematiske henvisninger af borgere fra almen praksis og sygehuse til kommunernes forebyggelsestilbud. Det samme gælder for henvisninger til rehabilitering af eksempelvis kræftpatienter. Der er i dag stor variation i de praktiserende lægers og hospitalernes henvisningspraksis og der er fortsat behov for at sikre, at flere borgere modtager et relevant forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud.
Med den nye overenskomst for almen praksis, som trådte i kraft 1. januar 2018, er der aftalt opgaveflytning fra sygehus til almen praksis i forhold til borgere med KOL, diabetes og kræft. En stor del af den almene behandling og opfølgning i forhold til patienter med KOL og type-2 diabetes samles således i almen praksis samtidig med, at kontrol af visse kræftsygdomme flyttes til almen praksis. Aftalen er et skridt på vejen mod aftalt udflytning af opgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen, hvor almen praksis er kommunernes vigtigste samarbejdspart. Opgaveflytningen vil få betydning for kommunerne, idet det forventes, at en større andel af borgere med kroniske sygdomme vil blive henvist til kommunal rehabilitering.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forslag til temaer for ny sundhedsaftale præsenteres for KKR Hovedstaden i marts 2018 sammen med en plan for arbejdet med den nye sundhedsaftale. Der afholdes politiske dialogmøder for kommunale sundhedspolitikere i foråret, og Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udkast til sundhedsaftale til drøftelse ultimo 2018.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges i maj 2018 en temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen.
Katja Kayser
/ Karen Nørskov Toke