2. behandling af forslag til forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte forretningsorden (bilag 1), jævnfør forretningsordenens § 12.
Problemstilling
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3, fastsætter Sundheds- og Omsorgsudvalget selv sin forretningsorden. Forretningsordenen regulerer udvalgets virksomhed og fastsætter de praktiske regler i forhold til udsendelse af dagsorden, borgmesterens rolle og udvalgets virksomhed i almindelighed.
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte forvaltningens forslag til en forretningsorden for udvalget på udvalgsmøde den 18. januar 2018. Endelig godkendelse af forretningsordenen kræver, at den bliver undergivet 2. behandlinger i udvalget.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger her forslag til forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på udvalgets 2. behandling af forretningsordenen.
Da udvalget godkendte forretningsordenen på udvalgsmødet den 18. januar 2018 uden bemærkninger, fremlægges samme version af forretningsordenen, som blev forelagt for udvalget i forbindelse med 1. behandling.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forretningsordenen, vil forretningsordenen træde i kraft med virkning pr. dags dato.
Katja Kayser
/ Rikke Blom