Vejledende katalog over tilkøbsydelser i forbindelse med frikommuneforsøg i hjemmeplejen (fællesindstilling)

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget:

1. at godkende vejledende katalog over tilkøbsydelser i hjemmeplejen (bilag 1).

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i marts 2017, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal deltage i et frikommuneforsøg, hvor den kommunale leverandør kan sælge ekstra ydelser til borgere, der er visiteret til personlig støtte og pleje, praktisk hjælp og madservice med udbringning, på lige fod med de private leverandører. Socialudvalget besluttede på udvalgsmødet den 1. november 2017 at tilslutte sig forsøget, så også hjemmeplejemodtagere i regi af Socialforvaltningen får mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser i forsøgsperioden.

Salget starter i januar 2018 i begge forvaltninger og vil forventeligt løbe frem til udgangen af 2020 (endelig slutdato er endnu ikke fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet).

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget skal godkende et vejledende katalog over ydelser (bilag 1), som kommer til at danne udgangspunkt for det materiale, som vil blive præsenteret for borgere i hjemmeplejen. Det vejledende katalog er ikke udtømmende, men viser eksempler på mulige tilkøbsydelser for borgerne. Kataloget over ydelser vil blive layoutet og trykt med henblik på uddeling til borgere i hjemmeplejen. 

Løsning

Frikommuneforsøget med tilkøbsydelser har sit afsæt i en ansøgning fra frikommunenetværket på sundheds- og omsorgsområdet. De deltagende kommuner i forsøget er Odense, Randers, Århus, Esbjerg og København, der alle har fået dispensation til at sælge ekstra ydelser formentlig frem til udgangen af 2020. Som led i forsøget har kommunerne fået dispensation til at sælge ekstra ydelser på linje med de private leverandører af hjemmepleje til borgere, der i forvejen er bevilget ydelser efter serviceloven § 83.

Da hjemmeplejen i henholdsvis Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen er organiseret forskelligt, og der tillige er stor forskel i de respektive målgruppers sammensætning og størrelse, kan det vise sig hensigtsmæssigt, at forvaltningerne rent organisatorisk tilrettelægger den praktiske organisering forskelligt. Ved at have mulighed for at tilrettelægge ordningerne forskelligt, bliver det lettere for forvaltningerne at afdække, dels hvilke ydelser borgerne kan tilkøbe, og dels hvornår borgeren kan gøre brug af klippekortsordningen eller bør revisiteres på grund af ændret funktionsevne.

Målgruppe
Muligheden for tilkøb gives til borgere, som er visiteret til hjælp efter serviceloven § 83 – personlig pleje, praktisk støtte og madservice. Alle borgere, som er visiteret til hjælp efter § 83, kan købe alle former for tilkøbsydelser. Det vil eksempelvis sige, at en borger som udelukkende er visiteret til praktisk støtte også får mulighed for at købe mad eller personlig pleje.

Borgernes aktuelle funktionsnedsættelse vil altid være afgørende for, om borgeren kan få bevilget en indsats. Forvaltningerne er opmærksomme på, at tilkøbsydelser ikke må træde i stedet for ydelser, som borgeren er berettiget til efter serviceloven eller anden lovgivning. Hvis en borger er omfattet af målgruppen for bevilling af hjælp efter serviceloven § 83, skal borgeren visiteres til indsatsen og ikke selv købe den. Dette sikres ved, at visitationen til ydelser efter servicelovens § 83 fortsat udføres af visitatorerne. Kommunikation om bestilling og køb af tilkøbsydelser foregår mellem hjemmeplejens udgående medarbejdere og den enkelte borger. Visitationen af ydelser efter servicelovens § 83 holdes således ude af selve tilkøbsforretningen, der foregår mellem forvaltningernes hjemmepleje og den enkelte borger.

Leverandører
De tilkøbte ydelser vil blive leveret af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen samt af Københavns Madservice.

Vejledende katalog over tilkøbsydelser - proces
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gennemført en analyse af, hvilke tilkøbsydelser målgruppen efterspørger. Behovsanalysen er udarbejdet med udgangspunkt i erfaringerne fra salg af tilkøbsydelser i et tidligere frikommuneforsøg, et litteraturstudie fra KORA, erfaringer fra Hjemmeplejen A/S, BRUS (Sundheds- og Omsorgsforvaltningens brugerundersøgelser), erfaringsopsamlinger fra brug af klippekort i Sundheds- og Omsorgsorgsforvaltningen samt med input fra Københavns Kommunes Ældreråd og Brugerrådet under Borgercenter Hjemmepleje i Socialforvaltningen.

Herefter er ydelsesbeskrivelserne drøftet med myndighedslederne og hjemmeplejelederne, ligesom der er foretaget en juridisk vurdering med henblik på at sikre, at der ikke bliver solgt ydelser, hvor kommunen agerer konkurrenceforvridende. Der har desuden været dialog med ældreorganisationerne og FOA omkring udviklingen af kataloget.

Det vejledende katalog over tilkøbsydelser inden for praktisk hjælp og personlig pleje (bilag 1) er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på ydelser, som borgerne vil kunne tilkøbe i forsøgsperioden. I dialog med hjemmeplejen kan borgerne derfor aftale konkret, hvilke ydelser de gerne vil købe, såfremt ydelserne lever op til det kriterium, at de kan udføres af social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.

Prisfastsættelse
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har foretaget prisfastsættelsen af tilkøbsydelserne efter bestemmelserne i lov om frikommunenetværk § 28. Det betyder, at prisniveauet afspejler de gennemsnitlige omkostninger ved tilrettelæggelsen og leveringen af tilkøbsydelserne, at prisniveauet ikke er konkurrenceforvridende, og at Københavns Kommune hverken opnår en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelserne eller opkræver en lavere pris, end omkostningerne begrunder. Viser det sig, at forsøget med tilkøbsydelser alligevel genererer indtægt eller medfører tab, vil prisniveauet blive tilpasset i det næstkommende år, således at der vil blive taget højde for tab eller indtægt vedrørende 2018 i prisniveauet i 2019 og så fremdeles. Derudover har forvaltningerne i prisfastsættelsen sikret, at priserne er ens for forvaltningernes respektive borgere.

Kommunikation
Salget af tilkøbsydelser understøttes af en kommunikationsindsats fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens og Socialforvaltningens side. Der er to primære målgrupper for kommunikationsindsatsen. Borgere/pårørende og medarbejdere på både udfører- og myndighedsniveau.

Borgerne og deres pårørende skal vide, at de har mulighed for at købe ekstra ydelser. Det sker gennem information i kommunens leverandørpjece til nyvisterede borgere, en særlig folder om tilkøbsydelser, der deles ud til allerede visiterede borgere af deres faste hjælpere, samt ved annoncering, eksempelvis i lokalaviser.

Medarbejderne skal kende tilkøbsmuligheden og være klædt på til at håndtere deres nye rolle, så de kan informere og vejlede borgerne om tilkøbsordningen.

Evaluering
Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er ansvarlig for frikommuneforsøget, har besluttet at forsøget med tilkøbsydelser for hele frikommunenetværket skal evalueres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sammen med det øvrige frikommunenetværk på sundheds- og omsorgsområdet holdt møder med VIVE og vil løbende – med inddragelse af Socialforvaltningen – levere data/input til VIVE til brug for evalueringen. Evalueringen vil berøre, hvilke ydelseskategorier (praktisk hjælp eller personlig pleje), som borgerne vælger at tilkøbe samt om ydelsen er leveret selvstændigt eller i sammenhæng med en visiteret ydelse. Formålet er først og fremmest at afdække behovet blandt borgerne.  

Økonomi

Forsøget er udgiftsneutralt og har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen, idet indtægten fra salget af ydelser går til henholdsvis hjemmeplejen og Københavns Madservice og modsvarer de udgifter, der er forbundet med leveringen af ydelserne i henhold til de i frikommunelovgivningen opstillede krav for opgørelse af udgifter til administration, løn m.v. Gennemførelsen af frikommuneforsøget vil på den baggrund ikke influere på det eksisterende serviceniveau ift. borgernes visiterede ydelser.

Videre proces

Forsøget er udtaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet til ekstern evaluering, som gennemføres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Der er endnu ikke udmeldt en tidsplan for midtvejs- og slutevaluering, men det er forventningen af en midtvejsevaluering vil blive gennemført primo 2019. I forbindelse med lanceringen af midtvejsevalueringen vil Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget blive forelagt en generel status på forsøget.