Mødedato: 07.12.2006, kl. 15:00

Fokusområder for Folkesundhed København 2006

Fokusområder for Folkesundhed København 2006

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 7. december 2006

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Fokusområder for Folkesundhed København 2006

 

SOU 402/2006  J.nr. 8/1999

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender fokusområderne med mål og succeskriterier for Folkesundhed København 2007.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

RESUME

Indstillingen beskriver en række vigtige fokusområder for Folkesundhed København med mål og succeskriterier for 2007. Der er opstillet mål og succeskriterier for de udvalgte politisk prioriterede fokusområder for folkesundhedsarbejdet: social ulighed i sundhed, etniske minoriteters sundhed, psykosocial sundhed, kost og fysisk aktivitet, tobak, alkohol, hiv/aids, sundhedsfremme på arbejdspladsen og integreret faldforebyggelse. Udover at gennemføre indsatser indenfor de beskrevne fokusområder varetager Folkesundhed København en række andre opgaver, som bidrager til at opfylde sundhedspolitikkens mål.

 

De strategiske mål i Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010 danner grundlaget for folkesundhedsarbejdet i de kommende fire år. De mål, der er opstillet for Folkesundhed København 2007 er de samme som de strategiske mål, der er opstillet på folkesundhedsområdet i sundhedspolitikken.

 

Folkesundhed Københavns fokusområder med mål og succeskriterier har været i høring hos Ældrerådene. Ældrerådene bifalder, at indsatserne for de forskellige fokusområder styrkes.

 

Folkesundhed Københavns budget for 2007 er omkring 42 mio. kr. I 2007 er der ikke tilført ekstra ressourcer til at realisere sundhedspolitikkens mål. Folkesundhed København vil derfor i 2007 bidrage til at opfylde sundhedspolitikkens mål indenfor rammerne af det nuværende budget.

 

 


 

Til top