Revidering af IT-sikkerhedsarbejdet - sikkerhedsinstruks
Revidering af IT-sikkerhedsarbejdet - sikkerhedsinstruks
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. december 2006
Sager til beslutning
5. Revidering af IT-sikkerhedsarbejdet - sikkerhedsinstruks
SOU 398/2006 J.nr. 30/1998
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og
Omsorgsudvalget godkender den vedlagte reviderede Sikkerhedsinstruks
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at
sundheds- og omsorgsborgmesteren bemyndiges til at godkende nye behandlinger,
der er undtaget fra pligten til anmeldelse,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at
sundheds- og omsorgsborgmesteren bemyndiges til at godkende mindre ændringer,
der er efterfølgende anmeldes til Datatilsynet.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006
Udvalget
godkendte indstillingen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bekræftede, på
spørgsmål fra Socialdemokraterne, at Sikkerhedsinstruksen er lovmedholdelig.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Sikkerhedsinstruks er blevet
revideret dels på baggrund af bemærkninger fra Københavns Revisionsdirektorat,
dels i forbindelse med den årlige gennemgang, der skal foretages i følge regulativet for IT–sikkerhed for Københavns
Kommune (Sikkerhedsregulativet). Den reviderede Sikkerhedsinstruks forelægges
med henblik på godkendelse af Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Det foreslås, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger sundheds- og omsorgsborgmesteren til at
godkende nye behandlinger, der ikke er omfattet af anmeldelsespligten til Datatilsynet.
Endvidere foreslås
det, at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger sundheds- og
omsorgsborgmesteren til at godkende mindre ændringer, som f.eks.
adresseændringer og lignende der efterfølgende anmeldes til Datatilsynet.