Mødedato: 07.12.2006, kl. 15:00

Høring om udvidelse af Borgerrådgiverens kompetence med adgang til at iværksætte undersøgelser på eget initiativ

Høring om udvidelse af Borgerrådgiverens kompetence med adgang til at iværksætte undersøgelser på eget initiativ

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 7. december 2006

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Høring om udvidelse af Borgerrådgiverens kompetence med adgang til at iværksætte undersøgelser på eget initiativ

 

SOU 405/2006  J.nr.  35/2003

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte bilag 2 som udvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen om udvidelse af Borgerrådgiverens kompetence.

 

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget tiltrådte på sit møde den 14. november 2006 (ØU 403/2006) en indstilling fra Økonomiforvaltningen om at anbefale Borgerrepræsentationen fra 1. januar 2007 at udvide Borgerrådgiverens kompetence med adgang til at iværksætte undersøgelser på eget initiativ (egen driftsfunktion), herunder at tage visse sager op af egen drift, tage initiativ til at der gennemføres større undersøgelser på udvalgte forvaltningsområder og at foretage inspektion af områder, der hører under Borgerrepræsentationens virksomhed.

 

Økonomiudvalget tiltrådte ligeledes, at indstillingen om udvidelse af Borgerrådgiverens kompetence sendes til høring i blandt andet de stående udvalg, således af udvalgenes høringssvar kan indgå ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar, hvoraf det fremgår at Sundheds- og Omsorgsudvalget kan anbefale, at Borgerrådgiverens kompetence udvides som foreslået. Det anbefales samtidigt, at B orgerrådgiverens virksomhed koordineres med anden tilsynsvirksomhed inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.

 

Fristen for afgivelse af høringssvar er fastsat til den 8. december 2006.

 

 


 

Til top