Udmøntning af Budget 2007
Udmøntning af Budget 2007
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. december 2006
Sager til efterretning
14. Udmøntning af Budget 2007
SOU 395/2006 J.nr. 60/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager
udmøntningen af budget 2007 til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006
Udvalget
godkendte indstillingen.
Venstre ønskede følgende ført til protokol:
"Venstre og Dansk Folkeparti godkender indstillingen, men skal samtidig udtrykke kritik af den nødvendige udskydelse af BUM-implementering på plejehjemmene. Forvaltningen burde på et væsentligt tidligere tidspunkt i 2006 have været opmærksom på problemstillingen der kunne forsinke implementeringen".
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 5.
oktober 2006 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2007.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har
efterfølgende fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og
budgetansvarlige enheder.
Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste
skøn over den forventede aktivitet i 2007 i lyset af det fastsatte
serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner,
pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.
I budgetterne er der også indregnet de midler
til serviceforbedringer og nye tiltag, som Sundheds- og Omsorgsudvalget fik
tilført som led i budgetvedtagelsen.
Herudover skal det nævnes, at Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen forventer at ansøge om 34,4 mio. kr. fra regeringens pulje
til fremme af gode og værdige forhold for de ældre, som blev vedtaget som en
del af finansloven. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil søge om midler til de
svageste hjemmeboende og til styrkelse af aktivitetsniveauet på plejehjem efter
kl. 15. Hvis ansøgningen godkendes, vil midlerne tilgå hjemmeplejeområdet og
plejehjemsområdet, og der vil være tale om ekstramidler i forhold til de
budgetter, som er beskrevet i denne indstilling og bilag 1 og 2.
På plejehjemsområdet skal det bemærkes, at
der indføres en bestiller-udfører-model (BUM) i 2007. Det betyder, at en del af
budgettet udmøntes til Pensions- og Omsorgskontorerne, som efterfølgende skal
købe ydelser hos udførerenhederne dvs. plejehjemmene. Ydelserne består af
pakker, som den enkelte borger visiteres til. Der er fire pakker, inklusiv
grundpakken, som varierer i plejetyngde.
Det skal dog bemærkes, at de økonomiske
konsekvenser af overgangen til BUM først implementeres pr. 1. juli 2007. Dvs.
at der ikke skal afregnes i forhold til bestilte pakker det første halve år,
hvor plejehjemmenes drift i stedet skal finansieres af et udmeldt budget
baseret på en gennemsnitsbetragtning omkring plejetyngde.
Der er flere årsager til udsættelsen af de
økonomiske konsekvenser. Der er fortsat en række borgere, som ikke er visiteret
i forholdt til BUM-konceptet, og der er generelt behov for yderligere tid til
at sikre en ensartet visitationspraksis. Hertil kommer, at en række
institutioner i løbet af det første halvår har en stor udfordring i at tilpasse
ressourceforbruget til det niveau, de er berettiget til ud fra BUM-afregningen.
Endelig er der medarbejdere, som først kommer på BUM-kursus i foråret 2007.
På hjemmeplejeområdet skal det nævnes, at budgettet
til sygepleje adskilles helt fra frit valgs ydelserne. På baggrund af
kommunalreformen er der sket en del ændringer i relation til
hjemmesygeplejeområdet, som reguleres via den nye sundhedslov. Budgettet til
sygepleje vil fortsat blive udmøntet til Pensions- og Omsorgskontorerne, som
skal købe ydelserne hos udførerenhederne.
Kommunalreformen har medført en række nye
budgetposter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Den største post omfatter
medfinansieringen af sygehusområdet, som dels består af et grundbidrag på 555
mio. kr. dels den aktivitetsafhængige medfinansiering på 822 mio. kr. Herudover
har kommunalreformen medført budget til genoptræning efter sundhedsloven og
færdigbehandlede patienter.
Som
en udløber af kommunalreformen er opgaven som ansættende myndighed for
SOSU-elever overført til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra Børne- og
Ungeforvaltningen. Der er samtidig overført et nettobudget på 41,8 mio. kr.
Budgetlægningen er baseret på en række forudsætninger vedrørende aktiviteten, og
afvigelser herfra vil medføre mer- eller mindreforbrug. Det skal også nævnes,
at der skal indgås en aftale med Region Hovedstaden om assistentelevers praktik
på sygehusene.