Status og plan for implementering af dosisdispensering i Københavns Kommune
Status og plan for implementering af dosisdispensering i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. december 2006
Sager til efterretning
11. Status og plan for implementering af dosisdispensering i Københavns Kommune
SOU 340/2006 J.nr. 41/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med implementering af dosisdispensering
til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006
Udvalget tog
indstillingen til efterretning.
RESUME
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen har gennem de seneste år arbejdet på at implementere
dosisdispensering med udgangspunkt i lovgivningen og Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Dosisdispensering er en
ordning, hvor apoteket ved hjælp af en maskine pakker medicinen til den enkelte
borger. Denne form er en mere nøjagtig, sikker og hygiejnisk måde at ophælde
medicin på end manuel medicindosering. Fordelene ved dosisdispensering er øget
sikkerhed og kvalitet i medicinhåndteringen, mindre forbrug af tid til
medicindosering, lavere udgifter til medicin for borgerne og mindre
medicinaffald og spild.
Målet er, at alle
plejehjemsbeboere er vurderede med henblik på dosisdispensering i løbet af 2007. Det skønnes på baggrund af erfaringerne fra
de plejehjem i Københavns Kommune, der allerede har implementeret
dosisdispensering, at dosisdispensering vil være egnet hos minimum halvdelen af
alle borgere på plejehjem.
Indførelse af dosisdispensering
er tillige et af elementerne i den handleplan, som følger op på indstillingen
"Bedre medicin til de ældre – kortlægning af medicinforbruget på
plejehjemmene", som blev behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 23. november
2006.