Mødedato: 07.12.2006, kl. 15:00

Status for arbejdet med prioriteringsrum 2008

Status for arbejdet med prioriteringsrum 2008

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 7. december 2006

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Status for arbejdet med prioriteringsrum 2008

 

SOU 401/2006  J.nr. 73/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om prioriteringsrum 2008 til efterretning,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejder forslag til en sammenlægning af lokalområderne Bispebjerg og Nørrebro og sender dette i høring hos de relevante høringsparter.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006

Udvalget tog først at-punkt til efterretning og godkendte andet at-punkt.

 

 

RESUME

Arbejdet med prioriteringsrum 2008 er forankret hos de administrerende direktører og skal munde ud i et bruttokatalog med spareforslag for minimum 400 mio. kr. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder med besparelsesforslag inden for områderne effektivisering, udbud og omstilling. For så vidt angår området effektivisering foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bl.a. en administrativ sammenlægning af lokalområderne Bispebjerg og Nørrebro.

 

Det skal bemærkes, at forslaget ikke strider mod beslutningen om ny bydelsinddeling i København med 10 bydele (BR332/2006). Det skyldes, at beslutningen om ny bydelsinddeling præciserer, at hver af de ti bydele skal have et borgerservicecenter, mens den administrative inddeling af øvrige borgerbetjeningsenheder (herunder Pensions- og Omsorgskontorer) kan dække flere bydele, forudsat bydelsgrænserne overholdes. Det vil fortsat være tilfældet, hvis Bispebjerg og Nørrebro lægges sammen.  

 

 


 

Til top