Mødedato: 07.12.2006, kl. 15:00

Udmøntning af Budget 2007

Se alle bilag

Udmøntning af Budget 2007

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. december 2006

 

 

Sager til efterretning

 

14.      Udmøntning af Budget 2007

 

SOU 395/2006  J.nr. 60/2005

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udmøntningen af budget 2007 til efterretning.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 5. oktober 2006 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2007.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har efterfølgende fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og budgetansvarlige enheder.

 

Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste skøn over den forventede aktivitet i 2007 i lyset af det fastsatte serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner, pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.

 

I budgetterne er der også indregnet de midler til serviceforbedringer og nye tiltag, som Sundheds- og Omsorgsudvalget fik tilført som led i budgetvedtagelsen.

 

Herudover skal det nævnes, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer at ansøge om 34,4 mio. kr. fra regeringens pulje til fremme af gode og værdige forhold for de ældre, som blev vedtaget som en del af finansloven. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil søge om midler til de svageste hjemmeboende og til styrkelse af aktivitetsniveauet på plejehjem efter kl. 1 5. Hvis ansøgningen godkendes, vil midlerne tilgå hjemmeplejeområdet og plejehjemsområdet, og der vil være tale om ekstramidler i forhold til de budgetter, som er beskrevet i denne indstilling og bilag 1 og 2. 

 

På plejehjemsområdet skal det bemærkes, at der indføres en bestiller-udfører-model (BUM) i 2007. Det betyder, at en del af budgettet udmøntes til Pensions- og Omsorgskontorerne, som efterfølgende skal købe ydelser hos udførerenhederne dvs. plejehjemmene. Ydelserne består af pakker, som den enkelte borger visiteres til. Der er fire pakker, inklusiv grundpakken, som varierer i plejetyngde.

 

Det skal dog bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af overgangen til BUM først implementeres pr. 1. juli 2007. Dvs. at der ikke skal afregnes i forhold til bestilte pakker det første halve år, hvor plejehjemmenes drift i stedet skal finansieres af et udmeldt budget baseret på en gennemsnitsbetragtning omkring plejetyngde.

 

Der er flere årsager til udsættelsen af de økonomiske konsekvenser. Der er fortsat en række borgere, som ikke er visiteret i forholdt til BUM-konceptet, og der er generelt behov for yderligere tid til at sikre en ensartet visitationspraksis. Hertil kommer, at en række institutioner i løbet af det første halvår har en stor udfordring i at tilpasse ressourceforbruget til det niveau, de er berettiget til ud fra BUM-afregningen. Endelig er der medarbejdere, som først kommer på BUM-kursus i foråret 2007.

 

På hjemmeplejeområdet skal det nævnes, at budgettet til sygepleje adskilles helt fra frit valgs ydelserne. På baggrund af kommunalreformen er der sket en del ændringer i relation til hjemmesygeplejeområdet, som reguleres via den nye sundhedslov. Budgettet til sygepleje vil fortsat blive udmøntet til Pensions- og Omsorgskontorerne, som skal købe ydelserne hos udførerenhederne.

 

Kommunalreformen har medført en række nye budgetposter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Den største post omfatter medfinansieringen af sygehusområdet, som dels består af et grundbidrag på 555 mio. kr. dels den aktivitetsafhængige medfinansiering på 822 mio. kr. Herudover har kommunalreformen medført budget til genoptræning efter sundhedsloven og færdigbehandlede patienter.

 

Som en udløber af kommunalreformen er opgaven som ansættende myndighed for SOSU-elever overført til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra Børne- og Ungeforvaltningen. Der er samtidig overført et nettobudget på 41,8 mio. kr. Budgetlægningen er baseret på en række forudsætninger vedrørende aktiviteten, og afvigelser herfra vil medføre mer- eller mindreforbrug. Det skal også nævnes, at der skal indgås en aftale med Region Hovedstaden om assistentelevers praktik på sygehusene.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen godkendte den 5. oktober 2006 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2007.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget bygges årligt op efter ensartede principper.

 

Udgangspunktet er sidste års bevillinger, som fremskrives med pris- og lønudviklingen og korrigeres for ændringer i demografien. Derudover reduceres budgettet med den politisk vedtagne størrelse af bidraget til kommunens prioriteringsrum. Efterfølgende forhandles årets budget, hvilket kan give tilførsler til de enkelte udvalg via budgetforliget. Ydermere ændres udvalgets budget med forskellige større og mindre tekniske ændringer samt andre beslutninger truffet i Borgerrepræsentationen eller Økonomiudvalget. Ændringerne fra 2006 til 2007 er opsummeret i nedenstående tabel.

 

Budgetændringer fra 2006 til 2007

 

 

(1.000 kr.)

Budget 2006 (vedtaget budget 2006)

3.826.313

Bidrag til Barselspuljen

-2.197

Budgetforlig

80.300

Demografikorrektioner

-66.632

DUT-korrektioner

-10.381

Bidrag til KL-medlemskab

-463

Lønpulje

42.829

Nemkonto

-2.342

Pris og løn fremskrivninger (P/L)

116.987

Prioriteringsrum

-43.000

SOSU elever

41.106

Strategisk indkøb

-491

Tekniske ændringer

55.269

Ældreplanen

6.262

Budget 2007 (vedtaget budget 2007)

4.043.559

 

De tekniske ændringer udgør 55,3 mio. kr. De væsentligste tekniske ændringer består af de forskellige bevægelser i forbindelse med kommunalreformen, ændrede momsregler og bidrag til kommunens samlede arbejdsskadepulje.

 

Herudover skal det nævnes, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer at ansøge om 34,4 mio. kr. fra regeringens pulje til fremme af gode og værdige forhold for de ældre, som blev vedtaget som en del af finansloven. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil søge om midler til de svageste hjemmeboende og til styrkelse af aktivitetsniveauet på plejehjem efter kl. 15. Hvis ansøgningen godkendes, vil midlerne tilgå hjemmeplejeområdet og plejehjemsområdet, og der vil være tale om ekstramidler i forhold til de budgetter, som er beskrevet i denne indstilling og bilag 1 og 2.

 

Rammen består af bevillingerne på henholdsvis rammestyret område og efterspørgselsstyret service. Hvis de øvrige bevillingsområder (efterspørgselsstyrede overførsler) medtages er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens totale budget på 5,633 mia. kr. for 2007. 

 

Bidrag til prioriteringsrummet

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle i foråret 2006 levere bidrag til prioriteringsrummet for 43,4 mio. kr. Af dette bidrag er det med budgetaftalen vedtaget, at der skal leveres 43 mio. kr. i besparelser på forskellige områder inden for Sundheds- og Omsorgsudvalget budget. Det skyldes, at en del af den foreslåede besparelse på §65-midler blev annulleret i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Det endelige bidrag vises i tabellen herunder.

 

Bidrag til prioriteringsrummet, budget 2007

 

 

Mio. kr.

Beskyttede boliger

13,7

Grundig rengøring

1,8

Skærpet visitation vedr. indkøbsordning

3,4

Reduktion i §65-midler

1,6

Reduceret støtte til ægteparboliger

2,4

Egenbetaling for transport til dagtilbud

0,65

Egenbetaling for tøjvask

2,7

Egenbetaling for transport ved madudbringning

3,55

Besparelser på administration

3,8

Ydelsesstøtte til ældreboliger og tomgangsleje

3,0

Reduktion af sygefravær

4,4

Projekt etniske minoriteter

0,7

Reduktion af træningspuljen

1,3

I alt omstillingsbidrag

43,0

 

De enkelte besparelser beskrives nærmere i bilag 1.

 

Tilførsler via budgetforliget

 

Med budgetvedtagelsen har Sundheds- og Omsorgsudvalget fået tilført midler til bl.a. efteruddannelse og ledelse på ældreområdet, etablering af et forskningsplejehjem på Sølund, etablering af nye demenscentre samt etablering af et nyt sundhedscenter. Dertil kommer, at en del af den oprindeligt foreslåede besparelse på §65-midler til prioriteringsrummet ikke er blevet vedtaget. Disse midler (0,4 mio. kr.) er derfor tilbageført til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget.

 

Herunder vises en oversigt over tilførsler til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2007 på ældreområdet.

 

Tilførsler til ældreområdet, budget 2007

 

Mio. kr.

Sølund – et flagskibsplejehjem

3,0

Selvvisitering

5,0

Ensomme ældre

2,0

Moderniseringsplan II

0,3

Demenspladser

20,8

Efteruddannelse og ledelse

35,4

Større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse m.v.

1,5

Opfølgning på Fælledgården (plejehjemsplan)

0

I alt serviceforbedringer og investeringer (ønskelisten)

68,0

Reduktion i §65-midler

0,4

I alt tilbageført fra besparelsesforslag (omstillingsbidraget)

0,4

 

 

I alt ældreområdet

68,4

 

Budgetaftalen indeholder også særlige tilførsler vedrørende sundhed til Sundheds- og Omsorgsudvalget budget. En oversigt over dette ses i tabellen herunder.

 

Tilførsler til sundhedsområdet, budget 2007

 

Mio. kr.

Sundhedscenter

1,7

Ambulant genoptræning

10,6

I alt sundhedsområdet

12,3

 

De enkelte tilførsler er nærmere beskrevet i bilag 1. Herudover indeholder bilag 3 en mere grundig redegørelse for udmøntningen af midlerne til efteruddannelse og ledelse. 

 

Udmøntning på specifikke områder

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og budgetansvarlige enheder.

 

Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste skøn over den forventede aktivitet i 2007 i lyset af det fastsatte serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner, pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.

 

Nedenfor gives en kortfattet beskrivelse af særlige forhold ved udmøntningen af nogle af de store budgetområder. Herudover henvises til bilag 2 for nærmere beskrivelser af udmøntningen på en række specifikke områder.

 

 

Hjemmeplejeområdet

På hjemmeplejeområdet skal det nævnes, at budgettet til sygepleje adskilles helt fra frit valgs ydelserne. På baggrund af kommunalreformen er der sket en del ændringer i relation til hjemmesygeplejeområdet, som reguleres via den nye sundhedslov. Budgettet til sygepleje vil fortsat blive udmøntet til Pensions- og Omsorgskontorerne, som skal købe ydelserne hos udførerenhederne.

 

Revisionsdirektoratets undersøgelse vedrørende timeprisberegningerne på frit valgsområdet forventes at foreligge om kort tid. Konklusionerne kan medføre, at det bliver nødvendigt at ændre i flere dele af BUM og fritvalgs konceptet på hjemmeplejeområdet. I givet fald vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejde en handleplan i denne forbindelse.

 

 

Plejehjemsområdet

 

På plejehjemsområdet skal det nævnes, at der er indføres en bestiller-udfører-model (BUM). Det betyder, at en del af budgettet udmøntes til Pensions- og Omsorgskontorerne, som efterfølgende skal købe ydelser hos udførerenhederne dvs. plejehjemmene. Ydelserne består af pakker, som den enkelte borger visiteres til. Der er fire pakker, inklusiv grundpakken, som varierer i plejetyngde.

 

Det skal dog bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af overgangen til BUM først implementeres pr. 1. juli 2007. Dvs. at der ikke skal afregnes i forhold til bestilte pakker det første halve år, hvor plejehjemmenes drift i stedet skal finansieres af et udmeldt budget baseret på en gennemsnitsbetragtning omkring plejetyngde.

 

Der er flere årsager til, at den økonomiske implementering af BUM udsættes et halvt år. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurdering, at det er nødvendigt at vente 6 måneder med at implementere de fulde økonomiske konsekvenser af BUM modellen. I praksis udskydes budgetomfordelingen vedrørende plejetyngder og institutionerne vil modtage et budget stort set svarende til de eksisterende vilkår i de første 6 måneder. Baggrunden for beslutningen kan henføres til at der fortsat er en række borgere, som ikke er visiteret i forholdt til BUM-konceptet, og der er generelt behov for yderligere tid til at sikre en ensartet visitationspraksis. Hertil kommer, at en række institutioner i løbet af det første halvår har en stor udfordring i at tilpasse ressourceforbruget til det niveau, de er berettiget til ud fra BUM-afregningen. Endelig er der medarbejdere, som først kommer på BUM-kursus i foråret 2007.

 

Udskydelsen vil give hele organisationen mulighed for at få en bedre erfaring med BUM modellen, herunder justere konceptet hvis der er et behov for det, inden den får økonomiske konsekvenser. Umiddelbart i det nye år vil der blive taget initiativ til en centralt styret proces i relation til sikringen af en ensartet visitationsproces.

 

På plejehjemsområdet skal det også nævnes, at samtlige takster for 2007 er fastsat i følge Deloittes genberegninger af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regnskab fra 2005. I løbet af 2007 vil de generelle rammer for taksternes indhold og indtægtsdækket virksomhed blive præciseret.

I 2007 forventes det endvidere, at madudbringning udskilles som en selvstædig budgetpost med henblik på at forbedre økonomistyringen på området.

 

 

Nye områder som følge af kommunalreformen

 

Kommunalreformen har medført en række nye budgetposter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Den største post omfatter medfinansieringen af sygehusområdet, som dels består af et grundbidrag på 555 mio. kr. dels den aktivitetsafhængige medfinansiering på 822 mio. kr. Herudover har kommunalreformen medført budget til genoptræning efter sundhedsloven og færdigbehandlede patienter.

 

Som en udløber af kommunalreformen er opgaven som ansættende myndighed for SOSU-elever overført til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra Børne- og Ungeforvaltningen. Der er samtidig overført et nettobudget på 41,8 mio. kr. Budgetlægningen er baseret på en række forudsætninger vedrørende aktiviteten, og afvigelser herfra vil medføre mer- eller mindreforbrug. Det skal også nævnes, at der skal indgås en aftale med Region Hovedstaden om assistentelevers praktik på sygehusene.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

 

ØKONOMI

Se sagsbeskrivelse

 

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring

 

 

 

BILAG

1.      Udmøntningsnotat budget 2007 – generelle forhold

2.      Udmøntningsnotat budget 2007 - specifikke områder

3.      Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen – Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

 

 

 

Jesper Fisker                                                                                     

                                                                                                                                                                                                    /Hanne Baastrup

 

 


 

Til top