Mødedato: 07.11.2011, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Godkendelse af bemærkninger til revisionsberetningerne for regnskab 2010

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger til Revisionsberetningerne for regnskab 2010.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at denne indstilling fremsendes til Økonomiforvaltningen som udtryk for udvalgets bemærkninger til Revi­si­onsberetningerne for regnskab 2010.

Problemstilling

Kommunens revisionsselskab Deloitte har udarbejdet Revisionsberetning for 2010 ved­rørende årsregnskabet (bilag 1) og Revisionsberetning for 2010 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion (bilag 2). Begge beretnin­ger sammenfatter for hele kommunen de revisionsbemærkninger, som Deloitte tidligere har afgivet i Direktionsnotater for hver forvaltning. Direktionsnotat vedrørende den gennemførte revision for 2010 i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen blev behandlet på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. september 2011. På dette møde tog Sundheds- og Omsorgsudvalget Deloittes bemærkninger, observationer, risikovurderin­ger og anbefalinger til efterretning. Udvalget tog ligeledes forvaltningens kommentarer til de enkelte punkter i Direktionsnotatet til efterretning.

Denne proces, hvor revisors bemærkninger først behandles på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget i august i form af direktionsnotat, og derefter igen i form af revisionsberetningen i november er fastligt i kommunens revisionsregulativ, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 21. februar 2008. 

Løsning

Deloittes revisionsbemærkninger i beretningerne er nummereret fra 1 – 14 vedrørende årsregnskabet, og fra 15 – 27  vedrørende det sociale og beskæftigelsesrettede område. Det kan oplyses, at de anførte numre henviser til nummerne i revisionsberetningerne, jf. (bilag 1-2). Af disse 27 revisi­onsbemærkninger vedrører følgende Sundheds- og Omsorgsforvalt­ningen:


Årsregnskabet:


4 – Periodiseringsfejl af lønrefusion (alle udvalg).

Forvaltningerne har hidtil som oftest indtægtsført refusionsindtægter på det tidspunkt, hvor ind­betalingerne modtages. Denne praksis, der er udtryk for et regnskabsmæssigt forsigtig­hedsprincip, medfører, at der i forbindelse med årsskift kan forekomme refu­sionsind­tægter, som ikke bliver bogført i det rigtige regnskabsår. I forbindelse med etablering af en fælles rekrutteringsenhed i kommunen pr. 1. januar 2012 vil kommu­nens praksis blive ændret i overensstemmelse med Deloittes anvisning.



5 – Manglende omkostningskalkulationer for madservice på plejehjemmene.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil – for endelig afklaring af de rejste problemstil­linger omkring manglende omkostningskalkulation og dermed riskio for et forringet styringsgrundlag – indgå i en dialog med revisionen herom i løbet af efteråret 2011´.

Social- og beskæftigelsesområdet:

Ingen af bemærkningerne for 2010 vedrører Sundheds- og Omsorgsforvaltningens om­råde. Med hensyn til opfølgning på tidligere års revisionsbemærkninger omtaler De­loitte tre forhold vedrørende Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (elektroniske adviser, ledel­sestilsyn og løbende berigtigelse af statsrefusion i forbindelse med administrative fejl). For alle tre forhold anfører Deloitte, at disse ikke har givet anledning til bemærk­ninger i revisionen for 2010.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Den 8. november 2011 oversender Økonomiudvalget beretningen og udvalgenes bemærk­ninger hertil til Revisionsudvalget (Intern Revision).

På mødet den 29. november 2011 behandler Økonomiudvalget revisionsbetænkningen fra Revisions­udvalget, og på mødet den 15. december 2011 behandler Borgerrepræsentationen revisionsbetænkningen samt den endelige godkendelse af regnskab 2010.

 

 

         Hanne Baastrup                                

                                                                  /Lars Matthiesen

Beslutning

Sagen blev afgjort ved skriftlig votering.

Indstillingen blev godkendt.  

Til top