Budget for H:S i 2004

16. Budget for H:S i 2004

SOU 186/2003 J.nr. 11/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter H:S' budgetforslag for 2004,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender H:S' budgetforslag for 2004 og flerårige budgetoverslag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.

H:S Direktionen har i henhold til §7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt H:S' budgetforslag for 2004 og flerårige budgetforslag til høring i Københavns Kommune. Desuden er notat af 30. juni 2003, "Budget 2004, forslag til øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner", medsendt.

H:S' budgetforslag blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 25. juni 2003. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 24. september d.å. Økonomiudvalget førstebehandler H:S' budgetforslag den 12. august 2003 og andenbehandler budgetforslaget den 26. august d.å. Borgerrepræsentationen førstebehandler budgetforslaget den 14. og 18. august 2003 og andenbehandler budgetforslaget den 4. september d.å.

Budgetforslaget for 2004 er udarbejdet på grundlag af rapporten om H:S' økonomiske grundlag 2004-2007 fra april 2003.

H:S' samlede udgifter udgør i budgetforslaget 10.514,4 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder m.m. udgør 3.101,3 mio. kr., er nettoudgifterne på 7.413,1 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres i budgetforslaget af henholdsvis staten med 934,2 mio. kr., Københavns Kommune med 5.385,3 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med 1.093,6 mio. kr. I 2003 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 5.045,7 mio. kr. Den samlede stigning i bidraget fra 2003 til 2004 ekskl. efterregulering udgør 327,6 mio. kr.

I 2003 blev betalingen til H:S fordelt med 83,56 pct. fra Københavns Kommune og 16,44 pct. fra Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud. I 2004 forventes fordelingen mellem de to kommuner at udgøre henholdsvis 83,15 pct. og 16,8 pct. Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner kan henføres til det forventede forbrug af sygehusydelser i 2004.

Ubalancen i H:S' budget for 2004 blev i rapporten om H:S' økonomiske grundlag 2004-2007 opgjort til 402 mio. kr. (2004 P/L) stigende til ca. 1 mia. kr. i 2007. Siden offentliggørelsen af rapporten er den økonomiske ubalance blevet nedjusteret med netto godt 9 mio. kr. for 2004. Dertil har H:S via besparelser og justeringer af udgiftsbehovet nedbragt ubalancen i budgetforslaget til 227 mio. kr. (2004 P/L). Ubalancen er nedbragt ved at indarbejde forslag til besparelser på ca. 165 mio. kr. (2004 P/L). (De 165 mio. kr. optræder i budgetforslaget som 160 mio. kr., 2003 P/L).

Ubalancen kan primært tilskrives det faldende statstilskud til H:S og udgiftspresset på sygehusvæsenet, bl.a. som følge af nye behandlingsmetoder og ny medicin.

I budgetforslaget er ubalancen på 227 mio. kr. forudsat nedbragt ved en tilsvarende kommunal bidragsforhøjelse i 2004. I forhold til Københavns Kommunes bidrag til H:S oplyst på Økonomiudvalgets møde den 24. juni d.å. forudsætter budgetforslaget således en merbetaling fra Københavns Kommune på ca. 189 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har oplyst, at der i Københavns Kommunes budgetforslag for 2004 er indarbejdet en stigning i kommunens bidrag til H:S på 29 mio. kr. til tekniske rammekorrektioner (DUT m.m.) i forhold til 2003. H:S' forudsatte merbetaling på 189 mio. kr. er i tillæg til de 29 mio. kr. til tekniske rammekorrektioner.

Sundhedsforvaltningen er opmærksom på ubalancen i H:S' budgetforslag for 2004. Ubalancen i H:S budgetforslag indgår i de videre budgetdrøftelser.

H:S har valgt ikke at indarbejde forslag til yderligere aktiviteter og merudgifter ud over budgetforslagets finansieringsbehov på 227 mio. kr. Dog giver to ikke færdigbehandlede forslag anledning til merudgifter i 2004 (bilag 3 og 4). Det ene forslag om epidemiberedskab for Østdanmark har et anslået økonomisk grundlag på ca. 30 mio. kr., men beløbet kan endnu ikke fastlægges. Det andet forslag om retspsykiatri for unge har et anslået økonomisk grundlag på ca. 49 mio. kr., men beløbet kan endnu ikke fastlægges. H:S angiver, at de to forslag ikke kan dækkes uden en rammeforøgelse i tillæg til budgetforslagets finansieringsbehov.

Sundhedsforvaltningen bemærker, at H:S' opgørelse over ændringer i det samlede udgiftsbehov på 227 mio. kr. i forhold til budget 2003 ikke er beskrevet nøjere. Sundhedsforvaltningen ser sig derfor ikke i stand til at vurdere ændringerne.

Sundhedsforvaltningen er særlig opmærksom på besparelsesforslagene om accelererede patientforløb og udgående hospitalsfunktioner, idet de indebærer en risiko for øgede omkostninger i primærsektoren og en større grad af egenbetaling for patienterne til medicin. Sundhedsforvaltningen forudsætter derfor, at H:S og Københavns Kommune indgår en aftale om opgavevaretagelse og beregning af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med indførelsen af disse to funktioner.

H:S opgør endvidere, at øvrige besparelsesforslag beløber sig til 90 mio. kr., men disse er ikke beskrevet nærmere. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om de øvrige besparelsesforslag vil få konsekvenser for Sundhedsforvaltningen.

H:S budgetterer med 329 mio. kr. til H:S' IT-strategi i 2004, hvoraf 307 mio. kr. finansieres ved låntagning og kassetræk. Merudgifterne til IT-strategien er på mellem 180 og 200 mio. kr. årligt i den 10-årige tilbagebetalingsperiode. Sundhedsforvaltningen gør opmærksom på, at H:S vurderer, at merudgifterne fuldt ud modgås af besparelser som følge af en effektivisering af arbejdsprocesser således, at IT-strategien gennemføres uden forhøjelse af Københavns Kommunes bidrag.

Sundhedsforvaltningen finder, at kvalitetsmålene for behandling i flere tilfælde burde være mere ambitiøse i angivelsen af den procentvise forbedring af resultatkravene, og at der burde være kvalitetsmål for behandlingskvalitet og opfølgning på behandling/rehabilitering.

Endvidere finder Sundhedsforvaltningen, at implementeringen af samarbejdsmodeller på forebyggelsesområdet mellem hospitals- og primærsektor burde kunne fremskyndes, så implementeringen fulgte Bispebjerg Hospitals eksempel og var tilendebragt inden udgangen af 2004 i stedet for 2007.