Godkendelse af stiftelsesregnskab for 2002 for Brdr. Soldenfeldts Stiftelse
Godkendelse af stiftelsesregnskab for 2002 for Brdr. Soldenfeldts Stiftelse
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. august 2003
13. Godkendelse af stiftelsesregnskab for 2002 for Brdr. Soldenfeldts Stiftelse
SOU 213/2003 J.nr. 32/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget som fondsbestyrelse godkender og underskriver regnskab og revisionsprotokollat for Bdr. Soldenfelds Stiftelse.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. august 2003
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.
RESUME
Ifølge fundatsen for Brdr. Soldenfeldts Stiftelse er bestyrelsen henlagt til Københavns Kommune og Sundheds- og Omsorgsudvalget er i henhold til kommunens styrelsesvedtægt §17 fondsbestyrelse for Brdr. Soldenfeldts Stiftelse.
Stiftelsen har på adressen Ryesgade 104, 2100 København Ø ca. 89 lejligheder (ejendommen er under byfornyelse). Disse anvendes af enlige kvinder over 50 år, der boet i Københavns Kommune i mindst 1 år. Desuden kvindelige studerende, der er fyldt 20 år.
Ejendommen er pr. 1.januar 2002 vurderet til kr. 17.400.000,00.
I henhold til ny Årsregnskabslov, som trådte i kraft pr. 1.januar 2002, betegnes årsregnskaber nu som årsrapporter. Årsrapporter opdeles i følgende lovpligtige dele:
- Ledelsespåtegning
- Revisionspåtegning
- Ledelsesberetning
- Anvendt regnskabspraksis
- Finansielle oplysninger
- Resultatopgørelse
- Balance
- Egenkapitalopgørelse
- Noter
Årets resultat udgør kr. 505.795,00 efter renter og skat.
Egenkapital udviser kr. 18.113.683,00
Gæld udgør kr. 1.444.976,00
Af revisionsbemærkninger gøres opmærksom på i revisionsprotokollat, at en god forretningsgang i stiftelsen indebærer, at der afholdes bestyrelsesmøder efter behov samt tages referat heraf. Revisionen har ikke modtaget sådanne referater.
Sundhedsforvaltningen arbejder med forslag vedrørende tilrettelæggelse af det fremtidige bestyrelsesarbejde, jf. oversigt over løbende/kommende sager.
Herudover tages forbehold for huslejeindtægter, da revisionen ikke har modtaget dokumentation for afstemninger af lejen, herunder opgjorte tilgodehavender hos lejerne i forbindelse med byfornyelse af ejendommen.
Sundhedsforvaltningen har rettet henvendelse til administrationsselskabet med henblik på at få en redegørelse for revisionens bemærkninger.
Endvidere oplyser revisor om, at Civilretsdirektoratet den 6. februar 2002 afgjorde, at stiftelsen ikke kan fritages for beskatning.
På sit møde den 22.oktober 2001 tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsforvaltningens indstilling om, at kommunens tilgodehavender skulle indfries – helt eller delvis efter den enkelte stiftelses likviditet – idet ikke indfriede tilgodehavender skulle forrentes i overensstemmelse med rentelovens regler jfr. SOU 324/2001. Brdr. Soldenfeldts Stiftelse har ingen udeståender med kommunen.
Regnskabet har i øvrigt ikke givet Sundhedsforvaltningen anledning til bemærkninger.
Det skal bemærkes, at regnskabet og revisionsprotokollen skal underskrives i 3 eksemplarer, hvoraf det ene skal tilsendes Civilretsdirektoratet som fondsmyndighed. Fristen for indsendelse af bestyrelsesunderskrevne regnskaber m.v. er 6 måneder fra regnskabsårets slutning. Men da regnskabet først er modtaget i Sundhedsforvaltningen efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets sidste møde inden sommerferien, er det aftalt med Civilretsdirektoratet, at regnskaberne ville blive fremlagt for udvalget på et møde umiddelbart efter sommerferien.