Forventet regnskab 2003
Forventet regnskab 2003
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 7. august 2003
7. Forventet regnskab 2003
SOU 187/2003 J.nr. 58/2002
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab pr. 30. juni 2003, herunder kvartalsregnskab, mål- og resultatopfølgning og aktivitetsopfølgning og videresender det til Økonomiudvalget.
RESUME
Sundhedsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2003 samt korrektioner frem til udgangen af juni 2003. Det betyder blandt andet, at mindreforbruget på 16,8 mill. kr. i 2002 nu er overført til budget 2003, jf. ØU 191/2003.
På nuværende tidspunkt forventer Sundhedsforvaltningen budgetoverholdelse på de rammebelagte områder. På bevillingen Pleje, service og ældre forventes et merforbrug på 3,8 mill. kr., som modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på anlægsbevillingen.
På bevillingen Administration vil en del af de ekstraordinære udgifter i forbindelse med implementeringen af Sundhedsforvaltningens nye struktur i givet fald blive lånefinansieret, jr. BR 56/2003.
På de lovbundne områder og Finansposter forventes et samlet mindreforbrug på 41,2 mill. kr. Dette er sammensat af et merforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 1,3 mill. kr., et mindreforbrug på bevillingen Sikringsydelser på 30,6 mill. kr., et mindreforbrug på bevillingen Praksissektoren på 6,2 mill. kr. samt et mindreforbrug på bevillingen Finansposter på 5,6 mill. kr. Mindreforbruget på bevillingen Sikringsydelser kan primært henføres til boligydelse.
På praksisområdet forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 6,2 mill. kr. I forhold til første regnskabsprognose for første kvartal er der tale om en nedjustering på 22,2 mill. kr., idet Sundhedsforvaltningen på daværende tidspunkt forventede et merforbrug på 16,0 mill. kr. Årsagen til nedjusteringen er, at stigningstakten for medicin i årets første 5 måneder har været mindre end forventet ved sidste regnskabsprognose samt at Københavns Kommune har modtaget refusion fra staten for meraktiviteter i 2002 på speciallægeområdet.
SAGSBESKRIVELSE
- Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede forventede regnskab 2003.
Sundhedsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2003 samt korrektioner frem til udgangen af juni 2003. Det betyder blandt andet, at mindreforbruget på 16,8 mill. kr. i 2002 nu er overført til budget 2003 jf. ØU 191/2003.
Det samlede forventede regnskab 2003 er vist i nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Regnskabsprognose pr. ultimo juni 2003 for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bevillingsområder – nettoudgifter i 1000 kr. | Korrigeret budget | Forventet regnskab | Forventet afvigelse |
Rammebelagte områder drift | 3.614.710 | 3.618.510 | 3.800 |
Sundhed | 200.854 | 200.854 | 0 |
Pleje, service og boliger for ældre | 3.221.773 | 3.225.573 | 3.800 |
Administration m.v. | 192.083 | 192.083 | 0 |
Rammebelagte områder anlæg | 28.206 | 24.406 | -3.800 |
Boliger for ældre | 18.506 | 14.706 | -3.800 |
Administration m.v. | 9.700 | 9.700 | 0 |
Rammebelagte områder i alt | 3.642.916 | 3.642.916 | 0 |
Lovbundne og finansposter | 1.792.759 | 1.751.561 | -41.198 |
Pleje, service og boliger for ældre | 55.550 | 56.800 | 1.250 |
Sikringsydelser til ældre | 176.274 | 145.666 | -30.608 |
Praksissektoren | 1.548.799 | 1.542.599 | -6.200 |
Finansposter | 12.136 | 6.496 | -5.640 |
I alt ekskl. bidrag til H:S | 5.435.675 | 5.394.477 | -41.198 |
Nettobidrag til HS | 4.991.027 | 4.991.027 | 0 |
Total | 10.426.702 | 10.385.504 | -41.198 |
Det første afsnit omhandler det rammebelagte område, mens det andet afsnit omhandler det lovbundne område, finansposter samt bidrag til H:S.
2. Rammebelagte områder
Tabel 2. Forventet regnskab 2003, rammebelagte områder
Bevillingsområder – nettoudgifter i 1000 kr. | Korrigeret budget | Forventet regnskab | Forventet afvigelse |
Rammebelagte områder drift | 3.614.710 | 3.618.510 | 3.800 |
Sundhed | 200.854 | 200.854 | 0 |
Pleje, service og boliger for ældre | 3.221.773 | 3.225.573 | 3.800 |
Administration m.v. | 192.083 | 192.083 | 0 |
Rammebelagte områder anlæg | 28.206 | 24.406 | -3.800 |
Boliger for ældre | 18.506 | 14.706 | -3.800 |
Administration m.v. | 9.700 | 9.700 | 0 |
Rammebelagte områder i alt | 3.642.916 | 3.642.916 | 0 |
Som det fremgår viser regnskabsprognosen på nuværende tidspunkt budgetoverholdelse på de rammebelagte områder. I det følgende gennemgås for de enkelte områder en række forhold, som har betydning for regnskabsprognosen.
2.1 Rammebelagte områder, drift:
2.1.1 Sundhed
På denne bevilling forventes budgetoverholdelse. Det skal bemærkes, at Amtstandplejens mindreforbrug i 2002 på 2,8 mill. kr. er overført til indeværende regnskabsår. Dette betyder blandt andet, at etableringen af en klinik i Tietgensgade, jf. SOU 294/2002, kan ske indenfor de budgetmæssige rammer.
2.1.2 Pleje, service og boliger for ældre
På bevillingen forventes samlet set et merforbrug på 3,8 mill. kr. I denne vurdering indgår der en række forudsætninger, som uddybes under de enkelte områder.
Bevillingen Pleje, service og boliger for ældre kan underopdeles i plejehjemsområdet, hjemmeplejeområdet, køb og salg af plejeboligpladser, klienters betaling og hjælpemiddelcentret.
Plejehjemsområdet
I 2003 forventes på nuværende tidspunkt budgetoverholdelse.
Der skal dog tages forbehold for, at udgifter i forbindelse med arbejdsskader har vist en stigende tendens i 2003 og samtlige midler afsat til dette formål i 2003 er allerede anvendt i første halvår.
For den del af budgettet som er udmeldt til institutionerne forventes samlet set budgetoverholdelse. Det betyder, at plejehjemmene samlet set har formået at tilpasse sig deres nye rammer i den nye budgetfordelingsmodel. I den nye budgetfordelingsmodel er budgetterne til institutionerne fordelt efter objektive kriterier, som giver plejehjemmene ensartede økonomiske vilkår. Den nye budgetfordelingsmodel betyder, at nogle plejehjem får hævet budgetrammen i forhold til tidligere, mens andre plejehjem får reduceret budgetrammen.
Hjemmeplejeområdet
Der forventes på nuværende tidspunkt budgetoverholdelse. Denne prognose er baseret på forbruget i første halvår samt tilbagemeldinger fra de decentrale enheder.
Køb og salg af plejeboligpladser
Sundhedsforvaltningen følger løbende udviklingen på dette område, hvor der har været problemer med budgetoverholdelsen de seneste år. I 2002 var der således et merforbrug på 24,1 mill. kr.
I 2003 er området blevet tilført 25,3 mill. kr. med henblik på opfyldelse af 4 ugers ventetidsgaranti på plejeboliger.
I forbindelse med denne regnskabsprognose har Sundhedsforvaltningen undersøgt udviklingen i antallet af købte og solgte pladser i årets første 5 måneder. Analysen viser, at der har været en mindre stigning i antallet af solgte pladser og et mindre fald i antallet af købte pladser. Der henvises til bilag 3, aktivitetsoversigt for mere information om aktivitetsanalysen.
På baggrund af aktivitetsanalysen forventer Sundhedsforvaltningen på nuværende tidspunkt budgetoverholdelse. Det skal dog understreges, at køb og salg af plejeboligpladser er et vanskeligt styrbart område, hvorfor der må tages forbehold for, at aktiviteten kan ændre sig i løbet af anden halvdel af 2003.
Klienters betalinger
Området vedrører plejehjemsbeboeres betaling for husleje, el og varme. Den enkelte borgers betalinger afhænger delvist af vedkommendes indtægt.
Der forventes på nuværende tidspunkt en mindreindtægt på 3,8 mill. kr. Mindreindtægten kan henføres til, at nyindflyttede beboeres indtægter er lavere end forventet, samt at belægningen i beskyttede boliger er faldet.
Hjælpemiddelcentret
Regnskabsresultat 2002 for Hjælpemiddelcentret viste et betydeligt merforbrug. Sundhedsforvaltningen og Hjælpemiddelcentret har iværksat en række tiltag der skal sikre balancen i Hjælpemiddelcentrets økonomi, der inden tiltag viste en ubalance på 7,5 mill. kr. Der er foretaget en regulering af hjælpemiddelbudgetter, således at besparelser i forbindelse med indkøbsaftalerne på bleer er blevet inddraget og anvendt til at dække Hjælpemiddelcentrets indtægtstab på håndtering af bleer. Der er iværksat tilpasninger i personaleforbruget på Hjælpemiddelcentret. Derudover er prisen på håndtering af hjælpemidler, der har været uændret siden 199 8, blevet justeret. Sundhedsforvaltningen er endvidere på vej med et EU-udbud på sygeplejeartikler, hvor aftalerne forventes at være på plads i begyndelsen af 2004 .
2.1.3 Administration
På bevillingen Administration er det forventede regnskab påvirket af udgifter til implementeringen af Sundhedsforvaltningens nye struktur. Organisationsændringen forudsættes på sigt at være udgiftsneutral, men i 2003 vil der være en række etablerings- og omstillingsudgifter. Det drejer sig blandt andet om IT-tilpasning, personaleomstilling og flytte- og renoveringsudgifter. Samlet forventes disse udgifter at udgøre ca. 20 mill. kr., hvoraf en del i givet fald vil blive finansieret via lån, jf. BR 56/2003
3. Rammebelagte områder, anlæg
3.1 Pleje, service og boliger for ældre
Der forventes et mindreforbrug på 3,8 mill. kr. Afvigelsen skyldes en tidsmæssig forskydning i forhold til budgettet af plejehjemsprojektet i Ragnagade.
3.2 Administration
Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 2003 modtaget en tillægsbevilling på 9,7 mill. kr. til indvendig renovering af Sundhedsforvaltningens administrationsbygninger i Sjællandsgade 38-42. Finansieringen af dette skal ske ved en intern låneordning, hvor lånet afdrages over 6 år.
4. Lovbunde områder, Finansposter og H:S
Tabel 3, regnskabsprognose Lovbunde områder, Finansposter og H:S
Bevillingsområder – nettoudgifter i 1000 kr. | Korrigeret budget | Forventet regnskab | Forventet afvigelse |
Rammebelagte områder i alt | 3.642.916 | 3.642.916 | 0 |
Lovbundne og finansposter | 1.792.759 | 1.751.561 | -41.198 |
Pleje, service og boliger for ældre | 55.550 | 56.800 | 1.250 |
Sikringsydelser til ældre | 176.274 | 145.666 | -30.608 |
Praksissektoren | 1.548.799 | 1.542.599 | -6.200 |
Finansposter | 12.136 | 6.496 | -5.640 |
I alt ekskl. bidrag til H:S | 5.435.675 | 5.394.477 | -41.198 |
Nettobidrag til HS | 4.991.027 | 4.991.027 | 0 |
Total | 10.426.702 | 10.385.504 | -41.198 |
4.1 Pleje, service og boliger for ældre
Der forventes et merforbrug på 1,3 mill. kr. Afvigelsen skyldes, at antallet af ledige ældreboliger er større end forudsat i budgettet.
Der er iværksat en række initiativer som opfølgning på Borgerrepræsentationens beslutning om, at ældreboliger, som har været ledige i mere end 3 måneder skal forsøges udlejet til andre målgrupper. Der er nu etableret et samarbejde med boligorganisationerne og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, således at ledige boliger tilbydes handicappede, ældre fra boligselskabernes egne ventelister eller studerende. Det er sikret, at der gives tilbud til de tre målgrupper senest 3 måneder efter, at en bolig er blevet ledig.
Særskilt status over udlejning af ældreboliger forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i september 2003.
4.2 Sikringsydelser for ældre
Der forventes et samlet mindreforbrug på bevillingen på 30,6 mill. kr. Mindreforbruget er sammensat af afvigelser på de enkelte områder.
På efterlevelseshjælp forventes et mindreforbrug på 0,3 mill. kr. Afvigelsen skyldes genindførelsen af efterlevelsespension, som herudover er udvidet til også at omfatte efterlevende samlevere. Det betyder, at udgifterne til efterlevelseshjælp forventes at falde.
På førtidspension forventes et mindreforbrug på 0,3 mill. kr. Afvigelsen skyldes, at forbruget er faldende, da der ikke længere er adgang til førtidspension med 50% refusion. Sundhedsforvaltningen udbetaler førtidspension til pensionister, der er gift med folkepensionister.
På boligydelser forventes et mindreforbrug på 30,0 mill. kr. Prognosen er baseret på forbruget i årets første 5 måneder samt regnskabsresultatet for 2002.
4.3 Praksissektoren
På praksisområdet forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 6,2 mill. kr. Mindreforbruget beror alene på en forskydning i finansieringen af den ekstraordinære aktivitet, der blev iværksat i 2002 i forbindelse regeringens meraktivitets pulje.
I forhold til første regnskabsprognosen for første kvartal er der tale om en nedjustering, idet Sundhedsforvaltningen på daværende tidspunkt forventede et merforbrug på 16,0 mill. kr. Årsagen til nedjusteringen er, at stigningstakten for medicenudgifter i årets første 5 måneder har været mindre end forudset ved årets begyndelse. I nedenstående tabel 4 gives en oversigt over det forventede regnskab på bevillingen praksissektoren
Tabel 4. Forventet regnskab 2003, Praksissektoren, 1000 kr.
Nettoudgifter i 1000 kr. | Korrigeret budget | Forventet regnskab | Forventet afvigelse |
Praksissektoren | 1.548.799 | 1.542.599 | -6.200 |
Almen lægehjælp | 556.510 | 561.510 | 5.000 |
Speciallægehjælp | 261.584 | 249.884 | -11.700 |
Medicin | 508.426 | 508.426 | |
Tandlægebehandling | 103.563 | 103.563 | |
Fysiurgisk behandling | 42.007 | 42.507 | 500 |
Kiropraktor | 4.841 | 4.841 | |
Briller | 191 | 191 | |
Rejsesygeforsikring | 19.749 | 19.749 | |
Fodterapeuter | 5.528 | 5.528 | |
Psykolog behandling | 8.279 | 8.279 | |
Øvrige sygesikringsudgifter | 5.504 | 5.504 | |
Ernæringspræparater | 8.579 | 8.579 | |
Begravelseshjælp | 24.038 | 24.038 |
Som det fremgår er den samlede afvigelse sammensat af merforbrug på almen lægehjælp og fysiurgisk behandling, mens der er et mindreforbrug på speciallægehjælp. På speciallægeområdet blev der i 2002 iværksat en række meraktiviteter, som i regnskab 2002 blev registreret som et merforbrug. Københavns Kommune har i 2003 modtaget refusion fra staten for meraktiviteterne i 2002.
4.4 Finansposter
På denne bevilling forventes et mindreforbrug på 5,6 mill. kr. Afvigelsen skyldes, tidsmæssig forskydning af plejehjemsprojektet på Verdisvej og eksempelprojektet i Valby.
MILJØVURDERING
Ingen
ØKONOMI
Se sagsbeskrivelsen
HØRING
Indstillingen har ikke været i høring
BILAG
- Kvartalsregnskab
- Mål- og resultatopfølgning
- Aktivitetsoversigt
- Bevillingsomplaceringer
Lau Svendsen-Tune /Hanne Baastrup