Mødedato: 07.08.2003, kl. 15:00

Lokalisering af og implementeringsplan for borgerindgange

Lokalisering af og implementeringsplan for borgerindgange

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 7. august 2003

 

2. Lokalisering af og implementeringsplan for borgerindgange

SOU 209/2003 J.nr. 12/2003

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Pensions- og Omsorgskontoret Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave lokaliseres på Reventlowsgade 10,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager implementeringsplan for nye borgerindgange på Østerbro og Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave til efterretning.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen vedrørende analyse af borgerindgange i sit møde den 15. maj 2003 (SOU 134/2003). Udvalget besluttede at anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der etableres 11 borgerindgange på ældreområdet bestående af de 7 Pensions- og Omsorgskontorer samt 4 servicecentre. Antallet af borgerindgange kan suppleres med en eller flere Pensions- og Omsorgskontor-satellitter på baggrund af en særskilt redegørelse og indstilling til politisk godkendelse. Forslag vedrørende indgåelse af lejemål på specifikke adresser forelægges til politisk godkendelse.

Det anbefales, at P/O Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave lokaliseres på Reventlowsgade 10. Der etableres derudover et servicecenter i Indre By og en P/O-kontor-satellit i Kgs. Enghave. Indtil åbning af Servicecenter Indre By, vil der blive etableret en midlertidig borgerindgang, eventuelt i Rosenborgcentret.

P/O Østerbro etableres på Hans Knudsens Plads 3. Der etableres herudover et servicecenter på Østerbro. Indtil åbning af servicecenter Østerbro, vil der blive etableret en midlertidig borgerindgang i hjemmeplejens lokaler på Indre Østerbro.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen vedrørende analyse af borgerindgange i sit møde den 15. maj 2003 (SOU 134/2003). Udvalget besluttede at anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der etableres 11 borgerindgange på ældreområdet bestående af de 7 Pensions- og Omsorgskontorer samt 4 servicecentre. Antallet af borgerindgange kan suppleres med en eller flere Pensions- og Omsorgskontor-satellitter på baggrund af en særskilt redegørelse og en indstilling til politisk godkendelse. Forslag vedrørende indgåelse af lejemål på specifikke adresser forelægges til politisk godkendelse.

Lokalområde Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave

P/O-kontorets distrikt strækker sig fra Esplanaden på grænsen til Østerbro og Indre by over Vesterbro og ud til Sydhavnen på grænsen til Valby. Det er hermed et meget langstrakt distrikt, hvor det er en udfordring at sikre lige adgang for alle borgere til P/O-kontoret.

Det indstilles, at P/O-kontor Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave etableres på Reventlowsgade 10, som ligger midt i lokalområdet.

Der er yderst god offentlig transport til Reventlowsgade 10, idet Hovedbanegården er placeret på den anden side af gaden, og flere buslinier standser i umiddelbar nærhed. Der er direkte bus og S-togs forbindelse fra Kgs. Enghave og området omkring Nørreport, mens der er direkte bus fra områderne omkring Kgs. Nytorv og Esplanaden.

Under forudsætning af politisk godkendelse i august 2003 vil bygningen være klar til indflytning i november 2003.

Der vil blive etableret en P/O-kontor-satellit i Kgs. Enghave. Satellitten vil være åben for borgerhenvendelser to dage om ugen i tidsrummet fra kl. 10-15. P/O-satellitten vil blive placeret i det eksisterende P/O-kontor i Gl. Vasbygade indtil lejemålets udløb. Herefter etableres en mere permanent P/O-kontor-satellit. Det skal afklares nærmere i løbet af efteråret, hvor det fysisk vil være muligt at oprette den permanente satellit.

Det er endvidere planen, at der etableres servicecenter i Indre By. Der etableres en midlertidig borgerindgang i Indre By, indtil Servicecenter Indre By åbner, eventuelt i Rosenborgcentret.

Borgerne i lokalområdet får med indeværende forslag 3 borgerindgange: P/O-kontor på Vesterbro, P/O-kontor-satellit i Kgs. Enghave og Servicecenter i Indre By. Dette betyder, at ingen borgere i lokalområdet vil få mere end 2 kilometer til den nærmeste borgerindgang.

Sundhedsforvaltningen vil tage initiativ til, at der løbende samles viden ind om satellitternes virke og brugen af dem, således at der på et senere tidspunkt kan foretages en systematisk evaluering af satellit-funktionen.

Ældrekontor Indre By/Vesterbro/Kgs. Enghave vil blive etableret i P/O-kontorets nuværende lokaler på Vesterbrogade 35, hvilket er en god geografisk placering i forhold til koordinering og samarbejde med lokalområdets institutioner.

Forvaltningen forhandler i øjeblikket en lejekontrakt med udlejer på Reventlowsgade, men de foreløbige vurderinger af økonomien viser, at det samlet set vil blive billigere for kommunen set i forhold til udgifterne til de eksisterende tre P/O-kontorlejemål.

Lokaleområde Østerbro

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte i mødet den 26. juni 2003, at Pensions og Omsorgskontor lokaliseres på Hans Knudsens Plads 3 (SOU 167/2003). Ældrekontoret etableres på samme adresse.

Lokalerne på Hans Knudsens Plads 3 overtages af Sundhedsforvaltningen 1. september 2003, hvorefter renovering kan iværksættes. Renovering forventes afsluttet inden 1. marts 2004, hvor lejemålet for det tidligere P/O-kontor Indre Østerbro, Svendborggade 5 udløber.

Borgerindgang på Svendborggade lukkes først endeligt 1. marts, 2004. Herefter etableres der en midlertidig borgerindgang i hjemmeplejens lokaler på Indre Østerbro, indtil Servicecenter Østerbro åbnes. Servicecentret forventes åbnet i juni eller oktober 2004.

Lokalområde Nørrebro

Der er ikke i øjeblikket fundet en egnet bygning til formålet, og de nuværende lokaler på Lygten og på Henrik Pontoppidansvej i De Gamles By anvendes indtil videre.

Lokalområde Bispebjerg

Pensions- og Omsorgskontoret forbliver i sine nuværende lokaler på Tomsgårdsvej.

Lokalområde Vanløse/Brønshøj/Husum

Der er ikke i øjeblikket fundet et egnet lejemål til formålet, og de nuværende lokaler på Brønshøjvej 17 (barakken), i Bystævneparken og på Hanebred anvendes indtil videre.

Lokalområde Valby

Pensions- og Omsorgskontor og Ældrekontor placeres i bygningen på Toftegårds Plads, hvor Pensions- og Omsorgskontoret i dag har til huse.

Lokalområde Christianshavn/Amager

Der er ikke i øjeblikket fundet et egnet lejemål til formålet, og de nuværende lokaler på Anders Henriksensgade, Amagerbrogade og Njalsgade anvendes indtil videre.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der vil, når de endelige lejeforhold er aftalt (med forbehold for politisk godkendelse) blive udarbejdet en indstilling til politisk behandling i Borgerrepræsentationen, hvor de præcise økonomiske aspekter vil blive belyst.

HØRING

-

BILAG

-

Lau Svendsen-Tune /Lars Bo Bülow

 

Til top