Mødedato: 07.08.2000, kl. 15:00

Budget 2001 (Tekniske korrektioner)

Budget 2001 (Tekniske korrektioner)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde mandag den 7. august 2000

 

2. Budget 2001 (Tekniske korrektioner)

SOU 262/2000 J.nr. 1/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at det korrigerede budgetforslag 2001 for Sundheds- og Omsorgsudvalget, der er udarbejdet indenfor de rammer, som er besluttet af Økonomiudvalget, fremsendes til Økonomiudvalgets videre behandling.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. august 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen med korrektioner af rammen for budgetforslaget 2001, jfr. omdelt bilag af 7. august 2000.

Bente Møller (Ø) ønskede de bemærkninger, der var stillet i forbindelse med at indstillingen forinden mødet var udsendt til skriftlig votering i Sundheds- og Omsorgsudvalget, ført til protokols:

Bente Møller (Ø): "Enhedslisten accepterer, at Sundhedsforvaltningens budgetforslag oversendes til videre behandling i Økonomiudvalget, selvom vi overordnet er uenige i det generelle serviceniveau, de økonomiske rammer giver mulighed for".

Henrik Morgen (B): "Det Radikale Venstre tilslutter sig de overordnede linjer i det af forvaltningen udarbejdede forslag, men skal samtidig tilkendegive, at der er områder, som vi politisk vil arbejde videre med, herunder den planlagte udgiftsstigning på administrationsområdet. Oversendelse af forslaget til videre behandling i Økonomiudvalget accepteres på dette grundlag".

Marlene Krogh (F): "SF kan godkende, at det udmeldte budget oversendes til Økonomiudvalget. Der tages dog forbehold for ønskelisten, da vi endnu ikke ved, hvordan den udmeldte besparelse samt underskuddet for år 2000 vil blive udmeldt. Disse besparelser må derfor indgå som drøftelse ved budgetforhandlingerne".

 

RESUME

I fortsættelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af budgetforslag 2001 den 25. april 2000 er udarbejdet det endelige budgetforslag indeholdende tekniske korrektioner. Sundheds- og Omsorgsudvalget tog på møde den 25. april 2000 til efterretning, at Sundhedsforvaltningens budgetforslag for 2001 er udarbejdet indenfor de rammer, som er besluttet af Økonomiudvalget, og som sådan fremsendes til Økonomiudvalgets videre behandling.

Budgetforslaget er udarbejdet inden for de af Økonomiudvalget udmeldte korrigerede rammer for budgetbidrag 2001 pr. 20. juni 2000. I rammeudmeldingen er indarbejdet DUT-sager, som følge af lovændringer og konsekvenser vedrørende regnskab 1999. Endelig er indarbejdet efterregulering vedr. sygedagpengesagen, der forventes udmeldt af Økonomiudvalget i august.

De væsentligste DUT-korrektioner på det rammebelagte område omfatter en overførelse af hovedparten af Stadslægens opgaver til staten samt indførelse af tilskud på 3000 kr. til høreapparater til brugere af privatklinikker. På det lovbundne område omfatter ændringerne en afskaffelse af efterlevelsespensionen og indførelse af efterlevelseshjælp, der omfatter at alle samlevende borgere for mulighed for efterlevelseshjælp. Endelig er reglerne for begravelseshjælp strammet.

Borgerrepræsentationens beslutning af 11. maj 2000 vedrørende regnskab 1999-problemet betyder, at der er indarbejdet et særtilskud på 80 mill. kr. i 2001 og et permanent rammeløft på 18,8 mill. kr. til dækning af fejlagtig rammekorrektion i forbindelse med indførelse af plejehjemsbeboernes betaling for obligatoriske ydelser, samt kompensation for merudgifter i forbindelse med indførelse af sivemodeller, hvor udgifter til renter og afdrag overføres til taksterne for køb af boliger. Endelig indgår udgifter på ca. 34 mill. kr. til afdrag på lån.

I forlængelse af beslutningerne om løsning af 1999-regnskabsproblemet indgår en uudmøntet besparelsespulje på 66 mill. kr. Sundhedsforvaltningen er pålagt at udarbejde et forslag til finansiering heraf, som kan indgå i de kommende budgetforhandlinger med henblik på at den endelige finansiering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget afklares som led i vedtagelse af kommunens samlede budget 2001. Sundhedsforvaltningen vil senere fremkomme med indstilling herom.

Forslaget er herudover udarbejdet på grundlag af Borgerrepræsentationens beslutning i juni 2000 om lukning af 251 plejeboliger som led i 10-årsplanen. Størstedelen af kapacitetsreduktionerne følger af nedgangen i ældrebefolkningen og sikrer derved et uændret serviceniveau. Af de 251 boliger vil besparelsen ved at lukke 60 boliger bidrage til finansiering af den igangsatte omstilling på ældreområdet.

 

Til top