Forventet regnskab for 2000 (Økonomi- og aktivitetsrapport pr. 30. juni 2000)

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde mandag den 7. august 2000

3. Forventet regnskab for 2000 (Økonomi- og aktivitetsrapport pr. 30. juni 2000)

SOU 205/2000 J.nr. 3/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2000 og halvårsregnskabet pr. 30. juni 2000,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender halvårsregnskabet til økonomiudvalget og samtidig overfor økonomiudvalget indstiller at de forventede budgetoverskridelser financieres ved en låneordning, hvor afdragsperioden andrager 6 år, og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen for den aktivitetsmæssige status og aktivitetsrapportering til efterretning.

Nærværende redegørelse for den økonomiske situation og status for de igangsatte aktiviteter i budget 2000 skal ses i forlængelse af regnskab 1999 sagen, jf. indstilling vedr. "Regnskab 1999", og regnskabsprognosen for juni måned, jf. indstilling vedr. "Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 31. maj 2000).".

Der forventes et merforbrug på 122 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Merforbruget er fordelt med 100,9 mill.kr. på det rammebelagte område, heraf 2,1 mill. kr. vedrørende anlæg, mens der forventes et merforbrug på 21,1 mill. kr. på området, Lovbundne områder og finansposter.

I sagen vedrørende regnskab 1999 besluttede Borgerrepræsentationen, at Sundhedsforvaltningens forslag om at spare ekstra 10 mill. kr. i 2000 blev ændret til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle lånefinanciere det samlede dengang forventede underskud på 67 mill. kr.

I dette lys kan der opstilles tre mulige løsninger på det konstaterede yderligere merforbrug på 33,9 mill. kr. i 2000.

1. Merforbruget kan finansieres ved besparelser i Sundheds- og Omsorgsudvalgets drift, opnået ved en kombination af lukning af boliger samt reduktion af hjemmeplejen.
2. Merforbruget kan alternativt lånefinancieres i sin helhed. Det kunne være en implicit fortolkning af Borgerrepræsentationens beslutning vedrørende regnskab 1999-sagen.
3. Endelig kan Borgerrepræsentationen vedtage at give Sundheds- og Omsorgsudvalget tillægsbevillinger, således at budgettet kan overholdes.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at se den nødvendige økonomiske genopretning i et flerårigt perspektiv.

Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at merforbruget i indeværende år lånefinancieres i sin helhed.

Indstillingen er sendt til Økonomiudvalget med forbehold for Sundheds- og Omsorgsudvalgets senere godkendelse.

Nærværende redegørelse for den økonomiske situation og status for de igangsatte aktiviteter i budget 2000 skal ses i forlængelse af regnskab 1999 sagen jf. indstilling vedr. "Regnskab 1999", og regnskabsprognosen for juni måned jf. indstilling vedr. "Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 31. maj 2000).".

Regnskabsprognosen omfatter aktivitets- og økonomital. Sagsbeskrivelsen er derfor disponeret således, at der i første afsnit bliver givet en beskrivelse af den økonomiske situation. Til sidst gives en vurdering af den økonomiske situation, samt de overvejelser det giver anledning til at gøre.

Halvårssregnskabet for perioden januar - juni 2000, status over opgaver/projekter i forlængelse af vedtagelse af budget 2000 og aktivitetsrapportering er vedlagt som bilag.

1. Økonomirapportering.

Regnskabet er udarbejdet på baggrund af de afledte konsekvenser i 2000 af regnskab 1999, jf. indstilling herom, og regnskabsprognosen for juni måned, jf. indstilling vedrørende "Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 31. maj 2000).".

Nedenstående tabel viser det forventede forbrug for indeværende år.

Der forventes et merforbrug på 122 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Merforbruget er fordelt med 100,9 mill.kr. på det rammebelagte område, heraf 2,1 mill. kr. vedrørende anlæg, mens der forventes et merforbrug på 21,1 mill. kr. på området, Lovbundne områder og finansposter.

I Borgerrepræsentationens beslutning om Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab 1999 indgik, at udvalget skal lånefinanciere det forventede merforbrug i 2000. I indstillingen om regnskabssagen var merforbruget i 2000 skønnet til 67 mill. kr.

I nærværende regnskabsprognose er der således tale om en forværring på 33,9 mill. kr. i forhold til indstillingen vedrørende Regnskab 1999.

Nedenfor gives der forklaringer på det samlede merforbrug på 100,9 mill. kr., og sidst i indstillingen fremkommer forvaltningen med overvejelser om håndteringen af det yderligere forventede merforbrug på 33,9 mill. kr.

Der forventes et samlet merforbrug vedrørende Pleje, service og boliger for ældre på ca. 100,89 mill. kr. efter korrektion for tillægsbevillinger, samt udmøntning af særlige tiltag. Nedenstående skema viser de forventede udgifter fordelt på forskellige aktiviteter.

Tabel 2. Regnskabsprognose for bevillingen Pleje, service og boliger for ældre.

Merforbruget på det rammebelagte område drift er sammensat af både mer- og mindreforbrug. I beløbene er medtaget de besparelser på plejehjemsområdet (særlige tiltag) der tiltrådtes i forbindelse med vedtagelsen af regnskab-99-sagen, som er nævnt nedenfor under budgettet til plejehjemsdrift.

Der forventes et merforbrug for hjemmeplejen på 24 mill. kr. I vurderingen indgår en forventet afregning med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende gråzoneklienter på 20 mill. kr.

Fra det decentrale niveau anføres det, at det forventede merforbrug bl.a. hænger sammen med H:S aftalen om færdigbehandlede patienter og H:S´ ændrede udskrivningspolitik, hvor borgerne udskrives hurtigere end tidligere som følge af bl.a. dagkirurgi. Som indikation herfor viser tal for udviklingen i nødopkald, at der fra 1998 og til og med 2. kvartal i år 2000 er sket en stigning på 145%, ligesom antallet af planlagte natbesøg er steget med 245% i hele København.

Der forventes et merforbrug på 3 mill. kr. vedrørende de fysiurgiske klinikker som følge af senere lukning end forudsat i budget 2000, samt afledte udgifter til montering m.v. En del af merforbruget vil modsvares af mindreforbrug på praksisområdet, hvor udgifterne til sygesikring til fysioterapeutisk behandling som følge af den senere lukning forventes at være mindre end forudsat.

Budgettet til plejehjemsdrift består af udgifter til selve institutionsdriften, samt centrale puljer til dækning af uforudsete udgifter m.v. Der forventes et mindreforbrug på 23 mill. kr. Mindreforbruget fremkommer efter udmøntning af særlige tiltag på 44 mill. kr., hvor de decentrale vedligeholdelsesudgifter forventes reduceret med 19 mill. kr., og puljen til uforudsete udgifter forventes reduceret med 25 mill. kr. i forhold til budgetforudsætningerne. Hertil kommer en forventet mindrebesparelse på 9 mill kr. vedrørende manglende realisering af samdriftsfordele, ligesom der forventes merudgifter vedr. Peder Lykke Centret og Meyers Minde på henholdsvis 5 og 7 mill. kr. som følge af, at boliger ikke lukker som forudsat.

Der forventes et mindresalg til andre kommuner på 11,4 mill. kr., og et nettomindresalg til forsøgsbydelene på 21,9 mill. kr.

Sundhedsforvaltningen har drøftet mindresalget med forsøgsbydelene, og analyseret udviklingen i plejedageforbruget. Forsøgsbydelene har tilkendegivet, at de samlet set ikke forventer at øge deres forbrug af plejeboligpladser i forhold til deres nuværende niveau.

Det må således forventes, at der vil vedblive at være tale om et mindresalg året ud og dermed et fortsat budgetproblem for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Der forventes et merkøb i andre kommuner på 41,4 mill. kr., og et mindrekøb af særlige plejehjemsboliger i andre kommuner på 1,1 mill. kr..

Merkøbet er sammensat dels af en aktivitetsstigning, og dels af takststigninger udover den almindelige pris- og lønfremskrivning, jf. bilag 3 vedr. aktivitetsrapportering.

Der forventes, trods tillægsbevillinger på 5,2 mill. kr., et merforbrug vedr. de plejehjem der i hhv. 1999 og 2000 blev videreført som "sivemodeller". Merforbruget vedr. institutionerne på sivemodel 1999 forventes at andrage 19,1 mill. kr., mens merforbruget vedr. institutionerne på sivemodel 2000 forventes at andrage 1,8 mill. kr. Merudgiften relaterer sig til takststigninger og mindre afgang af beboere end forudsat, samt tilbagebetaling af lån ydet i 1999 på 10 mill. kr.

Der forventes en merindtægt vedr. plejehjemsbeboernes egenbetaling på 0,3 mill. kr.

Der forventes et merforbrug vedr. profylaktiske svangreundersøgelser på 0,5 mill. kr.

Merforbruget på 2,1 mill. kr. skyldes tidsforsinkelser i ældrebyggeriet, herunder Absalonsgade-byggeriet, der har medført en forskydning af forbruget fra 1999 til 2000.

Mindreforbruget vedrørende Pleje, service og boliger for ældre skyldes færre udgifter til tomgangsleje af ældreboliger på 850.000 kr., samt fald i terminsydelser (rente og afdrag) vedrørende indexlånene i ibrugtagne byggerier og forsinkelse i Absalonsgade-byggeriet på 7,596 mill. kr.

Mindreforbruget vedrørende Finansposter på 6,4 mill. kr. skyldes opgivelse af planen om ombygning af Meyers Minde, og beslutning om ikke at realisere planen om etablering af plejeboligbyggeri i Kgs. Enghave, samt en teknisk korrektion på 2,77 mill. kr., som skyldes nedskrivning af lån vedr. Peder Lykke Centret, jf. indstilling herom.

Merforbruget vedrørende Sikringsydelser til ældre er sammensat af et mindreforbrug vedrørende Personlige tillæg og Boligstøtte til ældre på h.h.v. 1,5 mill. kr. og 1,5 mill. kr., samt indførelse af Lov om efterlevelseshjælp, som alt andet lige medfører et forventet merforbrug på 4 mill. kr.

Baggrunden for mindreforbruget vedrørende personlige tillæg skyldes en opstramning af praksis i pensions- og omsorgskontorerne, samt indførelse af nye medicintilskudsregler i Sygesikringsloven.

Den 1. april 2000 blev efterlevelseshjælpen i pensionsloven afskaffet, hvilket medfører en statslig mindreudgift til folkepension. I stedet er indført mulighed for at yde såvel samlevende som samlevende gifte efterlevelseshjælp. Efterlevelseshjælpen er indtægts- og formueafhængig. Den statslige refusion for folkepension er 100%, mens refusionen for efterlevelseshjælp er 50%. Det betyder, at Sundhedsforvaltningen er blevet påført en merudgift. Merudgiften vil blive kompenseret Sundheds- og Omsorgsudvalget i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med den normale DUT-procedure i kommunen fået tilkendegivet af Økonomiforvaltningen, at der overføres 3,1 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalget som DUT-kompensation.

Merforbruget på 35 mill. kr. er sammensat af henholdsvis mer- og mindreudgifter på forskellige ydelser. Nedenstående skema viser merforbrugets sammensætning fordelt på ydelser.

Der forventes et merforbrug vedrørende almen lægehjælp på 18 mill. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug vedrørende alment praktiserende læger på 15 mill. kr. og et merforbrug vedrørende laboratorieydelser på 3 mill. kr.

Merforbruget til alment praktiserende læger kan tilskrives ny overenskomst med praktiserende læger, samt en øget aktivitet. Ved sammenligning af de første 5 måneder i 2000 med den samme periode 1999 kan det således konstateres, at udgifterne er steget med 20 mill. kr., mens antallet af ydelser er steget med 8%, antallet af behandlede personer er steget med 5,6% og udbetalte honorarer er steget med 12,5%

Der forventes et merforbrug vedr. speciallæger på 5 mill. kr. Merforbruget skyldes en markant stigning i antallet af behandlede personer, antal efterspurgte ydelser, samt vækst i udgifter til honorarer. Ved sammenligning af de første fem måneder i 2000 med den tilsvarende periode i 1999 kan det konstateres, at antallet af ydelser er steget med 1,1%, antallet af behandlede personer er steget med 2,4% og udbetalte honorarer er steget med 5,3%.

Der forventes et merforbrug på tilskud til medicin på 15 mill. kr. Merudgiften skyldes, at det ved budgetteringen blev fastsat, at det nye medicintilskudssystem skulle træde i kraft pr. 1. januar, hvorfor budgettet blev reduceret med den forventede helårseffekt. Da implementeringen af systemet blev udskudt til den 1. marts, kan der på dette grundlag forventes en merudgift på ca. 4 mill. kr. Endvidere kan der, på baggrund af forbruget i henholdsvis 1998 og 1999, forventes en yderligere stigning, således at det samlede merforbrug beløber sig til ca. 15 mill. kr.

Der forventes et merforbrug vedrørende tandlægehjælp på 2 mill. kr. Merforbruget kan begrundes i ny overenskomst på tandlægeområdet.

På baggrund af prognose for udgiftsudviklingen vedr. psykologhjælp, fysioterapeutisk behandling, kiropraktorhjælp forventes et merforbrug på 4 mill. kr. Den senere lukning af de fysiurgiske klinikker forventes at have udskudt et yderligere merforbrug vedrørende fysioterapeutisk behandling.

Der forventes et mindreforbrug vedrørende de særlige sikringsydelser, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse på 9 mill. kr. Heraf kan ca. 2 mill. kr. henføres til en mindreudgift som følge af de pr. 1. april ændrede regler for beregning af begravelseshjælp, mens resten kan henføres til et for højt budget.

1. Vurdering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske situation og overvejelser i forhold til tiltag.

Den økonomiske kalkule viser, at der stadig er svære økonomiske problemer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Udover konsekvenserne af merforbruget i regnskab 1999, som i indstillingen om regnskab 1999 blev opgjort til 67 mill. kr., er der tale om et yderligere merforbrug på 33,9 mill. kr., som primært kan henføres til køb-salg området for plejeboliger og til hjemmeplejen.

BR-kommunen har forsyningsansvaret vedrørende pleje- og ældreboliger i Københavns Kommune. Serviceniveauet – udtrykt som antallet af pladser i forhold til antal ældre – er et væsentlig styringsredskab i varetagelsen af denne opgave. Nedenstående skemaer viser udviklingen i serviceniveauet for BR-kommunen og forsøgsbydelene under ét.

Det realiserede serviceniveau i BR-kommunen er altså steget i perioden 1997 til 1999. Stigningen i serviceniveauet fra 1997 til 1998 kan primært tilskrives flere realiserede pladser i BR-kommune i 1998 i forhold til 1997.

Køb i andre kommuner er i 1999 påvirket af, at BR-kommunen etablerer den såkaldte sivemodel, som betyder, at BR-kommunens dækningsgrad vedr. nettokøb i andre kommuner – alt andet lige - stiger med 0,35%. Tilsvarende falder dækningsgraden vedr. realiserede pladser med 0,35%.

Stigningen i serviceniveau fra 1998 til 1999 må – efter korrektion for virkningen af overgang til sivemodeller - tilskrives en stigning i nettokøbet i andre kommuner, og en stigning i nettokøbet til forsøgsbydelene, således at BR-kommunen har købt relativt flere pladser i forsøgsbydelene end omvendt.

Det stigende serviceniveau som følge af en stigende dækningsgrad vedr. køb i andre kommuner, og stigningen i nettokøbet i andre kommuner tilsiger en kapacitetstilpasning, såfremt serviceniveauet skal fastholdes på niveau med 1997.

Udviklingen i serviceniveauet for forsøgsbydelene er følgende.

Forsøgsbydelene har haft et svagt stigende serviceniveau fra 1997 til 1998, og et fald i det realiserede serviceniveau fra 1998 til 1999.

Køb i andre kommuner er i 1999 påvirket af, at BR-kommunen etablerer den såkaldte sivemodel, som betyder, at noget af forsøgsbydelenes køb i BR-kommunen overføres til køb i andre kommuner. Forsøgsbydelenes dækningsgrad vedr. køb i andre kommuner stiger som konsekvens heraf 0,33% i 1999. Tilsvarende falder dækningsgraden vedr. køb i BR-kommunen 0,33%

Stigningen i serviceniveauet fra 1997 til 1998 er sammensat af et fald i dækningsgraden vedr. køb i andre kommuner, og en stigning i dækningsgraderne vedr. realiserede pladser og køb i BR-kommunen. Faldet i serviceniveauet fra 1998 til 1999 må – trods korrektion for overgang til sivemodeller – tilskrives et fald i nettokøbet til BR-kommunen, og et fald i dækningsgraden vedr. realiserede pladser i forsøgsbydelene. Det bør i øvrigt bemærkes, at forsøgsbydelene har haft en stigende andel af deres borgere på plejehjem/beskyttet bolig i andre kommuner fra 1998 til 1999.

Forsøgsbydelenes lavere serviceniveau, og skift i efterspørgsel af pladser fra køb i BR-kommunen til køb i andre kommuner tilsiger, at der bør lukkes pladser i Københavns Kommune.

I sagen vedrørende regnskab 1999 besluttede Borgerrepræsentationen, at Sundhedsforvaltningens forslag om at spare ekstra 10 mill. kr. i 2000 blev forkastet og i stedet blev Sundheds- og Omsorgsudvalget pålagt at lånefinanciere det samlede dengang forventede underskud på 67 mill. kr.

I dette lys kan der opstilles tre mulige løsninger på det konstaterede yderligere merforbrug i 2000.

1. Merforbruget kan finansieres ved besparelser i Sundheds- og Omsorgsudvalgets drift, opnået ved en kombination af lukning af boliger samt reduktion af hjemmeplejen.
2. Merforbruget kan alternativt lånefinancieres i sin helhed. Det kunne være en implicit fortolkning af Borgerrepræsentationens beslutning vedrørende regnskab 1999-sagen.
3. Endelig kan Borgerrepræsentationen vedtage at give Sundheds- og Omsorgsudvalget tillægsbevillinger således at budgettet kan overholdes.

Finansiering af merforbruget i forhold til regnskab 1999-sagen kan for indeværende år udmøntes i lukning af pladser på plejehjemmene ved naturlig afgang, eller ved revisitering af borgerne i hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen anser besparelsespotentialet for marginalt og meget usikkert.

På den baggrund vurderer Sundhedsforvaltningen, at det er nødvendigt at se den økonomiske genopretning i et flerårigt perspektiv.

Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at merforbruget i indeværende år lånefinancieres i sin helhed.

Finansieringen af lånoptagningen må herefter i de kommende år ske ved lukning af boliger eller ved reduktion i serviceniveauet i hjemmeplejen, eller en kombination af disse løsningsmodeller.

Analysen ovenfor, der baserer sig på aktivitetsrapporteringen for 1997 - 2000 ( bilag 3 ) viser, at der kan lukkes boliger uden at forringe serviceniveauet i BR-kommunen i forhold til 1997. Sundhedsforvaltningen vurderer således, at der kan lukkes 84 boliger som følge af forsøgsbydelenes lavere serviceniveau, og at der kan lukkes 155 pladser som følge af BR-kommunens stigende nettomerkøb i andre kommuner. Lukning af 239 boliger skønnes at give en årlig besparelse på 60,8 mill. kr.

Der er således alene på plejeboligområdet et besparelsespotentiale til finansiering af det forventede merforbrug i 2000 på 33,9 mill. kr. i forhold til forventningerne i sagen vedr. regnskab-1999.

Merforbruget på 33,9 mill. kr. har formentlig (delvist) permanent karakter. Det svarer til lukning af 133 boliger. Hertil kommer yderligere omkostninger til finansiering tilbagbetaling og forrentning af lånet på de 33,9 mill. kr., samt udgifter i forbindelse med lukning af pladser. Det anslås således, at koste 30.000 kr, at lukke en bolig.

Sundhedsforvaltningen vil i forbindelse med næste kvartalsregnskab udarbejde en analyse for besparelsespotentialet i hjemmeplejen, og fremkomme med et forslag til udmøntning af besparelseskravet begrundet i indeværende års merforbrug.

-

-

1. Halvårsregnslab for perioden januar – juni 2000.
2. Status over opgaver/projekter i forlængelse af vedtagelse af budget 2000.
3. Aktivitetsrapportering.

Ib Haurum

/Lau Svendsen-Tune