Status for projektet ’Selvbestemmelse og øget tryghed – ved faste teams på plejehjem'

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. At Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om status og fremdrift i projektet ’Selvbestemmelse og øget tryghed – ved faste teams på plejehjem’ til efterretning.

Problemstilling

Projektet har til formål at udvikle holdbare veje til at styrke borgernes oplevelse af selvbestemmelse, tryghed og kontinuitet i hverdagen på plejehjem via samarbejde i faste teams.

Projektets indledende afdækning viste, at kun borgerne selv med ord og/eller adfærd kan fortælle, hvordan det er at leve på et plejehjem. Derfor skal medarbejderne i endnu højere grad lytte til borgerens stemme, når omsorgsfaglighed skal udvikles som del af deres hverdagspraksis.

Afdækningen viste ligeledes, at teamets læringskultur er en forudsætning for, at medarbejdere og ledere kan dele faglig viden og samarbejde om opgaveløsningen hos borgerne.

Teamets arbejde med fælles forståelse af borgerens stemme samt fælles tilgang i opgaveløsningen er således projektmetoden til at øge den omsorgsfaglige kvalitet for borgeren.

Løsning

Erfaringer fra pilotplejehjemmene har vist, at borgerens stemme er dét der motiverer medarbejderne mest i det omsorgsfaglige arbejde. Samtidig er borgerens stemme en nødvendighed, når borgerne skal bevare deres ret til at bestemme over eget liv. Projektets erfaringer er i tråd med regeringens ældrereform, der netop beskriver selvbestemmelse som en central værdi.

Erfaringer fra pilotplejehjemmene har også vist, at psykologisk tryghed i teams er en forudsætning for at kunne dele viden og gennem fælles tilgang forbedre praksis hos borgerne. Når psykologisk tryghed øges i teamet, styrkes læringskulturen, og belastninger i arbejdsmiljøet forebygges. Det er via teamsamarbejdet, at medarbejdere og ledere har de faglige drøftelser om den enkelte borgers behov for omsorg og ønsker til, hvordan hjælpen skal udføres.

Projektet har således skabt en systematik i forholdt til at lytte til borgerens stemme og styrke den psykologiske tryghed i det faste team:

1. Fokus på borgerens stemme

   Det kræver systematik at arbejde med borgerens stemme, fordi man som fagperson ofte tror, man ved, hvad der er bedst for borgeren, og derfor kan overhøre borgerens stemme. Blikket skal hele tiden rettes tilbage på borgeren. Derfor arbejdes der på plejehjemmet med en systematik for, at viden fra borgerne indhentes og drøftes i teamet. Teamet skaber en fælles forståelse af, hvad der ligger til grund for borgeres oplevelse, og hvordan borgerens ønsker og behov bedst muligt imødekommes. Borgerens feedback er en forudsætning for, at teamet bliver dygtigere til at løse opgaven hos borgeren.

    

2. Fokus på psykologiske tryghed i det faste team En tryg teamkultur er afgørende for teamets evne til at samarbejde og løse den fælles kerneopgaven. Det sker dog ikke af sig selv, men kræver at teamet har et vedvarende fokus på adfærd og kommunikation i samarbejdet. Arbejdet med psykologisk tryghed bygger på en ledelsesindsats på plejehjemmet, og indeholder redskaber og handleanvisninger, hvis formål er at understøtte ledernes mulighed for at udvikle og fastholde psykologisk tryghed i teams.

Systematikken i hhv. arbejdet med borgerens stemme og psykologisk tryghed i faste teams implementeres via dialogmøder i alle plejehjemmets afdelinger, hvilket forankrer en ny og styrket hverdagspraksis. Procesforløbet tilpasses det enkelte plejehjems kontekst og behov.

Projektet beskæftiger sig med grundværdier inden for omsorgsfaglighed via fokus på borgerne og understøttelse af et stærkt fagligt fællesskab. Netop fokus på kerneopgaven og det faglige fællesskab styrker medarbejdernes trivsel og bidrager dermed til muligheden for at rekruttere og fastholde medarbejdere og kan derfor være en faktor i at imødegå mangel på arbejdskraft i ældreplejen.

I projektet er udviklet et elektronisk ledelsesredskab, der måler psykologisk tryghed i teamet. Målingens resultater skal ses som en samtalestarter for lederes dialog med teamet om, hvordan de forbedrer deres fælles praksis omkring kerneopgaven og højner kvaliteten i opgaveløsningen.

Eksempler på plejehjemmenes begrundelser for deltagelse, er:

• Ønske om at forbedre og styrke den omsorgsfaglige kvalitet, fx pba. BRUS-resultater og tilsyn
• Sammenlægning af afdelinger, flytning til nyt plejehjemsbyggeri
• Fokus på samarbejde i lederteamet i forbindelse med ansættelse af ny forstander

Projektet oplever generelt stor efterspørgsel om deltagelse blandt plejehjemmene. Ifølge ledere og medarbejdere skyldes det projektets fokus på borgeren, og på dét menneske, som borgeren er, samt et grundlæggende ønske om at drage omsorg for den enkelte. Det var det, der oprindeligt motiverede dem til at uddanne sig inden for omsorgsfaget.

For ledere og medarbejdere opleves det som meningsfuldt at arbejde med borgerens stemme. Nedenstående citater er fra en foreløbig erfaringsopsamling på deltagende plejehjem:

”Jeg lytter mere efter hvad beboerne siger, altså lytter mere bagom, og er blevet mere nysgerrig overfor beboerne. Jeg kan blive i tvivl, og hvis jeg skal forstå, hvad beboeren egentlig mener, så bliver jeg nødt til at spørge igen.” Citat fra en medarbejder.

”Jeg oplever, at medarbejderne ofte mener, at hvis de har forskellige holdninger, så fører det til konflikter. Hver gang vi har arbejdet med borgerens stemme i teamet, er medarbejderne blevet bedre til at tale og lytte til hinanden, og det gør vi er blevet bedre til at finde løsninger i forhold til borgeren.” Citat fra en afdelingsleder.

Det er en styrke i projektet, at arbejdet med borgeren stemme kun sker ved, at det afprøves i praksis, samt at ledelsen deltager i og har fokus på processen. En afdelingsleder fra et af de deltagende plejehjem siger:

”Som leder har jeg været med til dialogmøderne, så jeg forstår, hvad det er, vi skal arbejde med, og jeg kan støtte medarbejderne i at holde fast i de nye mønstre.”

Det er forvaltningens vurdering, at denne kvalitetsudviklingsindsats gennem faste teams og fokus på borgerens stemme bidrager til implementering af ældrereformens værdi om borgers ret til selvbestemmelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Projektet har hidtil været finansieret via midler (3 mio. kr. årligt) fra budgetaftale 2021, frem til og med 2024.

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025 har udvalget bedt forvaltningen udarbejde et budgetnotat mhp. at fortsætte finansiering af indsatsen fra 2025 og frem.  Midlerne skal anvendes til fortsat udvikling og udbredelse af indsatsen på plejehjemmene og dermed arbejdet med at understøtte, at borgerne oplever tryghed og kontinuitet og fastholder deres selvbestemmelse trods svækkelse og behov for støtte og pleje. Det er forvaltningens vurdering, at der vil være behov for fortsatte ressourcer til både at vedligeholde indsatsen på igangværende plejehjem og til at udbrede måden at arbejde på til alle plejehjem i SUF.

Videre proces

I sidste halvdel af 2024 afprøves og justeres projektets systematik i arbejdet med borgerens stemme og styrket teamsamarbejde i samarbejde med de (for nuværende 12) deltagende plejehjem. Derudover udføres erfaringsopsamling ved hjælp af interviews med medarbejdere og ledere. Det undersøges ligeledes om arbejdet med psykologisk tryghed kan have betydning for fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, hvorfor parametre som medarbejderomsætning, sygefravær og trivsel følges på de deltagende plejehjem.

Ved udgangen af 2024 er projektets leverancer følgende:

• Startpakke med projektets metoder
• Elektronisk løsning til måling og vurdering af psykologisk tryghed i teams
• Erfaringsopsamling og anbefalinger for implementering og det videre arbejde med borgerens stemme og psykologisk tryghed i teams på baggrund af erfaringsopsamling og indsamling af projektets effekter udført i efteråret 2024

Når forvaltningen kender resultatet af budgetforhandlinger fra 2025 og frem, planlægger forvaltningen inddragelse af de øvrige plejehjem mhp. på udbredelse af indsatsen. Det vil sige understøttelse til at anvende de udviklede materialer og understøtte lederne i udviklingsprocesser på de enkelte plejehjem. En indsats som sideløbende vil understøtte implementering af værdierne i Ældrereformen, særligt værdierne om Selvbestemmelse for den ældre og Tillid til medarbejdere og ledelsesarbejdet.