Sundheds- og Omsorgsforvaltningens internationale handlingsplan 2007- 2009
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens internationale handlingsplan 2007- 2009
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. juni 2007
8. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens internationale handlingsplan 2007- 2009
SOU 150/2007 J.nr. 38/2003
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal beslutte, om det vil godkende Sundheds-
og Omsorgsforvaltningens internationale handlingsplan 2007-2009
Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2007Udvalget godkendte den internationale handlingsplan med en
bemærkning om, at udvalget ønsker en årlig status. |
Problemstilling
Københavns Kommunes internationale strategi pålægger hvert fagudvalg at vedtage en international handlingsplan, der konkretiserer den internationale strategi. Første generation af handlingsplaner blev udarbejdet for perioden 2004-2006. I løbet af vinteren 06/07 har fagforvaltningerne udarbejdet anden generation af internationale handlingsplaner gældende fra 2007-2009.
Sundheds- og Omsorgsforvaltninger fremlægger forslag til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens internationale handlingsplan 2007-2009, som Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende. Aktiviteterne i den internationale handlingsplan afholdes indenfor rammerne af forvaltningens budget.
Løsning
I overensstemmelse med Københavns Kommunes Internationale Strategi er målsætningen for udbyttet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens internationale arbejde; læring, indflydelse og vækst.
Den internationale handlingsplan 2007-2009 har fokus på fem fokusområder, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen dels har et læringsperspektiv og dels har mulighed for at brande området. Fokusområderne er:
· Sundhedsfremme og forebyggelse
· Sammenhængende patientforløb med fokus på rehabilitering af kroniske syge
· Branding af ældreområdet
· Demensområdet
· Det multietniske samfund med fokus på ældre med etnisk minoritetsbaggrund.
Hvert fokusområde indeholder en række målsætninger, der konkretiserer forvaltningens internationale arbejde indenfor området.
Fokusområde |
Målsætninger |
Sundhedsfremme og forebyggelse |
1.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil arbejde
aktivt for at leve op til forpligtelserne i Fase 4 af WHO's sundhedsprogram "Sundhed
for alle i det 21. århundrede". 2.
Sundheds- og Omsorgforvaltningen vil holde sig
ajour med den nyeste internationale viden på sundhedsfremme- og forbyggelsesområdet
og bygge videre på internationale erfaringer i udviklingen af tilbud af
sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 3.
Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen vil markedsføre
København som sund by for alle borgere ved at placere København i første
række på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. |
Sammenhængende patientforløb
med fokus på rehabilitering af kroniske syge |
1.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil bygge på internationale
erfaringer ved udvikling af sammenhængende patientforløb ved kroniske
sygdomme. 2.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil markedsføre København som en
by, der tilbyder vidensbaserede og nytænkende tilbud til borgere med kronisk
sygdom. 3.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil indgå i internationalt samarbejde
om programmer til rehabilitering af borgere med kronisk sygdom. |
Branding af ældreområdet |
1.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil profilere forskningsenheden på plejecentret Sølund
på europæisk plan samt sikre, at resultaterne formidles internationalt. 2.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil arbejde på, at Københavns Kommunes satsning på
kompetenceudvikling af personalet på ældreområdet og klippekortmodellen
bliver kendt internationalt. 3. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil tage
initiativ til national og international videndeling og erfaringsudveksling
om, hvordan civilsamfundet kan inddrages i løsning af opgaver indenfor
ældreområdet. |
Demensområdet |
1.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil holde sig ajour med den nyeste internationale viden
på demensområdet og benytte internationale erfaringer i arbejdet med den
videre udvikling af demensindsatserne. 2.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil arbejde på at brande København som førende på
demensområdet i Europa. 3.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil udvikle koncept for venskabsbyer på demensområdet
mhp. videndeling og erfaringsudveksling. |
Ældre med etnisk minoritetsbaggrund |
1.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil indhente og gøre brug af internationale erfaringer
og viden om pleje og omsorg for ældre med etnisk minoritetsbaggrund herunder
kompetenceudvikling af personalet, der varetager opgaven. 2.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil indgå i forskningsprojekter på tværs af landegrænser
med henblik på erfaringsbaserede udviklingstiltag for ældre med etnisk
minoritetsbaggrund. |
Målsætningerne udmøntes i konkrete aktiviteter i 'International aktivitetsplan', og forvaltningen sikre facilitering, koordinering og formidling af internationale aktiviteter jf. bilag 1 i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens internationale handlingsplan 2007-2009.
Økonomi
Det internationale arbejde skal
integreres i de aktiviteter, der er skitseret i forvaltningens og de enkelte
forvaltningsenheders virksomhedsplaner. Den internationale handlingsplan skal
realiseres inden for rammerne af disse aktiviteter uden ekstra tilførsel af
ressourcer. Som udgangspunkt afsætter Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
ressourcer til internationale aktiviteter i overensstemmelse med den nuværende
praksis.
Videre proces
Den internationale koordinator har ansvar for rapportering af status til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Afrapportering vil ske ultimo 2009. Statusrapporten skal have særligt fokus på vurdering af målopfyldelsen på hvert af handlingsplanens fokusområder.
I henhold til Borgerrepræsentationens beslutning om Københavns Kommunes Internationale Strategi skal Økonomiforvaltningen udarbejde en årlig statusrapport til Økonomiudvalget. Desuden forventes Økonomiudvalget at evaluere implementeringen og virkningen af den internationale strategi og forvaltningernes handlingsplaner ved udgangen af strategiperioden 2007-2009.
Bilag
1. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens internationale handlingsplan 2007-2009
Anne Mette Fugleholm
/Jens Egsgaard