Høring om fleksible åbningstider
Høring om fleksible åbningstider
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 7. juni 2007
13. Høring om fleksible åbningstider
SOU 157/2007 J.nr. 37/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og
Omsorgsudvalget skal tage stilling til et høringssvar om fleksible åbningstider.
Det er økonomiudvalget, der har sendt sagen i høring.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forvaltningens forslag til høringssvar. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning på mødet den 7. juni 2007Udvalget godkendte høringssvaret. |
Problemstilling
Økonomiforvaltningen
står i spidsen for arbejdet med åbningstider i den kommunale forvaltning. I
forbindelse med høringen skal fagudvalgene forholde sig til visioner og
forslag inden udvalgets eget område.
Arbejdet med Københavns ældrepolitik vil influere på spørgsmålet om åbningstider i de lokale dele af forvaltningen. Høringssvaret afgives derfor med det forbehold, at visionerne fra ældrepolitikken sandsynligvis ændrer forudsætningerne for forvaltningens endelige tilkendegivelse om åbningstider.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke stor efterspørgsel på ændrede åbningstider. En stor del af den borgerrettede virksomhed – nemlig ældreplejen – er til rådighed, når borgeren har behov for den. Der er døgnåbent på forvaltningens 59 plejehjem, der ydes hjemmehjælp døgnet rundt og borgerne via inddrages bruger- pårørenderåd i tilrettelæggelsen af åbningstider for dagtilbud med videre.
På myndighedsområdet sker tilrettelæggelsen af åbningstider i et løbende samarbejde med Borgerservice.
Sundheds- og Omsorgsudvalget er i midt i en proces vedrørende udarbejdelse af en ny ældrepolitik. I denne proces involveres brugere, pårørende og ældreråd og decentrale enheder. For at bevare fokus på processen kan Sundheds- og Omsorgsudvalget derfor kun udtale sig på baggrund af de tilbage meldinger der løbende er sket til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om åbningstider for forvaltningens institutioner, centre mv.
Økonomi
Høringssvaret har ingen økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsudvalget, men for så vidt fleksibel åbningstid indf øres tages forbehold for eventuelle merudgifter. Forvaltningen har ikke kalkuleret med eventuelle merudgifter på nuværende tidspunkt.
Videre proces
Spørgsmålet om fleksible åbningstider vil indgå i det vider arbejde med ældrepolitikken.
Bilag
1. Høringsbrev
2. Rapport om Fleksible åbningstider
3. Bilag 1. Samlet oversigt over nuværende åbningstider
4. Bilag 2. Beskrivelse af de nuværende åbningstider på institutioner, centre mv.
Hanne Baastrup
/Kit
Claudi