Redegørelse vedr. forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
Redegørelse vedr. forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 7. maj 2001
9. Redegørelse vedr. forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
SOU 149/2001 J.nr. 12/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen fra H:S om en forstærket indsats over for risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme til efterretning
at Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler sagen, når der foreligger en konkret plan for den forstærkede indsats
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. maj 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen med den bemærkning, at udvalget vedrørende det 2. at-punkt senest den 20. august 2001 får forelagt en status i sagen.
RESUME
Borgerrepræsentationen har på møde den 1. marts 2001 behandlet to medlemsforslag om at genåbne klinikken på Rudolph Bergs Hospital stillet af Dansk Folkeparti og Solidarisk Alternativ.
På mødet stillede Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ændringsforslaget, at "Borgerrepræsentationen tilslutter sig H:S Bestyrelsens beslutning om at iværksætte en fornyet og forstærket indsats overfor specielle risikogrupper på Vesterbro, og at der udarbejdes en redegørelse vedrørende øgede muligheder for en tilstedeværelse i området.
Borgerrepræsentationen tilsluttede sig ændringsforslaget. Det blev videre besluttet at forelægge redegørelsen til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
H:S har efterfølgende udarbejdet redegørelse om en forstærket indsats overfor risikogrupper på Vesterbro i relation til kønssygdomme. Det er besluttet snarest muligt at afholde et seminar, hvor relevante organisationer og institutioner med kendskab til miljøet inddrages i arbejdet med at udarbejde en konkret plan for den forstærkede indsats.