Godkendelse af praksisplan for øjenlægeområdet (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 7. maj 2001

5. Godkendelse af praksisplan for øjenlægeområdet (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)

SOU 151/2001 J.nr. 20/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at forslaget til praksisplan for speciallægeområdet øjenlægehjælp godkendes

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i august 1995 (sag 395/95). Det fremgår af indstillingen, at der i planperioden ville blive igangsat et mere dybtgående analyse- og planlægningsarbejde. Det nu udarbejdede forslag til praksisplan for øjenlægehjælp er et resultat af dette analyse- og planlægningsarbejde.

Planlægningen af sygehusvæsenet og praksissektoren i Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages af hhv. Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og de 2 kommuner i samarbejde med de lægelige organisationer. Grundlaget for planarbejdet er H:S Sygehusplan samt de speciallægepraksisplaner, som Københavns og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet i henhold til speciallægeoverenskomsterne. For at koordinere planlægningen mellem H:S og de 2 kommuner, foretages den specialeorienterede planlægning.

Speciallægepraksisplanerne udmønter bestemmelser om praksisplanlægning i speciallægeoverenskomsterne. Det fremgår således af § 12 i Overenskomsten vedrørende øjenlægehjælp, at Københavns Kommune skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening som grundlag for beslutninger om de overenskomstmæssige speciallægeforhold. Med en godkendt praksisplan som ramme kan Københavns Kommune i planperioden regulere til- og afgang inden for speciallægepraksis i kommunen.

Det foreliggende forslag til praksisplan for øjenlægehjælp er foretaget med udgangspunkt i den specialeorienterede planlægning. Kapaciteten foreslås opretholdt, og den eneste deltidspraksis, der eksisterede i tidligere planperiode, er lukket ved afgang.

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i august 1995 (sag 395/95). Det fremgår bl.a. af indstillingen, at planforslaget skulle betragtes som et første led i en længere planlægningsproces. Det forudsættes således, at der i planperioden specialevis gennemføres mere dybtgående analyser og planlægning af fremtidige samarbejdsstrukturer og opgavefordelinger mellem praktiserende læger og speciallæger i henholdsvis praksis og på hospitaler. Det var endvidere forudsat, at analyse- og planlægningsarbejdet skulle gennemføres i et samarbejde med repræsentanter for praksissektoren og hospitalssektoren. På denne baggrund blev der i 1997 etableret det nedenfor beskrevne specialeorienterede samarbejde.

Den specialorienterede planlægning foretages med det formål at koordinere planlægningen i H:S og Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt at sikre etableringen af et velfungerende samarbejde og skabe sammenhæng i opgaveløsningen mellem sygehusvæsenet og praksissektoren. Hensigten er at vurdere behovet for tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusvæsenet og praksissektoren samt at belyse udviklingsmulighederne inden for specialerne.

I forbindelse med den specialeorienterede planlægning er der nedsat en overordnet, paritetisk sammensat styregruppe, bestående af repræsentanter fra H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Lægeforening. Der er desuden nedsat arbejdsgrupper for hvert speciale med lægelig og administrativ repræsentation, som efter anvisning fra styregruppen skal varetage analysearbejdet m.v. inden for specialet.

Den specialeorienterede planlægning har vist sig mere vanskelig og tidskrævende end forudsat, for at komme frem til enighed på de forskellige områder.

Dette har bl.a. medført, at Speciallægesamarbejdsudvalget har besluttet at udarbejde forslag til praksisplan for hvert enkelt speciale, efterhånden som disse færdiggøres.

Sundhedsforvaltningen vil derfor fremlægge delforslag til speciallægepraksisplan til Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse, efterhånden som de enkelte specialer færdiggøres.

Af § 12 i Overenskomsten vedrørende øjenlægehjælp fremgår bl.a., at Københavns Kommune skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. Speciallægesamarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse. Det er Københavns Kommune, som godkender praksisplanen.

En godkendt praksisplan giver Københavns Kommune mulighed for at regulere de fremtidige til- og afgange inden for speciallægeområdet. På den baggrund kan antallet af heltids-, deltids- og overlægepraksis op- eller nedjusteres i henhold til en samlet praksisplanlægning.

Speciallægepraksis kan i henhold til overenskomsten tilrettelægges på følgende måder:

Fultidspraksis, dvs. praksis i henhold til overenskomsten på heltid.

Deltidspraksis, dvs. praksis i henhold til overenskomsten på deltid og med en maximal årlig omsætning på 608.500 kr.

Overlægepraksis, dvs. 3 timers praksis på sygehus i henhold til overlægeaftalerne. For disse er der fastsat et årligt omsætningsloft på 182.550 kr.

Ovennævnte beløb er i år 2001-priser. Beløbene reguleres med en i overenskomsten fastsat reguleringsprocent.

Nedlæggelse af praksis kan ifølge overenskomstens § 29 ske i henhold til en samlet planlægning ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem kommunen og speciallægen. Ved begrænsninger af antallet af praksis skal der ydes godtgørelse for det tab (goodwill-godtgørelse), der påføres speciallæger ved, at praksis ikke kan videreføres efter overenskomstens regler. Godtgørelsen beregnes på grundlag af omsætningen vedrørende gruppe 1-sikrede de seneste 3 regnskabsår forud for praksisophør.

Planforslaget

Forslaget til praksisplan for øjenlægehjælp skal afløse planlægningen vedrørende øjenlægehjælp i Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995-2000 vedtaget af Borgerrepræsentationen den 31. august 1995.

Formålet med speciallægepraksisplanlægningen i København er at tilrettelægge en ambulant speciallægelig betjening af de københavnske borgere, således

at den nødvendige specialiserede behandlingskapacitet er til rådighed,

at behandlingens kvalitet er tilfredsstillende,

at der sikres borgerne let og lige adgang til specialiseret service, og

at ressourcerne forbruges hensigtsmæssigt.

Speciallægepraksisplanlægningen er primært foretaget med udgangspunkt i rapporten fra den specialeorienterede planlægning udarbejdet af en arbejdsgruppe vedrørende øjenlægespecialet i H:S området. Rapporten dækker perioden 1998-2003.

I overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser og intentioner fremgår det af Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995-2000, at speciallægepraksis som hovedregel skal tilrettelægges som heltidspraksis. Dette princip videreføres i dette forslag til praksisplan. Baggrunden herfor er dels at sikre tilgængelighed i dagarbejdstiden og dermed muligheden for samarbejde med såvel almen praksis og hospitaler, dels at skabe større patientgrundlag og dermed muligheden for rentabiliteten af investeringer i praksis.

I praksisplanen foreslås specialet øjenlægehjælp således fremover betjent ved heltidspraktiserende øjenlæger. Den eneste deltidspraksis, der eksisterede i den tidligere planperiode, er lukket ved afgang.

I forslaget til praksisplan for øjenlægehjælp holdes den samlede kapacitet uændret, selv om der i perioden 2000-2010 forventes en stigning i antallet af konsultationer på ca. 5 % som følge af demografiske ændringer i både Københavns Kommune samt i andre amter, hvis borgere anvender ydelser leveret af københavnske øjenlæger (primært Københavns Amt og Frederiksberg Kommune). Det skyldes, at der i Københavns Kommune er 0,34 fuldtidspraktiserende øjenlæge pr. 10.000 borgere mod 0,27 på landsplan, og gennemsnitsforbruget pr. borger udgør 58,51 kr. i forhold til resten af landets gennemsnitsforbrug på 53,10 kr.

Med virkning pr. 1. april 2001 har overenskomstens parter besluttet at trække rammeydelsen om grå stær-operationer ud af overenskomsten. Formålet med aftalen er at fjerne overenskomstens bindinger for operation af grå stær og dermed give amterne mulighed for at indgå kontrakter med praktiserende øjenlæger og andre med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det lokale tilbud om operation for grå stær.

Af hensyn til de patienter, som allerede var henvist til operation i primærsektor, har speciallægesamarbejdsudvalget besluttet i resten af 2001 at videreføre den hidtidige aftale som en § 3-aftale.

Der er i dag i Københavns Kommune 17 heltidspraktiserende øjenlæger, hvis gennemsnitsalder i 2000 var på 55 år.

Med det formål at sikre tilstrækkelig kapacitet inden for øjenlægespecialet samt at give yngre øjenlæger større udviklingsmuligheder, er der i praksisplanen indbygget anbefalinger vedrørende seniorordning, udvidet generationsskifte samt amanuensisordning (mulighed for ansættelse af ekstra læge). Herudover indeholder forslaget til praksisplanen en række andre anbefalinger, herunder vedrørende kvalitetssikring, behandling af diabetespatienter, anvendelse af kvalificeret hjælpepersonale samt en opfordring til større fokus på anvendelse af elektroniske informationssystemer og kommunikationsformer.

Forslag til praksisplanen for øjenlægehjælp har været forelagt speciallægesamarbejdsudvalget på møde den 13. marts 2001, hvor speciallægernes bemærkninger, der primært relaterede sig til anbefalingerne samt tilrettelæggelsen af grå stær-operationer i fremtiden, er blevet indarbejdet i praksisplanen.

Speciallægerne kunne tilslutte sig de ovennævnte anbefalinger vedrørende seniorordning, udvidet generationsskifte samt større udviklingsmuligheder m.v., og fandt, at disse indeholder fremtidsvisioner for specialet.

Udgifterne til dette område er lovbundne under funktion 4.70 Sygesikring.

Idet der ikke sker en udvidelse af kapaciteten forventes udgifterne for specialet at forblive på samme niveau, kun påvirket af eventuelle honorarændringer eller ændringer i demografien.

Ingen

Forslag til Speciallægepraksisplan for Øjenlægehjælp.

Jesper Maarbjerg