Forventet regnskab for 2001 - aktivitets- og økonomirapport - kvartalsregnskab til Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 7. maj 2001

3. Forventet regnskab for 2001 - aktivitets- og økonomirapport - kvartalsregnskab til Økonomiudvalget

SOU 145/2001 J.nr. 1/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2001 – herunder kvartalsregnskab og opfølgning på mål- og resultatkrav – og videresender det til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder Sundhedsforvaltningens forslag til imødegåelse af det forventede merforbrug på de rammebelagte områder.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at godkende de i bilag 2 beskrevne omplaceringer mellem bevillingerne.

Sundhedsforvaltningens regnskabsprognose tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001 korrigeret for tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget – herunder tillægsbevilling i relation til hjemmeplejeforliget. Sundhedsforvaltningen har foretaget budgetomplaceringer mellem bevillingerne svarende til udmøntning af aktivitetsbudgetteringen for 2001, sagen vedr. merforbruget i hjemmeplejen samt mindreindtægten vedr. Stiftelserne.

Regnskabsprognosen på de rammebelagte områder viser:

Et mindreforbrug på bevillingen "Sundhed og uddannelse" på 1,6 mill. kr., sammensat af et mindreforbrug på 2,1 mill. kr. vedr. Social- og Sundhedsskolen og et merforbrug på 0,5 mill. kr. vedr. Praksisområdet (svangeromsorg).

Et merforbrug vedr. køb og salg af pladser i andre kommunen på 15,3 mill. kr. Området vil blive vurderet løbende, og indtil videre vil der blive udvist stor tilbageholdenhed med brug af puljemidler med henblik på i givet fald at kunne anvise kompenserende besparelser her.

En mindreindtægt vedr. salg af plejeboligpladser til forsøgsbydelene på 12,7 mill. kr., der bl.a. søges imødekommet ved en kobling til den modsvarende mindreudgift, der alt andet lige vil fremkomme i forsøgsbydelene.

En merindtægt fra beboernes egenbetaling på ca. 4 mill. kr.

Problemerne kan primært tilskrives det vanskeligt styrbare område køb og salg af pladser. Det er et område, hvor andre aktører end Sundhedsforvaltningen er bestemmende for, hvordan udgiftsudviklingen bliver. Borgere, der søger boliger i andre kommuner, hvor de har pårørende boende, har efter visitering et retskrav på at blive anvist til en ledig bolig, og forsøgsbydelene har selv retten til at anvise til og købe ledige plejeboliger i BR-kommunen.

Borgerrepræsentationen har tiltrådt Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling om fleksibel styring af plejeboligkapaciteten som en ny styringsmåde rettet mod det aktuelle problemkompleks. Sundhedsforvaltningen har dog endnu ikke indgået nye kontrakter med selvejende plejehjem, som muliggør en praktisering af den nye styremåde.

Konsekvensen er, da der ikke er tomme boliger i BR-kommunen, at der reelt udbydes flere plejeboliger end der er afsat midler til.

Merforbruget vedr. BR-kommunens merkøb- og mindresalg til andre kommuner på h.h.v. 10,5 mill. kr. og 4,8 mill. kr. samt merindtægten på 4 mill. kr. vedr. egenbetaling giver netto et merforbrug på 11,3 mill. kr. Merforbruget er opgjort ud fra forbruget i de første tre måneder, hvorfor prognosen er behæftet med nogen usikkerhed.

Det er samtidig vurderingen, at situationen i dag er påvirket af de gennemførte lukninger af plejehjem, og at udflytningerne vil stabilisere sig, når der igen er ro om ældreområdet i Københavns Kommune.

På den baggrund vil Sundhedsforvaltningen følge udviklingen nøje, og indtil videre udvise stor tilbageholdenhed med brug af puljemidlerne afsat til anskaffelser og vedligeholdelse, således at der fra disse midler i givet fald vil kunne anvises kompenserende besparelser for et evt. merforbrug på køb/salg området i det endelige regnskab. Hertil kommer, at der også kan anvises kompenserende besparelse på bevillingen "Sundhed og Uddannelse" svarende til de forventede mindreudgifter, jf. ovenfor.

De forventede mindreindtægter vedr. salg af plejeboliger til forsøgsbydelene søges imødekommet via en vurdering af visitationsforholdene for borgerne fra forsøgsbydelene sammenholdt med BR-kommunen. Evt. fortsat mindresalg til forsøgsbydelene vil resultere i et mindreforbrug i forsøgsbydelene, som enten kan søges overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget ved en tillægsbevilling eller alternativt blive overført til budget 2002 på ældreområdet og hermed indgå til dækning af intern låneordning for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Indstillingen er afgivet til Økonomiforvaltningen under forehold for Sundheds- og Omsorgsudvalgets efterfølgende behandling.

Sundhedsforvaltningens aktivitetsbudgettering for 2001 og tiltag til overholdelse af hjemmeplejebudgettet resulterede i en flytning af delbudgetterne mellem bevillingerne jf. SOU 45/2001 og SOU 120/2001, ligesom indeværende regnskabsprognose har givet anledning til budgetomplaceringer mellem bevillingerne. Sundhedsforvaltningen anmoder derfor Sundheds- og Omsorgsudvalget om overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at indstille, at der sker en overførsel mellem bevillingerne svarende hertil jf. bilag 2.

Sundhedsforvaltningens regnskabsprognose tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001 korrigeret for tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget – herunder salg af Borgervænget til Økonomiforvaltningen i forbindelse med hjemmeplejeforliget. Sundhedsforvaltningen har foretaget budgetomplaceringer mellem bevillingerne svarende til udmøntning af aktivitetsbudgetteringen for 2001, sagen vedr. merforbruget i hjemmeplejen samt mindreindtægten vedr. Stiftelserne.

Denne fremstilling tager udgangspunkt i Sundhedsforvaltningens placering af delbudgetterne på bevillingsområder, som de er indstillet til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Det første afsnit omhandler det rammebelagte område, mens det andet afsnit omhandler lovbundne områder og finansposter samt bidrag til H:S.

Nedenstående skema viser det forventede forbrug for indeværende år.

1. Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskabsprognose for 2001 - rammebelagte områder.

Der forventes et merforbrug – før tiltag til imødegåelse af merforbrug - på 22,6 mill. kr. på de rammebelagte områder.

Nedenfor gives en nærmere redegørelse for merforbrugets sammensætning, samt forslag til imødegåelse af det forventede merforbrug, der er opdelt i to løsninger dels ved ekstrem tilbageholdenhed ved forbrug af puljemidler under plejehjemsområdet – primært vedr. vedligehold og anskaffelser -, samt en eventuel låneordning relateret til forsøgsbydelenes mindreforbrug, der forudsættes overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2002.

Der forventes et mindreforbrug på 1,6 mill. kr. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 2,1 mill. kr. vedr. Social- og Sundhedsskolen og merforbrug på 0,5 mill. kr. Praksisområdet.

Mindreforbruget på Social- og Sundhedsskolen fremkommer efter reduktion af skolens budget på 2 mill. kr. i forbindelse med etablering af "buffer" pulje til imødegåelse af merforbrug i hjemmeplejen. Hertil kommer en yderligere reduktion af budgettet på 5 mill. kr., som skolen anfører er en budgetfejl, og som Sundhedsforvaltningen derfor foreslår anvendt til finansiering af mindreindtægt fra bevillingen "Stiftelser", der fejlagtigt er budgetteret med en nettoindtægt på 2,5 mill. kr. Det skal understreges, at den fejlagtige budgettering i budget 2001 vedr. "Stiftelserne" er korrigeret i budgetforslaget til 2002.

Sundheds- og Omsorgsudvalget overtog i forbindelse med opgaveomlægningen i 1998 et indtægtsbudget på netto 2,354 mill. kr. fra magistratens 1. afdeling. Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med en udredning af stiftelsernes økonomi måttet konstatere, at stiftelsernes udgifter og indtægter ikke skal indgå i det kommunale driftsregnskab. Opgaveomlægningen har således belastet Sundheds- og Omsorgsudvalgets driftsramme svarende til den overførte indtægtspost.

Pleje, service og boliger for ældre.

Der forventes et mindresalg til andre kommuner på 4,8 mill. kr, nettomindresalg til forsøgsbydelene på 12,7 mill. kr., og merkøb i andre kommuner på 10,5 mill. kr. samt en merindtægt på 4 mill. kr. vedr. beboernes egenbetaling. Det samlede forventede merforbrug udgør således ca. 24 mill. kr. på bevillingen "Pleje, service og boliger for ældre".

Det skal siges, at der endvidere forventes merforbrug vedr. Hjælpemiddelområdet på 7,6 mill. kr., der dog finansieres via plejehjemspuljen.

Med henblik på at belyse baggrunden for merforbruget på området for køb og salg har Sundhedsforvaltningen udarbejdet en analyse af området. Resultatet heraf er angivet i nedenstående skemaer, som viser aktivitetsforudsætningerne for de pågældende områder jf. sagen vedr. aktivitetsbudgetteringen samt prognosen, der ligger til grund for beregningen af det forventede forbrug.

1. Køb og salg af pladser mellem forsøgsbydelene og BR-kommunen.



Det fremgår af skemaet, at forsøgsbydelene netto køber 22.206 færre takstdage i forhold til det budgetterede på plejehjem i BR-kommunen svarende til 61 plejehjemspladser.

Mindresalget af plejeboliger til forsøgsbydelene vil alt andet lige resultere i et mindreforbrug i forsøgsbydelene, da salgsbudgettet i Sundheds- og Omsorgsudvalget er afstemt med købsbudgettet i forsøgsbydelene i udgangssituationen for budget 2001.

Da ældreområdet bliver samlet i budget 2002 vil et mindreforbrug i forsøgsbydelene i 2001 kunne forudsættes overført til ældreområdet i budget 2002. Herved åbnes der mulighed for at finansiere det interne lån som Sundheds- og Omsorgsudvalget kan blive nødt til at optage til dækning af de forventede mindreindtægter fra salg af plejeboliger til forsøgsbydelene.

Nedenstående skema viser BR-kommunens og forsøgsbydelenes køb og salg til andre kommuner.

2. BR-kommunens og forsøgsbydelenes køb og salg til andre kommuner.

Det fremgår af skemaet, at andre kommuner sælger 1.347 færre takstdage til forsøgsbydelene i forhold til det budgetterede, ligesom andre kommuner køber 327 flere takstdage end budgetteret. Det betyder, at forsøgsbydelene netto realisere 1.674 færre belægningsdage i forhold til samhandlen med andre kommuner svarende til 4,6 plejehjemspladser.

Forsøgsbydelenes mindre køb af plejeboligpladser i BR-kommunen og i andre kommuner må alt andet lige resultere i en serviceforringelse i forsøgsbydelene i 2001. Det giver Sundhedsforvaltningen anledning til at tage skridt til at rette op på skævvridningerne mellem BR-kommunen og forsøgsbydelene.

Til problemkomplekset hører, at forsøgsbydelene har relativt mange færdigbehandlede og plejehjemsgodkendte indlagt på H:S hospitalerne.

De forventede mindreindtægter vedr. salg af plejeboliger til forsøgsbydelene søges imødekommet via en vurdering af visitationsforholdene for borgerne fra forsøgsbydelene sammenholdt med BR-kommunen. Evt. fortsat mindresalg til forsøgsbydelene vil resultere i et mindreforbrug i forsøgsbydelene, som enten kan søges overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget ved en tillægsbevilling eller alternativt blive overført til budget 2002 på ældreområdet og hermed indgå til dækning af intern låneordning for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Prognosen for BR-kommunen viser et forventet merkøb i andre kommuner på 7.893 takstdage – svarende til ca. 22 plejehjemspladser – og et forventet mindresalg til andre kommuner på 2.533 takstdage – svarende til 7 plejehjempladser. Netto forventes derfor et merforbrug på 29 plejehjemspladser i BR-kommunens samhandel –med andre kommuner.

Det bør understreges, at prognosen er udarbejdet på baggrund af udviklingen de første tre måneder og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Sundhedsforvaltningen vurderer således, at merkøbet af plejeboligpladser er en afledt effekt af lukningen af plejehjem. Det er forvaltningens forventning, at udflytningen vil stabilisere sig, når der igen er ro om ældreområdet i Københavns Kommune.

Merkøbet af boliger i andre kommuner og mindresalget til forsøgsbydelene sammenholdt med, at der ikke er ledige boliger i BR-kommunen betyder, at der reelt sker en ikke budgetforudsat serviceforbedring på plejeboligområdet i BR-kommunen svarende til, at der er ca. 90 boliger flere til rådighed for BR-kommunens borgere end forudsat.

Sundhedsforvaltningen har peget på behovet for at have et styringsværktøj, som kan imødekomme denne problemstilling. Det har ført til, at Borgerrepræsentationen har vedtaget Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling om en fleksibel styring af plejeboligkapaciteten. Målet med denne nye styremåde er netop at kunne sikre, at der ikke sker en utilsigtet forøgelse af plejeboligkapaciteten samlet set, når flere flytter til boliger uden for kommunen.

Den nye styremåde kræver dog helt nye kontrakter med bl.a. de selvejende institutioner og Sundhedsforvaltningen er derfor endnu ikke i en situation, hvor der kan praktiseres en fleksibel styring af boligudbuddet.

Merforbruget vedr. BR-kommunens merkøb- og mindresalg til andre kommuner på h.h.v. 10,5 mill. kr. og 4,8 mill. kr. samt merindtægten på 4 mill. kr. giver netto et merforbrug på 11,3 mill. kr.

Merforbruget er opgjort ud fra forbruget i de første tre måneder, hvorfor prognosen er behæftet med nogen usikkerhed,

Det er samtidig vurderingen, at situationen i dag er påvirket af de gennemførte lukninger af plejehjem, og at udflytningerne vil stabilisere sig, når der igen er ro om ældreområdet i Københavns Kommune.

På den baggrund vil Sundhedsforvaltningen følge udviklingen nøje, og indtil videre udvise stor tilbageholdenhed med brug af puljemidlerne afsat til anskaffelser og vedligeholdelse, således at der fra disse midler i givet fald vil kunne anvises kompenserende besparelser for et evt. merforbrug på køb/salg området i det endelige regnskab. Hertil kommer, at der også kan anvises kompenserende besparelse på bevillingen "Sundhed og Uddannelse" svarende til de forventede mindreudgifter, jf. ovenfor.

Der forventes et merforbrug på 31,9 mill. kr. Merforbrugets er sammensat som følger.

Mindreforbruget på 2,7 mill. kr. vedr. almen lægehjælp kan primært tilskrives ny lovgivning vedr. tolkebistand, som har medført, at udgifterne hertil registreres under øvrige sygesikringsudgifter, der af samme grund udviser et merforbrug på 1,8 mill. kr.

Merforbruget på 37 mill. kr. vedr. medicin kan primært tilskrives det nye medicintilskudssystem, som trådte i kraft 1. marts 2000. Prognosen er udarbejdet på baggrund af regnskab 2000.

Det forventede mindreforbrug på 7 mill. kr. vedr. tandlægebehandling er vurderet på baggrund af regnskabsresultat 2000 samt forbruget i de to første måneder af 2001.

-

1. Kvartalsregnskab pr. 31. marts 2001.
2. Oversigt over flytning af budgetter mellem bevillinger.
3. Opfølgning på mål- og resultatkrav.
4. Notat om forbrug af puljemidler.
5. Sundhedsforvaltningens indberetning af regnskabsprognose til Økonomiforvaltningen.
6. Notat om tiltag til forbedret økonomistyring i Sundhedsforvaltningen.

6.1) Koncept for forbedriing af sags- og økonomistyring.

6.2) Økonomistyringsmodel af 29 marts 2001.

6.3) Balanced Score Card.

Bo Andersen

/Lau-Svendsen Tune