Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 7. maj 2001
12. Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
SOU 154/2001 J.nr. 62/98
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at vedlagte opgørelse fra Københavns Sundhedsforvaltning over indlagte patienter godkendt til plejehjem og ledige ældreboliger mv. tages til efterretning.
RESUME
Af opgørelsen fremgår antal ventende til ældreegnede boliger (plejehjem, beskyttede boliger og ældreboliger), ventetider og antallet af indflyttede i boligtyperne. Dernæst fremgår antallet af hospitalsindlagte ventende til plejehjem, samt udviklingen i antallet af ledige ældreboliger fordelt efter ældreboligkomplekser og bydele. Opgørelsen fremlægges på baggrund af aftale om kvartalsvis orientering af udvalget om udviklingen i visitation og anvisning til ældreegnede boliger.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med indgåelse af aftale med H:S omkring hospitalernes plejepatienter er det aftalt, at månedstallet for antallet af plejehjemsgodkendte ventende på hospital maksimalt må være 50 ved årsskiftet 1998-99, og at udviklingen i antallet af ventende løbende skal følges af Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Som led i denne opfølgning udarbejdes månedligt opgørelser over ventetider og antal ventende til ældreegnede boliger, herunder bl.a. hvor mange plejehjemsgodkendte, der er indlagt på hospital. Ligeledes følges udviklingen i udlejningen af almene ældreboliger. Hvert kvartal skal en månedsopgørelse forelægges udvalget.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendte til plejehjem og antal ledige ældreboliger m.v.
Lau Svendsen-Tune
/Lars Bo Bülow