Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 7. maj 2001
11. Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte (Indstillingen er udsendt med dagsordenen for mødet den 23. april 2001)
SOU 153/2001 J.nr. 61/98
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på mødet den 22. juni 1998 aftalen mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om reduktion i antallet af færdigbehandlede patienter godkendt til plejehjem.
Af indstillingen til det nævnte møde fremgår bl.a., at "målsætningen er, at der maksimalt er 50 plejehjemsgodkendte indlagt på hospital ved årets udgang (1998), og at maksimalt 10% godkendes og tilflytter plejehjem direkte fra hospital".
Sundhedsforvaltningen er i færd med at analysere "H:S aftalen, forudsætninger, udvikling og resultater" med henblik på revurdering af målsætningerne for borgere, der søger eller venter på plejebolig.
I forbindelse med de vedtagne lukninger af i alt 6 plejehjem (364 boliger) steg ventelisten for plejehjemsgodkendte, idet der skulle anvises erstatningsboliger til beboere på de 6 lukningsberørte plejehjem. Ventetiden på plejebolig og ventelisten er siden øget, men er nu igen faldende. Det gik især ud over de færdigbehandlede hospitalsindlagte. Stigningen var markant i efteråret 2000 og nåede sin kulmination omkring årsskiftet 2000/2001.
Det er endvidere Sundhedsforvaltningens opfattelse, at der også har været og fortsat er et betydeligt pres på hjemmeplejen. Ventelisten for hjemmeboende er steget fra 293 den 1. juli 2000 til 445 den 1. februar 2001, men pr. 1. marts 2001 er antallet for første gang faldende til 420.
Sundhedsforvaltningen forventer, at antallet af ventende indlagte stabiliseres omkring maj måned 2001 på omkring 60 - 70, svarende til situationen før de vedtagne lukninger.
SAGSBESKRIVELSE
Sundhedsforvaltningen vil give en mundtlig orientering om forløbet af samarbejdet mellem H:S og forvaltningen.
ØKONOMI
-
HØRING
Ingen.
BILAG
Notat om antallet af hospitalsindlagte ventende sammenholdt med den generelle udskiftning i plejeboliger i Københavns Kommune omdeles på mødet.
Lau Svendsen-Tune
/Lars Bo Bülow