Aktivering af nødretsbekendtgørelser som følge af COVID-19 situationen
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende, at enten Sundheds- og Omsorgsforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsborgmesteren gives mulighed for at tilpasse i serviceniveauet i ydelserne til borgeren, som følge af det øgede pres COVID-19 smittesituationen pt. medfører. Endelig kan udvalget vælge, at alle tilpasninger af i serviceniveauet skal godkendes af udvalget.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget godkender en af følgende løsninger:
- at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, inden for rammerne af COVID-19 nødretsbekendtgørelserne, kan tilpasse i serviceniveauet over for forvaltningens borgere.
- at Sundheds- og Omsorgsborgmesteren inden for rammerne af COVID-19 nødretsbekendtgørelserne, kan tilpasse i serviceniveauet over for forvaltningens borgere.
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender alle tilpasninger i serviceniveauet over for forvaltningens borgere.
Problemstilling
I lyset af den aktuelle situation, hvor hospitalerne oplever et stigende pres på kapaciteten, kombineret med øget smitte blandt medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt generelt pres på kapaciteten har forvaltningen indledt et forberedende arbejde ift. at kunne hjemtage flere borgere fra hospitalerne og samtidig håndtere en situation i forvaltningen med øget pres ift. smitte blandt medarbejdere, travlhed som følge af udbrudshåndtering og afvikling af vaccinationsindsatsen.
Der er nu udstedt nødretsbekendtgørelser på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med den aktuelle COVID-19-situation, hvor der også gives mulighed for at tilpasse serviceniveauet for at imødegå et eventuelt akut og kritisk pres fra regionerne ved akut masseudskrivelser eller ved et kritisk stort omfang af sygemeldinger blandt forvaltningens personale. Det vil sige, at der nu er hjemmel til at planlægge med tilpasning i serviceniveauet med henvisning til COVID-udløst pres på kapacitet og ressourcer, og for at kunne håndtere netop COVID-19 situationen.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets handlerum skal findes inden for de allerede eksisterende rammer for kommunen i blandt andet kommunalfuldmagten, serviceloven og sundhedsloven. Her har Sundheds- og Omsorgsudvalget mulighed for at træffe beslutning om både varige og midlertidige ændringer af serviceniveauet. Der skal med denne sag tages stilling til, hvem udvalget ønsker skal have kompetencen til at anvende nødretsbekendtgørelsernes mulighed for at justere i serviceniveauet.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår nedenstående tre mulige løsninger:
- At Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overdrages kompetence til at anvende nødretsbekendtgørelserne
- At Sundheds- og Omsorgsborgmesteren overdrages kompetence til at anvende nødretsbekendtgørelserne.
- At Sundheds- og Omsorgsudvalget beholder kompetencen.
Ad. a og b. Delegation til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsborgmesteren
Ved anvendelse af løsning 1 og 2, hvor der sker delegation til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, jf. 1. at-punkt, eller Sundheds- og Omsorgsborgmesteren, jf. 2, at-punkt, vil det være de rammer, der er beskrevet i nødretsbekendtgørelserne, der anvendes.
Efter nødretsbekendtgørelserne kan kommunen tilpasse serviceniveau inden for en række områder for at anvende de frigjorte ressourcer og - personalemæssige kapacitet til borgere med livsnødvendige, kritiske og akutte støttebehov, herunder borgere med COVID-19. Den frigjorte kapacitet kan ikke efter nødretsbekendtgørelserne anvendes til andre formål.
Det er et krav efter nødretsbekendtgørelsen, at kommunen løbende vurderer nødvendigheden af at tilpasse de borgerrettede ydelser, og straks det ikke længere er nødvendigt, skal kommunen vende tilbage til det normale serviceniveau. Ligeledes skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering ift. den enkelte borgers behov, når det vurderes om serviceniveauet kan ændres. Således skal begrænsningerne holdes på et minimum, og den enkelte borger kan ikke udsættes for sundheds- eller sikkerhedsmæssige risici som følge af afgørelsen.
Nødretsbekendtgørelsen fungerer som en afgrænsning af det mandat, udvalget giver til forvaltningen eller borgmesteren. Der er derfor ikke tale om en generel delegation til at tilpasse serviceniveauet for de borgernære ydelser.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vil med løsning a og b blive orienteret om udviklingen i COVID-19 situationen, herunder også ved tilpasninger i serviceniveau.
Ad. c. Sundheds- og Omsorgsudvalget beholder kompetencen til at træffe beslutninger
Ønsker Sundheds- og Omsorgsudvalget at beholde beslutningskompetencen, jf. 3. at-punkt, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen løbende forelægge sager for Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på, at Sundheds- og Omsorgsudvalget kan træffe beslutning om konkrete, midlertidige og varige ændringer af serviceniveauet for de borgerrettede ydelser.
Det vil betyde, henset til den aktuelle udvikling af epidemien, at der kan opstå akut og hastende behov for at forelægge sager for Sundheds- og Omsorgsudvalget, herunder også, at mindre tilpasninger løbende skal forelægges udvalget til godkendelse.
Konkrete tilpasninger i borgerrettede serviceydelser
De specifikke tilpasninger inden for de borgerettede serviceydelser vil være inden for nedenstående rammer:
Hjemmepleje jf. serviceloven – personlig og praktisk hjælp
- Praktisk hjælp enten i form af reduceret tid ved det enkelte besøg eller ved at ændre hyppighed for hjælp. Ved evt. ændring af hyppighed opretholdes telefonisk kontakt til borgeren på de tidspunkter hjælpen ville have været leveret under normale omstændigheder.
- Ekstra årlig rengøring tilbydes ikke i perioden med behov for nedskalering.
- Social rengøring udføres ikke i perioden med behov for nedskalering.
- Valgfrihed for tidspunkt for bad kan suspenderes ved behov for nedskalering.
- Tilpasning i andre indsatser som klippekort, afløsning af pårørende i eget hjem og ledsagelse til aktiviteter udenfor hjemmet.
Plejehjem
- I situationer med fx smitteudbrud kan det være nødvendigt, at nogle former for hjælp gennemføres i borgers egen bolig frem for i fællesskabet, fx måltider og aktiviteter. Det giver samlet set et større ressourcetræk og andre indsatser må nedskaleres, fx klippekort.
- Ved særlige udfordringer på enkelte plejehjem eller, varsling af ekstraordinært mange udskrivelser fra hospitalerne, kan der opstå behov for at anvende ledige plejeboliger til midlertidige plejeophold. Det vil medføre et midlertidigt stop for anvisning til og indflytning i plejeboliger fra eget hjem.
Sygepleje
- Enkelte indsatser som fx forebyggende screeninger for ernæringsproblematikker, der målrettes de borgere, der har behov.
- Sygeplejeindsatser ordineret af læge, fortsætter som udgangspunkt uændret, dog kan frekvensen i de konkrete situationer, efter aftale med behandlingsansvarlig læge, justeres.
Genoptræningsområdet
- En fravigelse af ventetidsgarantien for enkelte målgrupper. Fx borgere, som ikke har gennemgået en operation, og dermed ikke nødvendigvis betragtes at have kritisk behov for genoptræning.
- En fravigelse af 7-dages ventetidsgarantien for alle målgrupper henvist efter sundhedslovens § 140.
Forebyggende hjemmebesøg
- Fastholde tilbud om besøg til risikogrupper fx enker /enkemænd og borgere, hvor ægtefælle er flyttet på plejehjem for nylig.
- ·Øvrige hjemmebesøg kan pauseres. De forebyggende hjemmebesøg, der bliver aflyst, skal tilbydes igen, når situationen muliggør det.
Forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme (KOL, hjerte, diabetes og kræft)
- Fastholde forløb, hvor det vurderes at en udsættelse vil medføre varige funktionstab eller væsentlig reduktion i livskvalitet.
- Fysisk træning, kurser i sygdomsmestring, praktisk madlavning og stressforløb kan udsættes.
Tandpleje
- Forebyggende og behandlende tandpleje på plejehjemmene og blandt hjemmeboende borgere med særlig risiko for et alvorligt COVID-19 sygdomsforløb kan udskydes, mens øvrig forebyggende og behandlende tandpleje fastholdes i videst muligt omfang.
Aktivitetscentre
- At aktivitetscentrene kun tager imod borgere, hvor opretholdelse af aktiviteter og træning vurderes at være kritisk ift. at opretholde eller hindre forværring af den enkeltes sundhed, funktionsniveau eller livskvalitet.
- Kun tage imod borgere i forebyggende tilbud, som vurderes også at have kritisk behov for opretholdelse af deres aktivitetstilbud.
Økonomi
Indstillingen har ikke selvstændige økonomiske konsekvenser. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres løbende om forvaltningens COVID-19 udgifter.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsudvalget holdes orienteret om udviklingen.
Katja Kayser
Helle Hartmann-Madsen