Mødedato: 06.12.2007, kl. 14:00

Status genoptræning efter sundhedsloven

Status genoptræning efter sundhedsloven

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 6. december 2007

 

 

4.      Status genoptræning efter sundhedsloven

SOU 318/2007  J.nr. 60/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres i denne indstilling om status for genoptræningsområdet, særligt med fokus på ventetider og indførelse af ventetidsgaranti.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

1.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for genoptræningsområdet til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet d. 6. december 2007:

 

Udvalget tog indstillingen til efterretning.

 

 

 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overtog den 1. januar 2007 ansvaret for genoptræning af borgere efter udskrivning fra hospital. Der var som udgangspunkt usikkerhed om antallet af borgere, der skulle modtage ambulant genoptræning i kommunalt regi.  Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fulgt opgaven tæt af hensyn til budgetoverholdelse og løbende tilpasninger i træningskapaciteten. Der er pr. 1. oktober 2007 fastsat interne retningslinier for differentierede maksimale ventetider på genoptræningsområdet, og der indføres ventetidsgaranti i 2008.

 

 

Løsning

Specialiseret genoptræning – som leveres i hospitalsregi

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i perioden 1. januar til 30. oktober 2007 modtaget 3233 specialiserede genoptræningsplaner. Det forventede antal var 5400 specialiserede genoptræningsplaner årligt. Holder tendensen, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen modtage færre specialiserede genoptræningsplaner end forventet i 2007.  

 

Data for specialiseret genoptræning skal tages med store forbehold, blandt andet fordi nye krav til registrering vedr. specialiseret genoptræning på hospitalerne ikke er fuldt implementeret, og der er efterslæb i registreringerne. Det er således for tidligt at konkludere noget endeligt på basis af nuværende data.

 

Almen genoptræning – som leveres i kommunalt regi

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i perioden 1. januar – 30. oktober 2007 modtaget 3958 almene genoptræningsplaner. Det forventede antal pr. år er ca. 3.700. Væksten er primært inden for ortopædkirurgiske diagnoser. Fortsætter tendensen, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen modtage 30 % flere genoptræningsplaner end forventet i 2007. 

 

 

 

 

 

Tabel 1 Almene genoptræningsplaner

Almene genoptrænings-planer /  Diagnoser

Modtaget

01.01.07 –

30.10.07

Forventet antal pr. år (1)

Estimeret antal 2007

Estimeret vækst

Total

3958

3.663

4.752

30 %

Ortopædkirurgi

2302

1.772

2.764

56 %

Ryglidelser

587

685

705

3 %

Geriatri

522

626

627

0 %

Apopleksi og andre neurologiske lidelser

344

396

413

4 %

Andet, inkl. Gynækologi og hjertekar

203

183

244

33 %

 (1) Data fra delingsaftale mellem Københavns Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

 

I bilag 1 findes mere detaljerede data vedr. genoptræningsplaner, herunder data for fritvalgsborgere, hospitaler mv.

 

Ventetidsgaranti

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 21. juni 2007, at der pr. 1. oktober 2007 skulle indføres interne retningslinier for maksimale ventetider på genoptræningsområdet. Standardventetider blev fastsat til 15 hverdage efter udskrivning fra hospital, mens ventetiden for borgere, der grundet sundhedsfaglige forhold har behov for en accelereret ventetid, blev fastsat til 7 hverdage. Det blev endvidere besluttet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle modtage en månedlig status for ventetider. 

 

Indførelse af et nyt IT-system – i daglig tale kaldet Sundhedsportalen – er en central forudsætning for indførelse af ventetidsgaranti. Det nye IT-system indeholder faciliteter, som kan håndtere ventetidsgaranti/ventetidsmålinger samt planlægningsfaciliteter, der kan understøtte ressource- og kapacitetsudnyttelsen hos leverandørerne.

 

Det var forventet, at det nye IT-system var leveret fra CSC og i drift pr. 1. oktober 2007.  Da der er tale om et delvist nyudviklet IT-system, har der været forsinkelser hos CSC, og systemet kom derfor først i drift medio oktober.  Ibrugtagning af systemet kræver uddannelse af ca. 190 medarbejdere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen iværksatte uddannelsesaktiviteter ultimo oktober, og alle medarbejdere vil have modtaget undervisning anden uge i december 2007. 

 

Der vil blive foretaget systematisk dataopsamling vedr. ventetider i det nye IT-system fra 1. januar 2008. Det betyder, at der vil blive registreret ventetider for de borgere, der modtager en genoptræningsplan efter 1. januar 2008.  Dog vil ventetider for borgere, der skal modtage genoptræning efter ryglidelser på Sundhedscenter Hans Knudsens Plads, først blive registreret i systemet fra marts 2008.  Dette skyldes, at planlægning og dokumentation i relation til borgere, der henvises af egen læge til Sundhedscenter Hans Knudsens Plads først kan håndteres i det ny IT-system fra marts, og det er vanskeligt for medarbejderne at arbejde i to IT-systeme r. Data for Sundhedscenter Hans Knudsens Plads vil blive indhentet på anden måde de første måneder af 2008.

 

Ventetidsstatistik vil blive indarbejdet i kvartalsrapporterne fra 2008. Ventetidsstatistikken vil i årets første måneder blive afrapporteret til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Det er tidligere besluttet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i foråret 2008 skal forelægges et beslutningsgrundlag vedr. indførelse af maksimale ventetider, herunder udgifter hertil. Da det nye IT-system først tages fuldt i brug 1. januar 2008, vil effekten i form af nye muligheder for kapacitets- og ressourcestyring og systematiske ventetidsmålinger først forventes at slå igennem i løbet af første halvår 2008. Det vil derfor tidligst være muligt at beregne udgifter til ventetidsgaranti sommeren 2008, hvorefter Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få forelagt beregningerne.

 

Status for ventetider

De IT-systemer, som hidtil har været anvendt, kan ikke håndtere ventetidsregistrering, og der findes derfor ikke egentlige ventetidsstatistikker for 2007. Dog har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2007 løbende fulgt ventetiderne på genoptræningsområdet.

 

Der har i årets første 10 måneder været udsving i ventetiderne. Endvidere har ventetiderne varieret efter borgernes henvisningsdiagnose. 

 

Særligt i det første halvår af 2007 var der stort kapacitetsmæssigt pres på leverandørerne, idet der, som det fremgår at tabel 1, er modtaget væsentligt flere genoptræningsplaner end forventet. Der blev i sommeren 2007 foretaget kapacitetsmæssige tilpasninger i form af tilførsel af årsværk, hvilket har bidraget til at nedbringe den generelle ventetid.

 

I sommerferieperioden skete der over en kort periode en stigning i ventetider, primært inden for apopleksiområdet. I juni og juli modtog Sundhedscenter Nørrebro – Specialiseret enhed for neurologi og apopleksi ca. 40 genoptræningsplaner pr. måned mod normalt ca. 20, og ventetiden steg til ca. 5 uger. I september var ventetiden bragt ned på ca. 2 uger og har siden holdt sig på dette niveau.

 

I oktober og første halvdel af november er de administrative ventetider generelt blevet holdt. Dog er der fortsat periodiske problemer.  F.eks. ligger ventetiden for borgere, der skal modtage genoptræning efter ortopædkirurgi på Hans Knudsens plads et par dage over de fastsatte 15 hverdage.

 

Økonomi

 

Videre proces

 

 

Bilag

1.      Data for genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus

 

Anne Mette Fugleholm                                            /Jens Egsgaard

 


 

Til top