Plejeboligkapacitet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at presset på plejeboligkapaciteten samt forslag til tiltag, som kan dæmme op for presset på plejeboligkapaciteten drøftes
2. at det godkendes at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder videre med planerne om etablering af et nybygget rehabiliteringscenter

Plejeboligkapacitet
Antallet af plejeboligpladser tilpasses løbende i takt med den demografiske udvikling inden for ældreområdet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen råder i efteråret 2014 over ca. 3.715 plejeboligpladser:

• 3.004 somatiske plejehjemspladser
• 348 specialiserede plejehjemspladser
• 363 midlertidige døgnpladser.

Som led i demografitilpasningen er der i perioden 2011 til 2014 lukket 219 plejeboligpladser, og der vil frem til 2017 skulle lukkes yderligere 90 pladser. Herefter vender den demografiske udvikling, og der skal i perioden 2018 – 2022 åbnes ca. 160 pladser.   

Som følge af den demografiske tilpasning er der specifikt i 2014 lukket 34 pladser. Dette er realiseret ved afvikling af 45 pladser på plejecenter Hasselbo og åbning af 11 pladser på Hjortespring. Som følge af presset på 4-ugersgarantien besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget i maj 2014 (SOU 2014-0089566) at åbne 18 pladser på Hjortespring. 

Der er fortsat pres på plejeboligkapaciteten, hvilket påvirker både 4-ugersgarantien og ventetiden for borgere omfattet af den frie plejebolig valg.

Fortsat pres på 4-ugersgarantien
Københavns Kommune indførte i 2002 en 4-ugersgaranti i forhold til tildeling af plejebolig (det lovgivningsmæssige krav er 8-uger). Dette indebærer, at en borger skal have tilbudt en plejebolig senest fire uger efter, at borgeren er godkendt til en plejehjemsplads. Garantien har været under pres i 2014. Presset var særligt markant i 2. kvartal 2014, hvor kun 37 % af borgerne fik tildelt en bolig inden for 4 uger. Udvikling er vendt og i juli-august fik 68 % af borgeren tildelt en plads inden for 4-uger. Der er september frigjort relativt få pladser på plejehjemmene, hvilket kan bevirke, at presset på 4-ugersgarantien vil stige igen i efteråret (se mere herom i afsnit vedr. færre dødsfald på fra plejeboliger). 

Tabel 1: Overholdelse af 4-ugersgarantien

Presset på 4-ugersgarantien betyder ikke alene, at borgerne må vente længere på at blive anvist en bolig, men også at det er blevet vanskeligere at tilbyde borgerne det foretrukne plejecenter eller lokalområde.

Næsten 90 % af de borgere, der søger under garantien angiver, hvilket lokalområde eller plejecenter de foretrækker. Presset på 4-ugersgarantien gør det vanskeligt at imødekomme borgernes ønsker, og der har derfor været en markant vækst i borgere der takker nej til første tilbud (ca. 40 % takker nej til første tilbud).

For borgerne betyder det, at de ”ryger nederst på listen”, og at de dermed må vente på et nyt tilbud. Andre bliver anvist en plejebolig eller et lokalområde, de ikke umiddelbart foretrækker og de ønsker derfor efterfølgende at flytte plejebolig.

Stigende ventetider for borgere omfattet af frit plejeboligvalg
Borgerne kan fravælge ventetidsgarantien og i stedet vælge at gøre brug af det frie plejeboligvalg, såfremt de alene ønsker at bo på et bestemt plejecenter eller ønsker at få en plejebolig i en anden kommune.

Det øgede pres på plejeboligkapaciteten betyder, at ventetiden på plejeboliger for borgere, der ønsker at være omfattet af det frie plejehjemsvalg, er steget:

Tabel 2: Ventetider på plejebolig for borger omfattet af det frie plejeboligvalg. 

 Der er markante forskelle på ventetiden mellem de forskellige plejecentre.  

• Den gennemsnitlige ventetid er 4,9 måneder. 
• De 6 plejecentre med længst ventetid har over 7,5 måneds ventetid. Det gælder de 4 nybyggede plejecentrer: Langgadehus, Deborah, Bispebjerghjemmet og Bomiparken, samt Hørgården og Bonderupgård, hvor sidstnævnte har en ventetid på 24,5 måneder. 
• De 7 plejecentre med mindst ventetid har en ventetid på under 3 måneder.  
• De 5 profilplejehjem: Bonderupgård, Sølund, Rundskuedagen, Peder Lykke Centret og Hørgården ligger alle i den halvdel af plejeboligcentre, som har den længste ventetid.   

Samlet oversigt over ventetiden på de enkelte plejecentrer findes i bilag 1.

Ventetiden fra 2011 til 2014 er steget med 1,9 måned, hvoraf stigningen fra 2013 til 2014 alene er på 1,5 måned. Den markante stigning skyldes, at det i 2014 primært har været borgere omfattet af 4-ugersgareantien, der er blevet anvist en plejebolig.   

Ønsket om, at gøre viften af tilbud til ældre københavner mere varieret ved etablering af profilplejeboliger udfordres af det markante pres på plejeboligkapaciteten i 2014. Dette skyldes, at de fleste ledige boliger anvises til borgere omfattet af 4-ugersgarantien, og kun få borgere omfattet af det frie plejehjems valg tilbydes en plejebolig på f.eks. et profilplejehjem.  

Endvidere er det blevet vanskeligere at reducere de lange ventelister til bestemte plejehjem. Det var tidligere muligt at undgå at anvise borgere fra 4-ugersgarantien til de mest søgte plejecentre, således at ventetiden på disse hjem kunne begrænses, mens det nu er nødvendigt at henvise borgere fra 4-ugersgarantien til alle plejecentre.  

Årsager til presset på plejeboligkapaciteten

Presset på plejeboligkapaciteten skyldes en række forskellige udviklingstendenser og faktorer. Det drejers sig om: 

Udviklingstendenser, som medvirker til at skabe et varigt pres på plejeboligkapaciteten, herunder:  

• Vækst i antal borger godkendt til plejebolig blandt andet som følge af lempede visitationskrierier
• Øget opholdstid i plejebolig
• Øget antal borgere, der ønsker at gøre brug af 4-ugersgarantien  

Faktorer som påvirker plejeboligkapaciteten periodisk: 

• Lavere afgang fra plejehjem grundet færre dødsfald. 

Vækst i antal borgere godkendt til plejebolig
Der har i perioden 2011 til 2013 været en svag vækst i antallet af borgere godkendt til plejebolig på 0,7 %. Stigning i antallet af borgere godkendt til plejebolig skal ses i relation til den reduktion på 6 % i antal pladser, som er sket som følge af den demografiske udvikling.  

I første halvår af 2014 kan der konstateres en yderligere vækst på 4 % i antallet af godkendte borgere sammenholdt med første halvår 2013. Da der typisk er store udsving i antallet af godkendte borgere mellem de forskellige kvartaler, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at fremskriver denne udvikling. Men fortsætter denne tendens vil det skabe øgede udfordringer på plejeboligkapaciteten.

 Tabel 3: Antal godkendte borgere/antal plejeboliger 

Det skal bemærkes, at problematikken omkring sund aldring kan få betydning for de fremtidige demografireguleringer på plejehjemsområdet og dermed på plejeboligkapaciteten.

Særlig væksten i antal af yngre borgere er stigende 
Antallet af godkendte ansøgninger fra aldersgruppen 65-79 år er steget med 60 personer svarende til en stigning på 38 % fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2014. I samme periode er antallet af godkendte ansøgninger i gruppen af +80-årige steget med 19 svarende til 4 %. 

Væksten i antal godkendte borgere i alderen 65 – 79 år var særligt markant fra 1. halvår 2013 til halvår 2014, idet den steg med 21 %, hvilket blandt andet skyldes lempede visitationskriterier (se mere herom i afsnit vedr. lempede visitationskriterier).

Den stigende andel af de yngste ældre i plejeboliger må forventes at få en effekt på den tid, som borgerne i gennemsnit bor i plejebolig, hvilket yderligere påvirker plejeboligkapaciteten (se mere herom i afsnit vedr. stigende opholdstid i plejebolig).

Lempede visitationskriterier
Det er pr. 1. januar 2014 blevet muligt at blive godkendt til plejebolig, hvis man har svært ved at overkomme og overskue hverdagens opgaver, føler sig utryg eller ensom i en grad, der begrænser hverdagen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at de nye visitationskriterier har haft afgørende betydning for afgørelsen i 15 % af de sager, hvor borgere under 80 år er blevet godkendt til plejebolig. Dette svarer til 36 borgere i første halvår af 2014. For de + 80-årige er det vurderingen, at der er relativt få borgere, der er blevet visiteret til en plejebolig på baggrund af de nye visitationskriterier.

Øget opholdstid i plejebolig
Der har været en stigning i opholdstid i plejebolig fra 2008 til 2013 på 40 dage. Stiger den gennemsnitlige opholdstid med blot en uge, stiger behovet for plejeboliger med ca. 22 pladser. Stigningen fra 2008 – 2013 har dermed, alt andet lige, medført et øget behov for 126 plejeboligpladser.

Flere omfattet af 4-ugersgarantien
Der har i perioden 2011 til 2014 været en tendens til, at en øget andel af borgere ønsker at gøre brug af ventetidsgarantien. Der var 20 % flere borgere, der gjorde brug i garantien i 2014 sammenlignet med 2011, hvilket svare til 51 borgere. Andelen af borgere, der gør brug af 4-ugers garantien, har ligget stabilt i 2013 og 2014.

En stigning i antallet af borgere omfattet af 4-ugersgarantien har en markant indvirkning på overholdelsen af 4-ugersgarantien, idet flere borgere skal have anvist en bolig inden for 4-uger. Dette kan være vanskeligt i perioder, hvor der kun bliver relativt få boliger ledige.

 Færre dødsfald fra plejebolig
Grundet færre dødsfald på plejehjemmene blev der væsentlig færre plejeboliger ledige i første halvår af 2014 sammenlignet med 2012 og 2013. Der var 112 færre fraflytninger pga. dødsfald i første halvår af 2014, sammenlignet med 2013. Set i forhold til, at det drejer sig om 178 sager, hvor ventetidsgarantien ikke er overholdt i første halvår af 2014, svarer det lavere antal dødsfald til omkring 60 % af det større pres på ventetidsgarantien.

I juli 2014 steg antallet af dødsfald til samme niveau som i 2013, og i august var tallet højere end i både 2012 og 2013. I september 2014 var antallet af dødsfald igen faldet, jf. nedenstående figur:

 Figur 1: Antal udflytninger på grund af dødsfald  



Udover ovenstående kan følgende have indflydelse på plejeboligkapaciteten og ventelisterne:

Mere attraktive plejeboliger
Endvidere har det fysiske løft af plejeboligmassen via moderniseringsplanen gjort det mere attraktiv at flytte i plejebolig. En udvikling, der ligeledes må forventes at fortsætte i takt med at flere plejecentre ombygges.

Midlertidige lukninger af plejeboliger
Midlertidige reguleringer i antallet af plejeboligpladser som følge af modernisering samt konvertering af almene pladser til specialiserede plejehjemspladser og midlertidige døgnpladser, har betydet, at der i perioder har været færre pladser til rådighed, hvilket forbigående har påvirket kapaciteten og ventelisterne (såvel 4-ugersgarantien som det frie valg).

 Køb og salg af pladser
Antallet af københavnere, der flytter til en anden kommune, er højere end antallet af udenbys borgere, der flytter til København. Forskellen mellem købte og solgte pladser er nogenlunde stabil i perioden 2012-14 og vurderes dermed ikke at have markant indflydelse på presset på plejeboligkapaciteten. Det bemærkes, at denne gruppe ikke er omfattet af 4-ugers garantien, men hvis mange flere udenbys borgere søger om at komme i en plejebolig i København, ville det øge presset på den generelle venteliste.

 Figur 2: Sammenligning af udenbys borgere der flytter ind på københavnske plejeboliger og københavnske borgere der flytter ind på udenbys plejeboliger

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer – på baggrund af det foreliggende talmateriale - at der i de kommende år forsat vil være et pres på plejeboligkapaciteten. Antallet af borgere, der godkendes til en plejebolig, forventes at forblive på et relativt højt niveau (eller evt. fortsat stigende), ligesom den gennemsnitlige opholdstid fortsat forventes at stige. Samtidig hermed vil kapaciteten (antallet af pladser) falde som følge af de demografiske tilpasninger.

Det betyder, at der må forventes en forsat høj ventetid for borgere, der ønsker at gøre brug af det frie plejeboligvalg. Samtidig vil der kun skulle forekomme mindre udsving i balancen mellem udbud og efterspørgsel før 4-ugersgarantien kommer under pres.

Nedenfor præsenteres en række forslag, som vil kunne påvirke plejeboligkapaciteten og ventetiderne:

·         Begrænset reduktion af pladser som følge af demografi. Forslaget vil direkte påvirke antallet af plejeboligpladser positiv. 

·         Skærpede visitationskriterier. Forslaget vil medføre en reduktion af borgere der godkendes til plejebolig.

·         Fra 4-ugers til 8-ugersventetidsgaranti (pilotprojekt i 2015). Forslaget vil ikke direkte påvirke plejeboligkapaciteten, men vil betyde:

o   at ventetid for borgere, der ønsker at gøre brug af det frie plejehjemsvalg, reduceres, særligt på plejecentre med lange ventelister, herunder profilplejecentre og nybyggede plejecentre.

o   at borgere der ønsker at gøre brug af ventetidsgarantien maksimalt skal vente 8 uger og ikke 4 uger, på at få anvist en bolig.

·         Ældreboliger med fokus på tryghed og fællesskab. Forslaget vil medføre, at dele af den eksisterende målgruppe for plejebolig i stedet kan tilbyde en ældrebolig, hvortil der er knyttet særlig støtte. Hermed flyttes en del af kapacitetspresset fra plejeboliger over til ældreboliger, hvor der er ledig kapacitet.

Den demografiske tilpasning af plejeboligkapaciteten betyder, at der i 2015 skal lukkes 55 pladser, svarende til en budgetreduktion på 22 mio. kr. 

Tabel 4: Kapacitetstilpasning 2015 

Som det fremgår af ovenstående tabel skal 28 pladser lukkes som følge af allerede iværksatte initiativer. Der er mulighed for at undlade at lukke yderligere pladser, hvilket vil fordre en finansiering på 400.000 kr. pr plads, svarende til 10,8 mio. kr. for i alt 27 pladser.

Københavns Kommunes ventetidsgaranti på 4-uger er udtryk for et relativt højt serviceniveau, idet den lovmæssige garanti er 8 uger. 4-ugersgarantien betyder omvendt at serviceniveauet for de borgere, der ønsker at gøre brug af det frie plejehjemsvalg er relativt lavt, idet der er forholdsvise lange ventetider til en del af plejecentrerne.

Sundheds- og Omsorgsudvalget kan eksempelvis gennemføre et pilotprojekt i 2015, hvor 4-ugersgarantien suspenderes midlertidigt og erstattes af den lovbestemte 8-ugers plejeboliggaranti. Det vil gøre det muligt at reservere et antal boliger til borgere, der er omfattet af det frie plejeboligvalg på profilplejecenter og plejecentre med lang ventetid.

Formålet hermed er at afprøve en model, hvor borgere, der er ønsker at være omfattet af en ventetidsgaranti, og borgere, der ønsker at gøre brug af det frie plejehjemsvalg, sikres et mere ensartet serviceniveau. Samtidig vil det understøtte udmøntningen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønske om at gøre viften af tilbud til ældre københavnere mere varieret, idet det frie plejeboligvalg styrkes.

Det bemærkes, at de borgere med størst behov altid skal tilbydes en plejebolig først – uanset om ventetidsgarantien er på 4 eller 8 uger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget kan skærpe kriterierne for visitation til plejebolig, f.eks. ved at gå tilbage til visitationskriterierne fra 2013. Dette vil hurtigt og direkte mindske presset på plejeboligkapaciteten men vil til gengæld ikke fremme Sundheds- og Omsorgsudvalgets strategi for ”tidligere i plejebolig” herunder intentionen om at skabe mere liv på kommunens plejecentre.  

Mens der er pres på plejeboligkapaciteten, er der overkapacitet af ældreboliger. Det kan derfor overvejes at dele af ældreboligmassen anvende til borgere, som har behov for øget fællesskab og tryghed. Der kunne eksempelvis i et ældreboligkompleks, eller i et antal opgange, ansættes aktivitets- og tryghedsmedarbejdere, som er ansvarlige for at organisere daglige aktiviteter fx. fællesspisning og foretage tryghedsbesøg hos borgere, der har behov herfor. Endvidere kunne der være særligt fokus på fast hjemmehjælp evt. ved, at der tilknyttes et team af hjemmehjælpere til ældreboligkomplekset.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens rehabiliteringspladser er i dag lokaliseret på eksisterende plejecentre eller i tidligere plejecenter. Som følge af den demografiske udvikling skal der fra 2017 åbnes nye plejeboligpladser. Dele af de nye plejeboligpladser vil kunne tilvejebringes ved at flytte eksisterende rehabiliteringspladser til et nybygget rehabiliteringscenter, hvorved der frigøres pladser på de berørte plejecentre.

Et helt nyt rehabiliteringscenter vil kunne imødekomme fremtidens krav og forventninger til den rehabiliterende indsats i kommunen, ikke alene i forhold til den faglige indsats, som er afgørende, men også med hensyn til faciliteter, som er målrettet til netop rehabilitering herunder velfærdsteknologiske løsninger. Særligt på hjerneskadeområdet, hvor der er evidens for at rammer, krav til organisering og udstyr har en positiv effekt på borgerens tilbagevenden til eget liv, vil det være afgørende at udvikle og bygge et nyt særligt specialiseret rehabiliteringscenter for at kunne videreudvikle indsatsen således at centret som kommunalt fagligt fyrtårn kan hjemtage borgere med behov for specialiseret rehabilitering jf. ny vejledning og bekendtgørelse på træningsområdet.