Mødedato: 06.11.2014, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Regnskabsprognose pr. 30. september 2014

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender

    a. det forventede regnskab 2014 pr. 30. september (bilag 1) 
    b. kvartalsregnskab pr. 30. september 2014 (bilag 2) 
    c. administrative udgifter på gruppering 200 (bilag 3) 
    d. forventede overførsler til budget 2015 (bilag 4)  

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget på baggrund af regnskabsprognosen godkender forslag til interne omprioriteringer i 2014 (bilag 5).

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende det forventede regnskab pr. 30. september 2014, jf. bilag 1 til 5. Regnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabs- og budgettal fra KØR og Rubin samt tilbagemeldinger fra decentralt niveau.

Det korrigerede budget er opdateret til og med beslutninger i Borgerrepræsentationen den 18. september 2014. Herudover er der taget højde for kendte budgetkorrektioner, som er eller forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen, herunder anlægsbevillinger vedr. indkøb af e-Tavler til rehabiliteringscentre og nyt visitationssystem til plejeboliger, som behandles i særskilte indstillinger.

Yderligere kan det oplyses, at der i prognosen er taget højde for den tildelte ældrepuljebevilling. For særlig information herom henvises til særskilt indstilling på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 6. november 2014.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens samlede regnskab fremgår af nedenstående tabel 1. Af tabellen fremgår også forventede korrektioner.

Som det fremgår, forventer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ved årets udgang et mindreforbrug efter korrektioner på servicemåltalsrammen på 63,1 mio. kr.


Tabel 1. Det forventede regnskab pr. 30. juni 2014 (nettoudgifter samt bruttoanlæg, mio. kr., 1-decimal)
Bevilling Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Forventede korrektioner til budgettet Forventet afvigelse efter forventede korrektioner
Service 4.103,1 4.025,7 -14,3 63,1
Bevilling Sundhed 344,7 330,3 -4,2 10,2
Bevilling Pleje, Service og Boliger for ældre 261,5 241,5 -4,3 15,7
Beviling Demografireguleret 3.317,5 3.279,7 -6,0 31,7
Bevilling Administration 179,4 174,3 0,3 5,5
Overførsler mv. 1.781,5 1.848,6 67,1 0,0
Bevilling Ældreboliger 47,7 47,7 0,0 0,0
Bevilling Medfinansiering 1.737,5 1.801,5 64,1 0,0
Bevilling Særligt dyre enkeltsager -3,6 -0,6 3,0 0,0
Bevilling Anlæg 79,2 36,8 -34,3 8,1
Finansposter 47,2 7,6 -39,5 0,1
I alt 6.011,0 5.918,7 -21,0 71,3



Mindreforbruget på servicemåltalsrammen kan henføres til følgende specifikke områder, jf. tabel 2:

Tabel 2: oversigt over forventet mindreforbrug  
servicemåltalsrammen i 2014 mio. kr.
Forsinkelse på Det Fælles Medicinkort

11,1

Tidsforskydning i planlagte projekter vedrørende omsorgssystem

10,2

Forventet mindreforbrug på køb og salg af pladser

28,2

Ældrepulje

1,3

Øvrigt mindreforbrug

12,3

I alt

63,1


På bevillingerne vedrørende overførsler forventes budgetoverholdelse efter forventede korrektioner. 

På anlægsbevillingen forventes et nettomindreforbrug på 8,1 mio. kr.

På Finansposter forventes en mindreudgift på 0,1 mio. kr. efter forventet budgetkorrektion vedr. indskud i Landsbyggefonden. 

Nedenfor gennemgås Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger og særlige fokusområder:

Bevillingsområde Sundhed:
Genoptræning efter sygehusindlæggelse
På området forventes et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., som kan relateres til vederlagsfri fysioterapi som følge af faldende aktivitet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke indflydelse på aktitiviteten, idet det er Regionen, som henviser.

Forebyggelse- og sundhedsfremme
På området forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr., som primært kan henføres til færre udgifter til Sundhedspakken, ialt 1,8 mio. kr. vedrørende Røgfrit København, hvor der er sket en senere igangsættelse af budgetterede initiativer end planlagt. På telemedicinområdet forventes også et mindreforbrug, ialt 0,5 mio. kr., som skyldes forsinket ibrugtagning af telemedicin til kronisk syge. Det resterende mindreforbrug på 0,3 mio. kr. relaterer sig til øvrige mindreforbrug.

Arbejdsmiljø
På området forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., som kan henføres til færre udgiftertil vikarbistand.

Projekter
På området forventes et mindreforbrug på telemedicin på 1,8 mio. kr., idet afsatte midler til øget aktivitet på området ikke vil blive effektueret som følge af forsinkelser i samarbejdet melllem Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 

Bevillingsområde Pleje, Service og Boliger for Ældre:
IT-drift og Aktivitetssystem
På området forventes et mindreforbrug på 22,7 mio. kr. Mindreforbruget består af dels et mindreforbrug på Det Fælles Medicinkort, ialt 11,1 mio. kr., som indtil videre er udskudt til 2015, dels et mindreforbrug på diverse uddannelsesprojekter i tilknytning til det nuværende omsorgssystem, ialt 10,2 mio. kr. Mindreforbruget på uddannelsesprojekter skyldes, at det ikke har været muligt at gennemføre planlagte medarbejderuddannelser som følge af implementeringsforsinkelser ved udrulning af Smart Care og Nyt Vagtplansystem. Yderligere er der en række mindreforbrug, som blandt andet kan henføres til ubesatte stillinger.

Uddannelse
På området forventes et merforbrug på 7,1 mio. kr. Merforbruget kan primært henvises elevområdet. Herudover er der sket ændringer i forventningerne til indtægter for skolerefusion, idet der ikke som tidligere år er et efterslæb på refusionsindtægter. Merforbruget vil blive dækket af øvrigt mindreforbrug på bevillingen.

Ældreboliger, servicearealer og Kirken
På området forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., som alene kan henføres til udgifter til tomme servicearealer. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke mere behov for disse servicearealer og har i foråret rettet henvendelse til KEJD med henblik på opsigelse. Merforbruget vil blive dækket af øvrigt mindreforbrug på bevillingen.

Prioriterede projekter
På området forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. som kan henføres til Ældrepuljen, hvor der er en forventet mindreudgift. Mindreudgiften vil blive søgt overført i forbindelse med regnskab 2014 til budget 2015. Derudover er der et mindreforbrug vedrørende madklippekort, ialt 1 mio. kr., hvor antallet borgere, som bruger madklippekortet fortsat er begrænset samt et mindreforbrug på Spisevenner, ialt 0,5 mio. kr. - også som følge af færre tilmeldte borgere. Disse midler er anvendt til finansiering af anlæg i forbindelse med Ældrepuljen.

Bevillingsområde Demografireguleret:
Plejehjem
På området forventes et merforbrug på 3,1 mio. kr.  Merforbruget vedrører primært flere udgifter til pasning af beboere med særlige behov. Merforbruget vil blive dækket af øvrigt mindreforbrug på bevillingen. 

Køb og salg af pladser
På området forventes et mindreforbrug på 28,2 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af merindtægter på 8,7 mio. kr. vedrørende salg af pladser samt færre udgifter til køb af pladser, ialt 19,5 mio. kr. Prognosen er behæftet med væsentlig usikkerhed, hvilket blandt andet kan tilskrives udtræk fra et utidssvarende it-system vedrørende boligstyring.

Der kan i 2014 konstateres et fortsat fald i antallet af borgere, hvor Københavns Kommune køber plejeboligpladser af andre kommuner. Samtidig sælger Københavns Kommune flere specialpladser i plejeboligerne, hvilket giver øgede indtægter.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan således konstatere, at der er øget eftersørgsel på plejeboliger i København, hvilket medfører et massisvt pres på 4-ugers ventidsgaranti. Som følge heraf er der flyttet 2,9 mio. kr. fra salg af plejeboliger til plejehjemsområdet til etablering af 18 somatiske pladser på plejecenter Hjortespring. Pladserne er taget i brug den 1. juli 2014.

Aktivitetstilbud
På området forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr., som er sammensat af et merforbrug på 2,1 mio. kr. til øgede udgifter i forbindelse  med kørselsaftalen vedrørende transport af borgere samt et mindreforbrug på klubområdet, ialt 1,0 mio. kr. Merforbruget vil blive dækket af øvrigt mindreforbrug på bevillingen.

Hjemmepleje og Sygepleje
På området forventes et mindreforbrug på 5,9 mio. kr., som primært kan henføres til dels faldende afregningspriser med private leverandører af indkøb- og tøjvaskordninger, dels et fald i antallet af brugere af ordningerne.
 
Myndighed
På området forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som primært skyldes tilpasning til budget 2015.

Bevillingsområde Administration:
På bevillingen forventes et mindreforbrug på 5,5 mio. kr., som er sammensat af et forventet mindreforbrug på betaling for lønanvisning samt et forventet mindreforbrug som følge af en hurtigere implementering af tilpasning til budget 2014. Mindreforbruget indgår i besparelserne til budget 2015.

Bevillingsområde Overførsler:
På bevillingen forventes budgetoverholdelse, idet det tidligere estimerede merforbrug til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet dækkes af Økonomiforvaltningen i henhold til tidligere indgået aftale om en afsat reservation til håndtering af evt. merforbrug. 

Bevillingsområde Anlæg:
På området forventes et nettomindreforbrug på 8,1 mio. kr., som kan henføres til et mindreforbrug på Sundhedshus Amager og Sundhedshus Nørrebro, ialt 2,1 mio. kr. samt 1,0 mio. kr. i mindreforbrug til klargøring af Sølund. Midlerne fra Sølund vil tilgå kommunekassen. Herudover er der et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende digitalisering af it-projekter samt et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende Ældrepuljen.  For så vidt angår anlægsindtægter forventes merindtægt på ialt 4,4 mio. kr. fra salg af plejehjemmet Arbejdersamaritten. Den forventede merindtægt fra salget vil tilgå kommunekassen.  

Bevillingsområde Finansposter
På området forventes en mindreudgift på 0,1 mio. kr. vedr. faldende udgifter til afdrag og renter på lån for selvejende institutioner. Der er budgetmæssigt korrigeret for udgifter til indskud i Landsbyggefonden, idet indskuddene ikke forventes at blive opkrævet i 2014.

Oversigt over kvartalsregnskab, administrative udgifter samt mindreforbrug som forventes overført til budget 2015

I forbindelse med udarbejdelse af det forventede regnskab for 2014 (bilag 1) er der udarbejdet et kvartalsregnskab (bilag 2), som er en oversigt over periodiseret budget pr. 30. september 2014 og forbruget i samme periode.

Der er endvidere udarbejdet en oversigt over administrative udgifter (bilag 3), som har til formål at give et billede af kommunens administrative ressourceforbrug. Afvigelsen mellem korrigeret budget og forventet forbrug skyldes, at budgettet ikke er tilpasset korrekt. Tilpasningen vil være på plads inden regnskabsafslutningen.

Endvidere vedlægges en oversigt over forventede ansøgninger om overførsler til budget 2015 (bilag 4).

Udmøntning af forventet mindreforbrug på servicemåltalsrammen

På baggrund af det forventede mindreforbrug på servicemåltalsrammen har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med udgangspunkt i de politiske budgetønsker til Budget 2015 undersøgt mulighederne for at igangsætte yderligere indsatser, som kan realiseres i indeværende år. Der fremlægges en liste med forslag til mulige interne omprioriteringer for samlet 9,3 mio. kr. (bilag 5). Heraf vedrører 1,4 mio. kr. indkøb af tablets og duo-cykler til hjemmeplejen, 6,8 mio. kr. til en række ekstra indsatser på plejehjemsområdet og 1,1 mio. kr. til bl.a. aktivitetscentre og sund vækst. Igangsættes de foreslåede indsatser, vil det forventede mindreforbrug på serviceudgifterne blive reduceret.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Når det enkelte fagudvalg har godkendt det forventede regnskab, behandler Økonomiudvalget i henhold til sædvanlig procedure på møde den 18. november 2014 kommunens samlede forventede regnskab for 2014.


Hanne Baastrup



                                                                                                                    /Søren Winther Rasmussen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top