Etablering af en borgerrådgiverfunktion i Københavns Kommune - høring

9. Etablering af en borgerrådgiverfunktion i Københavns Kommune - høring

SOU 265/2003 J.nr. J. nr. 35/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar i forbindelse med indstilling om " Etablering af en borgerrådgiverfunktion i Københavns Kommune".

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen med præcisering af, at klager i relation til selvejende institutioner også kan behandles i Borgerrådgivningen, men at Borgerrådgivningen i sine udmeldinger skal forholde sig til bestyrelsernes fastsatte ansvar og kompetence.

Bente Møller (Ø) og Lise Helweg (V) ønskede følgende ført til protokols:

"Borgerrådgiveren er en overflødig omkostning, da områderne for klageadgang er dækket i rimelig grad".

På mødet den 15. september 2003 besluttede Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling at sende forslaget til den nærmere etablering af en borgerrådgiverfunktion i Københavns Kommune i høring i bl.a. de stående udvalg.

Borgerrådgiverfunktionen foreslås etableret i juni 2004 ved en ændring af styrelsesvedtægten, hvorved der opnås uafhængighed af udvalgene og med hovedopgaver inden for klagesagsbehandling (klager over sagsbehandlingen, klager over personalets optræden og klager over kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed), vejvisning, interne konsulentopgaver, tværgående tilfredshedsundersøgelser og tilbagemeldingssystem.

Der er på budgettet for 2004 afsat midler til etablering og drift af borgerrådgiverfunktionen og til drift i de følgende år under forudsætning af, at borgerrådgiverfunktionen opretholdes efter udløbet af indeværende valgperiode.

Budgetvedtagelsen indeholder desuden et punkt om at der i 2006 gennemføres en undersøgelse af borgernes syn på den nye klagefunktion.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig formålet med borgerrådgivningsfunktionen og det beskrevne arbejdsområde.

Der skal dog gøres opmærksom på, at der er særlige problemstillinger inden for klagesagsområdet i forhold til de selvejende institutioner m.v., hvor Sundhedsforvaltningen ikke har direkte instruktionsbeføjelser overfor institutionens leder eller personale. Dette indebærer bl.a. at det alene er bestyrelsen, der kan give institutionens leder og personale pålæg, advarsler, irettesættelser og lignende. Der er tvivlsomt om det i en driftsoverenskomst kan aftales, at institutionen skal være underlagt en klagefunktion, idet bestyrelsens kompetence på dette felt følger af lovgivning, vedtægter og lignende og næppe kan reguleres af kommunen uden at stride mod disse. Det vil således være en udhuling af bestyrelsernes kompetence, hvis arbejdsgiverkompetencen kan "reguleres" af kommunen via en uafhængig klagefunktion.

Sundhedsforvaltningens udgangspunkt er derfor, at klagefunktionen indenfor Sundhedsforvaltningens ressort bør begrænses til de områder, hvor forvaltningen har det ledelsesmæssige ansvar.