Mødedato: 06.11.2003, kl. 15:00

Ombygning af H.J. Andersen & Hustrus Stiftelse

Ombygning af H.J. Andersen & Hustrus Stiftelse

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 6. november 2003

 

4. Ombygning af H.J. Andersen & Hustrus Stiftelse

SOU 345/2003 J.nr. 40/2003

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundhedsforvaltningen til,

at godkende aftale med beboerne om gennemførelse af ombygningsarbejder i overensstemmelse med det af SBS Byfornyelse udarbejdede projekt og udkast til aftale med beboerne herom,

at tiltræde anvendelsen af de af Plan & Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen meddelte bevillinger efter Byfornyelseslovens kapitel 5 og samme lovs § 11, stk. 5,

at indgå øvrige nødvendige aftaler til gennemførelse af byfornyelsesbeslutningen og supplerende arbejder.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 6. november 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

 

RESUME

I fortsættelse af Sundhedsforvaltningens orientering til Sundheds- og Omsorgsudvalget i mødet den 21. februar 2002 fremlægges - som et resultat af drøftelser med beboerne - et af SBS udarbejdet ombygningsprojekt, hvortil der er meddelt støtte efter byfornyelseslovgivningen. Forslaget muliggør, at den stærkt nedslidte stiftelse i overensstemmelse med sin fundats kan videreføres for en ganske lang årrække. De hidtidige støtteformer vil blive radikalt omlagt med virkning fra 1. januar 2004, og der vil derfor der ikke på et senere tidspunkt være mulighed for at sikre den støtte, som nu er opnået.

Beboerne har været løbende inddraget i projektet, der indebærer at antallet af lejligheder reduceres fra 10 til 8. 80 % af beboerne har givet deres tilslutning til at projektet gennemføres.

 

Til top