Aktivitetscenter på Skt. Joseph
Aktivitetscenter på Skt. Joseph
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 6. september 2007
6. Aktivitetscenter på Skt. Joseph
SOU 215/2007 J.nr. 46/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Aktivitetscentret H.C. Ørstedsvej og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil etablere et partnerskab på Sankt Josef om nye aktiviteter for ældre.
INDSTILLING OG
Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indgår en 5-årig økonomisk forpligtende aftale. (Pleje, Service og Boliger for Ældre, Efterspørgselsstyret. Dagområdet 5.32.33.1 Forebyggende Indsats for Ældre) Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning den 6. september 2007: Indstillingen anbefales og sendes videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. |
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samarbejder med Aktivitetscentret på H.C. Ørstedsvej om at udvikle nye tilbud til ældre på Nørrebro. Centret, der modtager støtte ifølge Servicelovens § 79, ligger på Frederiksberg men har mange brugere fra Nørrebro.
Der er stort behov for sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre netop på Nørrebro, hvor levetiden er kortere end de fleste andre steder i byen.
På den baggrund skønner forvaltningen, at det i denne sag er nødvendigt at dispensere fra de vedtagne retningslinier for tilskud ifølge § 79. Sundheds- og Omsorgsudvalget bedes derfor tage stilling til en femårig, økonomisk forpligtende aftale indenfor Servicelovens § 79, der skal danne ramme om et partnerskab mellem Aktivitetscentret og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Løsning
Aktivitetscentret H.C. Ørstedsvej og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil indgå en partnerskabsaftale for 2008 til 2013, der finansieres af § 79 midler. Aftalen har til formål at skabe og udvikle aktiviteter for ældre på Nørrebro. (Beskrivelse i bilag 1)
Hvis partnerskabet etableres, vil netværket af frivillige og medlemmer deltage i udviklingen af aktiviteter i samarbejde med kommunen. Det er planen at undersøge, hvordan partnerskabet kan danne ramme for praktik og uddannelse af kommunens medarbejdere.
Forvaltningen har netop nu mulighed for at leje særdeles velegnede lokaler på det kommunalt ejede Sankt Josef i Griffenfeldsgade. Placeringen er ideel, og huset kan rumme minimum 550 medlemmer. Partnerskabet planlægger og organiserer aktiviteterne i huset, der efter ombygning forventes at åbne for ældre den 1. januar 2008. Lejemålet omfatter bl.a. en stor sal i grundplan, som kan danne ramme om alt fra linedans og træning til undervisning og sammenkomster.
Aktivitetscentret vil sælge deres nuværende ejendom på Frederiksberg og investere en del af overskuddet (2 - 3 mio.) i indretning af det nye center. Aktivitetscentret ønsker at sikre deres investering mod, at kommunen bliver nødt til at ændre planer og opsiger aftalen, så de står uden lokaler – og uden penge. Forvaltningen vil derfor indgå en aftale om tilbagebetaling af investeringen i tilfælde af at kommunen opsiger samarbejdet indenfor en kort årrække. Det vil kræve, at forvaltningen påtager sig en økonomisk forpligtelse, og at den vedtagne tilskudsmodel for bevilling ifølge Servicelovens § 79 tilsidesættes. (Tilskudsmodel for § 79 i Københavns Kommune, bilag 2)
Det beløb, forvaltningen skal betale ved en evt. opsigelse af aftalen, nedskrives over en periode på 5 år.
Aktivitetscentret forpligter sig til:
· At renovere, indrette og indvendigt vedligeholde lokalerne på Sankt Josef til netværksskabende og sundhedsfremmende aktiviteter for ældre.
· At samarbejde med Sundhedscenter, Træningscenter, Ældrekontor, P&O kontor og Folkesundhed København om tilbud til ældre.
· At opfylde kravene for tilskud ifølge Servicelovens § 79, herunder indsendelse af regnskab og fremmødestatistikker.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forpligter sig til:
·
At indgå en lejeaftale med Københavns Ejendomme
om
· At samarbejde med Aktivitetscentret om borgeruddannelse, forebyggelse og sundhedsfremme.
· At betale en garantisum til Aktivitetscentret, såfremt forvaltningen opsiger partnerskabsaftalen indenfor 5 år. Beløbet nedskrives, så der ved opsigelse:
2008 |
betales 2.5 mio. kr. |
2009 |
betales 2.0 mio. kr. |
2010 |
betales 1.5 mio. kr. |
2011 |
betales 1.0 mio. kr. |
2012 |
betales 750.000 kr. |
Såfremt Aktivitetscentret opsiger aftalen udbetales 0 kr.
Inden udgangen af 2012 forhandles en ny partnerskabsaftale.
Forvaltningen kan opsige lejemålet med 6 måneders varsel til Københavns Ejendomme, der ikke kan opsige aftalen, medmindre der tilbydes tilsvarende lokaler et andet sted.
Københavns Ejendomme tager forbehold i forbindelse med lejekontrakt og model for betaling af garantisum ved opsigelse. Lejekontrakten kan først endeligt godkendes, når partnerskabsaftalen er forelagt Københavns Ejendomme. Det samme gælder ombygningsplanerne.
Økonomi
Det har været nødvendigt at reservere lejemålet fra 1. juli til 1. oktober. Dette kunne kun lade sig gøre mod at betale leje i den periode. Husleje for juli til og med december 2007, der er estimeret til ca. 500.000 kr., finansieres ved bidrag fra Aktivitetscentret H.C. Ørstedsvej og tilskud fra puljen til netværksaktiviteter i § 79.
Andelen af § 79 midlerne til Aktivitetscentret i 2008 i form af husleje og estimeret forbrug er, såfremt partnerskabet etableres, beregnet til 1.010.356 kr. (bilag 1 nederst viser til orientering en oversigt over huslejeudgifter i andre § 79 enheder)
De øvrige bevillinger efter Servicelovens § 79 for 2008 (Pleje, Service og Boliger for Ældre, Efterspørgselsstyret. Dagområdet 5.32.33.1 Forebyggende Indsats for Ældre)
fordeles efter ansøgning og beregnes på baggrund af ejendomsudgifter, fremmøde og antal medlemmer. Ansøgningsfristen er den 17. september 2007 og sagen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget den 22. november. Merudgiften til Aktivitetscentret på Sankt Josef tages af den del af § 79 puljen, der anvendes til netværksaktiviteter, så det direkte tilskud til øvrige klubber ikke påvirkes.
Videre proces
Der udarbejdes en partnerskabsaftale med Aktivitetscentret. Denne skal godkendes af Københavns Ejendomme i forbindelse med indgåelse af endelig lejekontrakt.
Der udarbejdes ombygningsplan, der skal godkendes af Københavns ejendomme.
Der stiles mod indvielse i januar 2008 efter ombygning og indretning.
Bilag
1. Aktivitetscentrets på Skt. Joseph
2. Beregningsmodel for tilskud ifølge § 79
Hanne Baastrup
/Jette Jul Bruun