Fællesindstilling - Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen
Fællesindstilling - Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 6. september 2007
4. Fællesindstilling - Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen
SOU 211/2007 J.nr. 60/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen, Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har udarbejdet en budgetanalyse af
hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen.
Analysen er bestilt af ØU 6. februar 2007 (ØU 53/2007).
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, 1.
at
Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget tager
budgetanalysen af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og
Socialforvaltningen til efterretning. 2.
at
budgetanalysens resultater indgår i budgetforhandlingerne for 2008 i relation
til hjemmeplejeområdet. Sundheds- og Omsorgsudvalgets
beslutning den 6. september 2007: Udvalget tog orienteringen til efterretning.
|
Problemstilling
Økonomiudvalget
har besluttet, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen skal udarbejde en budgetanalyse af
de to forvaltningers hjemmeplejekorps. Baggrunden er, at begge forvaltninger
har haft merforbrug på hjemmeplejeområdet de seneste år. Endvidere er
Københavns Kommunes timepriser for praktisk hjælp de højeste i 6-bynøgletallene
for budget 2007 - dog er timeprisen for personlig hjælp under gennemsnittet. I
2006 var merforbrugene 40,6 mio. kr. for Sundheds- og Omsorgsudvalget og 48,3
mio. kr. for Socialudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalgets hjemmeplejebudget i
2006 var ca. 890 mio. kr., mens Socialudvalgets hjemmeplejebudget i 2006 var
ca. 195 mio. kr.
LØsning
Analysen
fokuserer på en sammenligning af timepriserne internt i hver af de to
forvaltninger og de to forvaltninger imellem. Som analysedesign er anvendt en
benchmarkmodel udviklet af McKinsey for KL, Socialministeriet og
Finansministeriet.
Det
skal pointeres, at analysen udelukkende undersøger forskelle i timepriser, dvs.
forskelle i hjemmeplejens omkostninger pr. leveret time. Dermed fokuseres ikke
på visitationspraksis, som er en anden udgiftsdrivende faktor.
Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har dog begge iværksat
tiltag for at forbedre visitationspraksis.
Analysens
hovedkonklusion er, at der er effektiviseringspotentialer i både Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen. Effektiviseringspotentialerne er
baseret på potentialet ved at opnå det gennemsnitlige effektivitetsniveau.
Benchmarkingen
af hjemmeplejeenhederne internt i hver af de to forvaltninger viser, at der er
et effektiviseringspotentiale på 34,2 mio. kr. i Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen, og et effektiviseringspotentiale på 3,6 mill. kr. i
Socialforvaltningen. I potentialeberegningerne er der søgt taget forbehold for
forskellige opgørelsesmetoder i de to forvaltninger.
Socialforvaltningen
har derudover gået skridtet videre i forhold til at vurdere effektivitetspotentialet
udfra en gennemsnitsbetragtning. Socialforvaltningen har derfor også valgt at
vurdere effektiviseringspotentialet set ud fra best practice, hvor det
forudsættes at Socialforvaltningens distrikter kan blive ligeså effektive som
det distrikt med de laveste omkostninger pr. leveret time. Hvis denne tilgang
vælges er der et yderligere effektiviseringspotentiale på mellem 15,7 og 26,7
mio. kr. Endelig viser en sammenligning af de to forvaltninger, at hvis
Socialforvaltningen bliver lige så effektiv som Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen er der et effektiviseringspotentiale på 23,9 mio. kr. i
Socialforvaltningen. Samlet set er der således et effektiviseringspotentiale i
Socialforvaltningen på mellem 1,5 og 11 pct. i forhold til regnskab 2006.
Det
skal bemærkes, at der er tale om et teknisk effektiviseringsestimat. I forbindelse med analysen er der således
ikke foretaget en vurdering af, om potentialet kan realiseres i praksis.
Analysen
peger på de faktorer, hvor der er størst effektiviseringspotentiale i de to
forvaltninger, og den bidrager med inspiration til, hvordan effektiviteten
øges. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har begge
igangsat initiativer med henblik på at effektivisere hjemmeplejen.
Socialforvaltningen
har som led i genopretningsprojektet igangsat en lang række initiativer til
forbedring af kvaliteten og effektiviteten i hjemmeplejen. I den forbindelse
arbejdes bl.a. med implementering af nyt omsorgssystem, styrkelse af
økonomistyringen, forbedring af rekrutteringssituation og sygefravær samt
leder- og kompetenceudvikling. Derudover samarbejder Socialforvaltningen med
KL's konsulentvirksomhed om en effektivitetsanalyse, der har til formål at
beregne effektiviseringspotentialet samt opstille anbefalinger for en realisering
af effektiviseringsgevinsterne. På baggrund af analysens foreløbige konklusioner har
Socialforvaltningen igangsat en analyse af behovet for at definere en del af
hjemmeplejens indsats som socialpædagogisk bistand. Dette for at sikre, at
Socialforvaltningens indsats bliver defineret ud fra en balanceret vurdering af
effektivitet og målgruppens komplekse behov. KL's konsulentrapport skal
behandles i Socialudvalget d. 26. september 2007.
Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen arbejder bl.a. med forbedring af rekrutteringssituation
og sygefravær, styrkelse af økonomistyringen samt styrkelse af sammenhængen
mellem visiteret, planlagt og leveret
tid.
Der
er overensstemmelse mellem disse initiativer og de områder, hvor analysen peger
på potentielle effektiviseringer.
Økonomi
Implementering
af forvaltningernes initiativer til effektivisering forventes at bidrage til at
nedbringe merforbruget på hjemmeplejeområdet.
Socialforvaltningen
er enig i, at der er et effektiviseringspotentiale i forhold til hjemmeplejens
forbrug. Socialforvaltningen har tidligere anslået effektiviseringsgevinsterne
som følge af hjemmeplejens genopretningsprojekt til 22 mill. kr. i 2008 (jf.
SUD 175/2007). Genopretningsprojektet vedrører både hjemmeplejens udførerdel og
visitationsdel, idet det bemærkes, at forventningen til visitationsdelen har været anslået
til 2,5 mio. kr. Benchmarkanalysen, som denne indstilling
vedrører, fokuserer udelukkende på udførerdelen.
Socialforvaltningen
forventer et merforbrug i 2008 på hjemmeplejeområdet på 46,5 mio. kr., hvorfor
Socialudvalget har indmeldt et budgetønske på 24,5 mio. kr. til budget 2008.
En
fuld implementering af effektiviseringsgevinsterne vil forudsætte en lang række
initiativer, herunder investeringen i et omsorgssystem til at understøtte
hjemmeplejens styring, planlægning og ledelsesinformation. Det er derfor
Socialforvaltningens vurdering, at effektiviseringspotentialet vil kunne
indfases over en treårig periode (2008-2010).
Det
er Socialforvaltningens vurdering, at effektiviseringspotentialet på mellem
15,7 og 26,7 mill. kr. på udførerdelen alene er vanskeligt at realisere.
Endvidere er effektiviseringsniveauet ikke ønskeligt, idet KL's analyse viser,
at nogle af de mest effektive distrikter på indirekte brugertid ikke anvender
tilstrækkelig tid på dokumentation og kompetenceudvikling. Det er
Socialforvaltningens vurdering, at et effektiviseringspotentiale på 22,0 mio.
kr. på både udførerdelen og visitationsdelen er realistisk samt overholder en
række af lovgivningens krav til bl.a. dokumentation og medarbejdernes behov for
kompetenceudvikling.
Da
denne benchmarkanalyse viser et effektiviseringspotentiale på mellem 15,7 og
26,7 mio. kr. vedrørende udførerdelen alene, kan der dog arbejdes videre med at
identificere yderligere effektiviseringsmuligheder.
Videre proces
Bilag
1.
Timeprisanalyse
af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen
2.
Kommissorium til timeprisanalyse af hjemmeplejen
3.
Socialudvalgets beslutning den 29, august 2007.
Claus Juhl Lene
Sillasen Anette
Laigaard