Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger
Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 6. august 2001
7. Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger
SOU 246/2001 J.nr. 62/98
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at vedlagte opgørelse fra Københavns Sundhedsforvaltning over indlagte patienter godkendt til plejehjem og ledige ældreboliger mv. tages til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 6. august 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols: "Alt i alt går det den forkerte vej. Dansk Folkeparti mener, at der må en strukturændring til. F.eks. skal der straks etableres flere plejehjemspladser, så ventelisterne kan falde".
RESUME
Af opgørelsen fremgår antal ventende til ældreegnede boliger (plejehjem, beskyttede boliger og ældreboliger), ventetider og antallet af indflyttede i boligtyperne. Dernæst fremgår antallet af hospitalsindlagte ventende til plejehjem, samt udviklingen i antallet af ledige ældreboliger fordelt efter ældreboligkomplekser og bydele. Opgørelsen fremlægges på baggrund af aftale om kvartalsvis orientering af udvalget om udviklingen i visitation og anvisning til ældreegnede boliger.