Folkesundhedsplan for Københavns Kommune (Ny indstilling)
Folkesundhedsplan for Københavns Kommune (Ny indstilling)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 6. august 2001
13. Folkesundhedsplan for Københavns Kommune (Ny indstilling)
SOU 228/2001 J.nr. 79/98
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen tilslutter sig de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002 - 2005, som er beskrevet i denne indstilling.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der efterfølgende af de respektive forvaltninger udarbejdes handleplaner for hvert af indsatsområderne.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 6. august 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til et senere møde.
RESUME
På baggrund af høringsproces, svar og udvalgets drøftelser heraf, indstiller Sundhedsforvaltningen, at der udelukkende tages stilling til den overordnede ramme for de kommende 4 års folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune i form af overordnede målsætninger og indsatsmål.
Den overordnede ramme siger ikke noget om, hvordan indsatserne konkret skal tilrettelægges, men tanken er, at der udarbejdes handleplaner for hvert af indsatsområderne, når rammerne for arbejdet er vedtaget. Det foreslås, at de enkelte handleplaner efterfølgende forelægges de ansvarlige politiske udvalg.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har den koordinerende rolle i forhold til at planens overordnede målsætninger føres ud i livet. De enkelte handleplaner mv. skal derfor forelægges udvalget med henblik på koordination.