Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 8/2000 om kontraktsledelse i Københavns Kommune
Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 8/2000 om kontraktsledelse i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 6. august 2001
18. Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 8/2000 om kontraktsledelse i Københavns Kommune
SOU 234/2001 J.nr. 34/2001
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds-og Omsorgsudvalget fremsender nedenstående bemærkninger som besvarelse af revisionsprotokollat nr. 8/2000,
vedrørende Revisionsdirektoratets tværgående undersøgelse af, hvorledes kontraktledelse er implementeret i Københavns Kommune.
RESUME
Revisionsdirektoratet har som led i direktoratets ledelsesrevision foretaget en tværgående undersøgelse af, hvorledes kontraktledelse er blevet implementeret som styringsprincip i Københavns Kommune.
Undersøgelsen har omfattet 16 virksomhedskontrakter, samt en beskrivelse af forvaltninger uden kontraktledelse.
Revisionsdirektoratet anmoder om Sundheds- og Omsorgsudvalgets udtalelse til undersøgelsens principielle problemstillinger.
Sundhedsforvaltningen har endnu ikke indgået egentlige kontrakter med decentrale budgetansvarlige enheder. Forvaltningen har dog som målsætning at udbrede kontraktledelsen som generelt styringsprincip i det decentrale niveau i de kommende år. Den første kontrakt forventes indgået med Rygcentret ultimo 2001.
Forvaltningen har derfor ikke konkrete erfaringer, som kan lægges til grund for bemærkninger til Revisionens undersøgelse. I den konkrete implementering af kontraktledelse i Sundhedsforvaltningen vil der blive taget afsæt i de til enhver tid gældende retningslinier for kommunens kontraktledelse.
SAGSBESKRIVELSE
Revisionsdirektoratet har som led i direktoratets ledelsesrevision foretaget en tværgående undersøgelse af, hvorledes kontraktledelse er blevet implementeret som styringsprincip i Københavns Kommune.
Revisionsdirektoratets undersøgelse har omfattet 16 virksomhedskontrakter. Ingen af disse virksomhedskontrakter henhører under Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Formålet med undersøgelsen har været:
- At belyse formålet med kontraktledelse som styringsprincip i Københavns Kommune.
- At vurdere om Økonomiforvaltningens vejledning fra 1998 "Kontraktledelse i Københavns Kommune" er tilstrækkelig og relevant til styringsformål.
- At vurdere forvaltningernes evalueringer af kontrakledelse.
- At undersøge hvilke planer og overvejelser de forvaltninger, der endnu ikke har indgået virksomhedskontrakter, har i forbindelse med implementering af kontraktledelse.
Undersøgelsen munder ud i nogle principielle problemstillinger som anføres i protokollatets pkt. 40.
Sundhedsforvaltningen støtter kontraktledelsestanken meget, og idéerne bag kontraktledelse indgår i mange af Sundhedsforvaltningens bestræbelser på at få bedre styr på driften. Forvaltningen påtænker i løbet af de kommende år generelt at tage kontraktledelse i brug som styringsprincip i relation til det decentrale niveau.
Sundhedsforvaltningen har ikke indgået i revsionsdirektoratets undersøgelse, og man har således fra forvaltningens side ingen praktiske erfaringer med området, som kan supplere eller justere revisionens undersøgelse.
Det skal oplyses, at Sundhedsforvaltningen forventer at indgå den første virksomhedskontrakt med Rygcentret ultimo 2001.
Sundhedsforvaltningen vil til enhver tid tager udgangspunkt i kommunens gældende retningslinier for brugen af kontraktledelse. Ansvaret for udvikling af disse retningslinier – f.eks. på baggrund af Revisionens undersøgelse – påhviler Økonomiforvaltningen.
Sundhedsforvaltningen har sagt nævnt ingen praktiske erfaringer med kontraktledelse som kan danne grundlag for konkrete bemærkninger til Revisionens undersøgelse.
ØKONOMI
-
Høring
-
BILAG
Revisionsdirektoratets revisionsprotokollat nr. 8/2000
Bo Andersen
/ Lau Svendsen-Tune