Henvendelse fra Københavns Kommunes Integrationsråd om ophør af samarbejde mellem Københavns Kommunes Tolkeformidling og Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning.

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. juni 2002

4. Henvendelse fra Københavns Kommunes Integrationsråd om ophør af samarbejde mellem Københavns Kommunes Tolkeformidling og Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning.

SOU 125/2002 J.nr. 38/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte udkast til svar til Københavns Kommunes Integrationsråd

Københavns Kommunes Integrationsråd har rettet til henvendelse Sundheds- og Omsorgsudvalget og opfordret udvalget til at genoverveje sin beslutning om at afslutte samarbejdet med Københavns Kommunes Tolkeformidling. I henvendelsen anfører Integrationsrådet, at det er deres opfattelse, at Københavns Kommune kun bør anvende tolke, der er tolkeuddannede og udover sproget, er uddannede i etiske og moralske aspekter i en tolkesituation. Endvidere opfordrer Integrationsrådet til at Københavns Kommune tager initiativ til en kvalitetssikring af de tolke, kommunen anvender.

Sundhedsforvaltningen orienterede den 22. februar 2002 udvalget om, at forvaltningen havde besluttet at stoppe samarbejdet med Tolkeformidlingen i forhold til tolkninger hos praktiserende læger og speciallæger (SOU 56/2002).

Københavns Kommune har hidtil afholdt udgiften til formidling af tolke hos de praktiserende læger og speciallæger i kommunen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har med virkning fra 1. juli 2002 besluttet at indføre et administrationsgebyr på 86 kr. pr. tolkning hos praktiserende læger og speciallæger, idet Konkurrencestyrelsen finder, at der er tale om konkurrencemæssige fordele i forhold til private tolkebureauer, når der ikke opkræves administrationsgebyr i forhold til lægerne.

Sundhedsforvaltningen har truffet beslutningen om at stoppe samarbejdet med Tolkeformidlingen, fordi indførelse af et administrationsgebyr vil betyde en forøgelse af udgiften til tolke hos lægerne på 0,8 mio. kr. årligt. Hertil kommer, at de private tolke(bureauer) med rette vil kunne stille krav om et tilsvarende gebyr.

Sundhedsforvaltningen er enig med Integrationsrådet i, at det er vigtigt at fokusere på kvaliteten af tolkninger, og at sikre borgerne den bedst mulige service.

På baggrund af en henstilling fra Konkurrencestyrelsen har Sundhedsforvaltningen opstillet en række objektive kvalifikationskrav til de tolke(bureauer), der ønsker optagelse på kommunens tolkeliste. For til stadighed at sikre kvaliteten i tolkningerne vurderer forvaltningen for øjeblikket kvalifikationskravene med henblik på en eventuel justering. Det indgår blandt andet i forvaltningens overvejelser, om hvorvidt det er muligt at stille krav om, at alle uuddannede tolke, der optages på kommunens tolkeliste skal gennemgå en test.

Sundhedsforvaltningen foreslår på baggrund af ovennævnte, at Sundheds- og Omsorgsudvalget svarer Integrationsrådet:

• at beslutningen om at afslutte samarbejdet med Københavns Kommune Tolkeformidling alene vedrører de praktiserende læger og speciallæger i Københavns Kommune
• at beslutningen alene er begrundet i økonomiske hensyn
• at Sundhedsforvaltningen til stadighed er opmærksom på kvaliteten af de tolkninger, der udføres hos lægerne i kommunen
• at Sundhedsforvaltningen aktuelt vurderer de kvalifikationskrav, der er for at blive optaget på kommunens tolkeliste, og at forvaltningen vil forespørge Konkurrencestyrelsen om, det er muligt at opstille egne krav til test af tolke.
• at Sundheds- og Omsorgsudvalget løbende vil holde Integrationsrådet orienteret.

Sundhedsforvaltningen løbende vil holde Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteret.

Integrationsrådet har ved brev af 15. april 2002 rettet henvendelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget og opfordret udvalget til at genoverveje sin beslutning om at afslutte samarbejdet med Københavns Kommunes Tolkeformidling. Integrationsrådet anfører, at det er deres opfattelse, at Københavns Kommune kun bør anvende tolke, der er tolkeuddannede og udover sproget, er uddannede i etiske og moralske aspekter i en tolkesituation. Endvidere opfordrer Integrationsrådet til at Københavns Kommune tager initiativ til en kvalitetssikring af de tolke, kommunen anvender.

Baggrunden for Integrationsrådets henvendelse til Sundheds og Omsorgsudvalget er, at Sundhedsforvaltningen den 21. februar 2002 orienterede Sundheds- og Omsorgsudvalget om, at forvaltningen har besluttet, at praktiserende læger og speciallæger pr. 1. juli 2002 ikke længere kan anvende tolke fra Tolkeformidlingen, idet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har besluttet at opkræve et administrationsgebyr på 86 kr. pr. tolkeformidling, når læger anvender tolke fra Tolkeformidlingen. Sundheds – og Omsorgsudvalget tog orienteringen til efterretning (SOU 56/2002).

Det skal præciseres, at Sundhedsforvaltningens beslutning alene vedrører tolkning hos praktiserende læger og speciallæger. Sundhedsforvaltningen og institutioner under forvaltningen kan fortsat benytte tolke fra Københavns Kommunes Tolkeformidling.

Tolkeformidlingen hører under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det har hidtil været Københavns Kommune, der har afholdt udgiften til Tolkeformidlingens formidling af tolke, når de praktiserende læger og speciallæger har anvendt tolke fra Tolkeformidlingen, idet Sundhedsforvaltningen i 1994 overførte ressourcer til Tolkeformidlingen, således at både Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen finansierede Tolkeformidlingen.

Det fremgår således af SOU 56/2002:

"Konkurrencestyrelsen er på baggrund af en konkret henvendelse fra et privat tolkebureau i færd med at undersøge markedet for tolkeformidling i København.

I den forbindelse er styrelsen blevet opmærksom på, at Københavns Kommune finansierer Tolkeformidlingens udgifter i forbindelse med formidling af tolke.

Da der ikke opkræves et administrationsgebyr i forbindelse med formidling af tolke til de praktiserende læger og speciallæger, finder Konkurrencestyrelsen, at der ydes støtte til et område, hvor Københavns Kommunes Tolkeformidling er i konkurrence med en række private tolkeformidlingsbureauer.

Konkurrencestyrelsen finder, at der er tale om konkurrenceforvridende krydssubsidiering, idet Tolkeformidlingens administrationsomkostninger dækkes af kommunal støtte. Efter styrelsens opfattelse bevirker dette, at Københavns Kommunes Tolkeformidling dels kan tilbyde en højere løn, end det er muligt for de private udbydere, dels har flere ressourcer til efteruddannelse af tolkene, hvilket skulle give Tolkeformidlingen en konkurrencemæssig fordel".

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen besluttede derfor på denne baggrund at indføre et administrationsgebyr 86 kr. pr. tolkeformidling.

Sundhedsforvaltningens beslutning om, at de praktiserende læger og speciallæger med virkning fra den 1. juli 2002 ikke længere kan benytte tolke fra Københavns Kommunes Tolkeformidling, er begrundet i økonomiske forhold.

Der blev i 2001 formidlet ca. 9000 tolkninger fra Tolkeformidlingen til de praktiserende læger og speciallæger i kommunen. Indførelse af et administrationsgebyr på 86 kr. pr. tolkning vil således medføre en merudgift på 0,8 mio. kr. årligt for så vidt angår de tolkninger, der er formidlet fra Tolkeformidlingen. Hertil kommer, at de private tolkebureauer med rette også ville kunne stille krav om et administrationsgebyr på 86 kr. pr. formidling.

Såfremt lægerne i Københavns Kommune fortsat skal benytte tolke fra Tolkeformidlingen, vil det således kræve en økonomisk ekstrabevilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Integrationsrådet anfører endvidere i sin henvendelse:

"Integrationsrådet har som sigte, at den enkelte borger skal have den bedst mulige service af Københavns Kommune. Derfor finder rådet det afgørende, at kommunen i forhold til brugen af tolke fokuserer på kvaliteten af de tolkninger, der bliver gennemført. Integrationsrådet mener derfor, at Københavns Kommune kun bør anvende tolke, der er tolkeuddannede og derfor udover sproget bl.a. er uddannede i etiske og moralske aspekter i en tolkesituation. Dette er især vigtigt i en situation, hvor der er risiko for fejlbehandling af en patient, hvis der ikke foretages korrekt tolkning

Københavns Kommunes Tolkeformidling anvender kun tolkeuddannede tolke og har endvidere lang erfaring i tolkeopgaver for læger".

Sundhedsforvaltningen er enig med Integrationsrådet i, at det er vigtigt at fokusere på kvaliteten af tolkninger, og at sikre borgerne den bedst mulige service.

På baggrund af en henstilling fra Konkurrencestyrelsen i sommeren 2001 opstillede Sundhedsforvaltningen en række kvalifikationskrav til tolke(bureauer), der ønskede optagelse på kommunens tolkeliste. Disse kvalitetskrav blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 6. august 2001 (SOU 244/2001).

Kvalifikationskravene er:,

"godt kendskab til dansk og det sprog, der skal tolkes på

tolkene skal være bekendt med relevante tolkeetiske regler, herunder tavshedspligten

tolke skal have grundigt kendskab til det danske sundhedsvæsen

formidle kommunikation uden meningsforstyrrende fejl og på et flydende og korrekt sprog

Som indikator for hvilke tolke, der betragtes, som kvalificeret kan peges på, at personer med akademisk tolkeuddannelse d.v.s translatører, tolke og andre med tilsvarende videregående sproglig uddannelse og personer med ikke-akademisk tolkeuddannelse fra Handelsskolen.

Det bemærkes, at børn og andre pårørende til patienten ikke kan anvendes som tolk.

Tolke/tolkebureauerne, der optages på kommunes tolkeliste forpligtiger sig til at sikre, at tolkene har de fornøden kvalifikationer, samt at fremlægge dokumentation herfor.

Tolke/tolkebureauerne forpligtiger sig til løbende at vedligeholde tolkenes kvalifikationer. En gang årligt skal tolkene/tolkebureauerne fremsende information til Sundhedsforvaltningen herom.

Manglende vedligeholdelse af kvalifikationer og manglende indsendelse af dokumention kan medføre, at tolkebureauet ikke længere kan være optaget på kommunens tolkeliste.

Alle tolke/tolkebureauer, der opfylder kvalifikationskravene, kan optages på kommunens liste".

Sundhedsforvaltningen har nu anvendt de opstillede kvalifikationskrav i snart et år og er aktuelt begyndt at overveje, om kravene skal ændres og justeres. I arbejdet med at vurdere kvalifikationskravene har Sundhedsforvaltningen indledt et samarbejde med en læge, der aktuelt arbejder på et kvalitetsudviklingsprojekt om en indvandrerkonsulentfunktion for de praktiserende læger. Forvaltningen overvejer ligeledes at inddrage ekstern ekspertbistand.

Baggrunden for forvaltningens eventuelle ændring af kvalifikationskravene er, at forvaltningen til stadighed ønsker at sikre borgerne den bedst mulige kvalitet i tolkning.

Såfremt der sker en ændring i kvalifikationskravene, vil der ske en fornyet vurdering af alle de (tolke)bureauer, der er i dag er optaget på kommunens tolkeliste.

Integrationsrådet anfører i sin udtalelse, at Tolkeformidlingen kun anvender uddannede tolke.

Tolke fra Tolkeformidlingen, der ikke er tolkeuddannede (statsprøvet tolk, translatør eller tilsvarende), skal bestå en test, der foretages af en ekstern eksaminator og censor. Uddannede tolke og tolke, der har bestået testen kommer herefter i en "følordning", hvor ansøgeren er ude med en erfaren tolk, der evaluerer forløbet. Forløbet skal være tilfredsstillende, førend ansøgeren kan tilknyttes Tolkeformidlingen.

Tolkeformidlingen forestår en løbende opkvalificering af tolkene inden for relevante fagområder.

Det indgår i Sundhedsforvaltningens overvejelser, om det er muligt at opstille kvalifikationskrav om, at det kun er uddannede tolke og tolke, der har gennemgået en særlig prøve godkendt af Sundhedsforvaltningen, som må tolke for lægerne. Det er imidlertid Sundhedsforvaltningens opfattelse, at det dels kan være tvivlsomt, hvorvidt Konkurrencestyrelsen vil godkende et sådant kvalifikationskrav, dels at det vil kræve stor administration fra forvaltningens side at sikre sig, at tolkebureauerne kun anvender uddannede og testede tolke.

Sundhedsforvaltningen vil i første omgang rette henvendelse til Konkurrencestyrelsen om, hvorvidt kommunen kan opstille egne krav til test af tolke.

På baggrund af ovennævnte foreslår Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget svarer Integrationsrådet,

• at beslutningen om at afslutte samarbejdet med Københavns Kommune Tolkeformidling alene vedrører de praktiserende læger og speciallæger i Københavns Kommune

• at beslutningen alene er begrundet i økonomiske hensyn

• at Sundhedsforvaltningen til stadig er opmærksom på kvaliteten af de tolkninger, der udføres hos lægerne i kommunen

• at Sundhedsforvaltningen aktuelt vurderer de kvalifikationskrav, der er for at blive optaget på kommunens tolkeliste, og at forvaltningen vil forespørge Konkurrencestyrelsen om, det er muligt at opstille egne krav til test af tolke.

• at Sundheds- og Omsorgsudvalget løbende vil holde Integrationsrådet orienteret.

Sundhedsforvaltningen vil holde Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteret.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede i sit møde den 15. maj 2002 (FAU 231/2002) et forslag om, at bl.a. Tolkeformidlingen under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nedlægges og at der fremover benyttes private tolkebureauer.

Forslaget blev ikke tiltrådt

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Der blev i 2001 formidlet ca. 9000 tolkninger fra Tolkeformidlingen til de praktiserende læger og speciallæger i kommunen. Indførelse af et administrationsgebyr på 86 kr. pr. tolkning vil således medføre en merudgift på 0,8 mio. kr. årligt for så vidt angår de tolkninger, der er formidlet fra Tolkeformidlingen. Hertil kommer, at de private tolkebureauer med rette også ville kunne stille krav om et administrationsgebyr på 86 kr. pr. formidling.

Såfremt lægerne i Københavns Kommune fortsat skal benytte tolke fra Tolkeformidlingen, vil det således kræve en økonomisk ekstrabevilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Ingen

1. Integrationsrådets brev af 15. april 2002 til Sundhed- og Omsorgsudvalget.
2. Sundheds- og Omsorgsudvalgets udkast til svar til Integrationsrådet.

Ib Haurum

/Karis Hagild