Medlemsforslag vedrørende reetablering af tandklinikkerne på Sundpark Skole og Amager Fælled Skole og samlet plan for tandklinikkerne, stillet af Trine Schaltz og Marlene Krogh (F) (NY INDSTILLING - fortsat behandling fra mødet 23. maj 2002)
Medlemsforslag vedrørende reetablering af tandklinikkerne på Sundpark Skole og Amager Fælled Skole og samlet plan for tandklinikkerne, stillet af Trine Schaltz og Marlene Krogh (F) (NY INDSTILLING - fortsat behandling fra mødet 23. maj 2002)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 6. juni 2002
2. Medlemsforslag vedrørende reetablering af tandklinikkerne på Sundpark Skole og Amager Fælled Skole og samlet plan for tandklinikkerne, stillet af Trine Schaltz og Marlene Krogh (F) (NY INDSTILLING - fortsat behandling fra mødet 23. maj 2002)
SOU 145/2002 J.nr. 60/2000
INDSTILLING
Sundhedforvaltningen indstiller
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender klinikplanlægningen for 2003.
at
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at kliniknedlæggelsen på Sundpark Skolen opretholdes.RESUME
Trine Schaltz og Marlene Krogh stillede på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 21. februar 2002 følgende forslag: "Det pålægges Sundhedsforvaltningen at reetablere tandklinikkerne på henholdsvis Sundpark Skolen og Amagerfælled Skole. Det pålægges Sundhedsforvaltningen at udarbejde en samlet plan for tandklinikkerne i Københavns Kommune".
Sagen blev behandlet på Sundheds- og Omsorgsudvalget møde d. 23. maj 2002 (SOU 71/2002), hvor en del af indstillingen blev godkendt. Diskussionen om klinikplanlægning for 2003 og opretholdelse af nedlæggelsen af Sundpark Skolens tandklinik blev udsat med henblik på en yderligere belysning af. tilgængelighed i service for børnene i Børne- og Ungdomstandplejen og om, hvordan berørte skoler og forældre orienteres om beslutninger vedr. tandklinikker.
Tilgængelighed i service beskrives generelt udfra Børne- og Ungdomstandplejens serviceinformation (bilag 1) og det vedtagne budgetforslag for 2003, der indeholder budgetmål for tandplejen.
Tilgængelighed i service beskrives specifikt i forhold til de klinikker, der evt. lukkes i forbindelse med Handleplan 2003. Den planlagte Handleplan i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen for 2003 omfatter Nyboder Skole, Gerbrandskolen og Vesterbro.
Vedrørende information om kliniknedlæggelser informeres skolen så snart den endelige beslutning om nedlæggelse af en tandklinik er taget. Når det nøjagtige tidspunkt for lukningen af klinikken er fastlagt, sørger Børne- og Ungdomstandplejen for direkte information af samtlige forældre.
På den baggrund anbefaler Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender klinikplanlægningen for 2003.
Vedrørende forslag om reetablering af tandklinikkerne på Sundpark skole og Amagerfælled Skole, kan det oplyses, at børnene fra Sundpark Skole nu benytter Sønderbro Skoles tandklinik, der har kapacitet til at behandle børnene.
Amagerfælled Skoles 2-rumsklinik er ikke nedlagt, men planlægges på længere sigt udbygget til en 3-rumsklinik.
Nedlæggelsen af 1-rumsklinikken på Sundpark Skole er et led i en forandring af strukturen i Børne- og Ungdomstandplejen. Nedlæggelsen blev fremskyndet, da det pludseligt blev muligt at få gennemført en længe ønsket udvidelse af tandklinikken på Sønderbro Skole fra en 2-rumsklinik til en 4-rumsklinik, jf. principper for klinikplanlægning.
Samtidig har der de sidste 3-4 år været store vanskeligheder omkring bemandingen af Peder Lykke Skolens tandklinik pga. længerevarende fravær. Peder Lykke Skole indeholder udover en tandklinik også en tandreguleringsklinik. Personalet fra Sundpark Skole får derfor mulighed for at udgøre en del af et større tandplejemiljø, end det var muligt på Sundpark Skolen.
Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at kliniknedlæggelsen opretholdes.
SAGSBESKRIVELSE
Trine Schaltz og Marlene Krogh stillede på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 21. februar 2002 følgende forslag: "Det pålægges Sundhedsforvaltningen at reetablere tandklinikkerne på henholdsvis Sundpark Skolen og Amagerfælled Skole. Det pålægges Sundhedsforvaltningen at udarbejde en samlet plan for tandklinikkerne i Københavns Kommune".
Sagen blev behandlet på Sundheds- og Omsorgsudvalget møde d. 23. maj 2002 (SOU 71/2002), hvor en del af indstillingen blev godkendt. Diskussionen om klinikplanlægning for 2003 og opretholdelse af nedlæggelsen af Sundpark Skolens tandklinik blev udsat med henblik på en yderligere belysning af. tilgængelighed i service for børnene i Børne- og Ungdomstandplejen og om, hvordan berørte skoler og forældre orienteres om beslutninger vedr. tandklinikker.
1. Generelt om service i Børne- og Ungdomstandplejen
Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune lægger vægt på, at børn tidligt kommer til tandlæge, så senere problemer med tænderne forebygges. Alle børn i kommunen kan allerede fra fødsel og indtil de fylder 18 år få gratis tandpleje på en af Børne- og Ungdomstandplejens klinikker.
Tandplejen afpasses efter det enkeltes barns behov og foregår i et tæt samarbejde med forældre, sundhedsplejersker, pædagoger og lærere. De fleste børn bliver indkaldt til det første besøg på en tandklinik, når de er omkring 1½ år. Det næste tandeftersyn sker typisk, når barnet er ca. tre år. Skolebørn går til tandlæge på skolen eller på en klinik i nærheden. Tandeftersyn og behandling sker efter behov. Børn med ringe risiko for huller i tænderne bliver indkaldt med 15-18 måneders mellemrum, mens børn med større risiko for huller bliver indkaldt oftere. Børn og unge får tilbud om tandregulering, hvis de har en tandstillingsfejl, der kan skade tænderne eller give en dårlig tyggefunktion. Se vedlagte folder Tandpleje for børn og unge (Bilag 1).
Budgetmål for tandplejen i 2003
Den 25. april 2002 vedtog Sundheds- og Omsorgsudvalget følgende mål for tandplejen i Københavns Kommune, som en del af udvalgets budgetforslag for 2003:
"Tandplejens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde planlægges med udgangspunkt i lokale forhold og den lokale befolkningssammensætning for at løse problemer og imødekome behov".
2. Service og tilgængelighed i forbindelse med Handleplan 2003
Som følge af Handleplan 2003 er der en række forhold, der vedrører service og tilgængelighed. I beskrivelsen er der lagt vægt på, hvor der lægges op til, at der sker lukning af tandklinikker. Den planlagte Handleplan i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen for 2003 omfatter Nyboder Skole, Gerbrandskolen og Vesterbro.
Nyboder Skole, opg. B.
Såfremt tandreguleringsklinikken flyttes fra Nyboder Skole til et andet sted på Østerbro eller Nørrebro, vil omfanget af klientellet ikke ændres, idet klinikken allerede nu er optageområde for både Østerbro og Nørrebro. Klientellets størrelse vil således passe til antal medarbejdere.
M.h.t. transport af eleverne fra de forskellige skoler til tandreguleringsklinikken, drejer det sig i langt de fleste tilfælde om større børn/unge, som selv klarer transporten til og fra klinikken (de får evt. udleveret HT-klippekort).
Gerbrandskolen
En udvidelse af tandklinikken på Gerbrandskolen til en 4-rums-klinik vil medføre nedlæggelse af den midlertidige klinik på Højdevangens Skole samt den lille klinik på Sundbyøster Skole. Eleverne fra begge skolers nedlagte tandklinikker vil blive behandlet på Gerbrandskolens tandklinik. Afstanden fra Højdevangens Skole til Gerbrandskolen er ca. 800 m. Afstanden fra Sundbyøster Skole til Gerbrandskolen er 5-600 m.
Klinikkerne på Højdevangens Skole og på Sundbyøster Skole er begge 1-rums-klinikker. Når Gerbrandskolens 1-rums-klinik udvides til en 4-rums-klinik, er der tilstrækkelig klinikkapacitet til, at eleverne fra alle tre skoler kan behandles på Gerbrandskolen.
Vesterbro
Ny Carlsberg Vejens Skoles tandklinik er for ganske nylig blevet udvidet fra en 4-rums-klinik til en 5-rums-klinik indenfor klinikkens eksisterende rammer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at nedlægge 1-rums-klinikken på Oehlenschlægersgades Skole.
Afstanden fra Oehlenschlægersgades Skole til Ny Carlsberg Vejens Skole er ca. 600 m, og klinikken vil have tilstrækkelig kapacitet til behandling af eleverne fra Oehlenschlægersgades Skole.
Mobile tandklinikker
For at kunne give en god service til skoler uden tandklinik har Tandplejen foreslået, at der anskaffes et mindre antal mobile tandklinikker. I en mobilklinik kan der foretages almindelige tandundersøgelser, røntgenundersøgelser, forebyggende behandlinger, mindre tandbehandlinger samt visitation til tandreguleringsbehandling. Børne- og Ungdomstandplejen fik i slutningen af 2001 færdigindrettet en mobilklinik og er for øjeblikket ved at afprøve den.
Sådanne klinikker vil kunne supplere den stationære klinikkapacitet og afbøde serviceforringelser for de skoler, hvor små tandklinikker nedlægges. Mobile klinikker kan medføre serviceforbedringer for de skoler, som aldrig har haft tandklinik. Ca. 35% af folke- og specialskolerne har ikke tandklinik på skolen og de fleste har aldrig haft det.
De mobile klinikker kan også anvendes i forbindelse med tandklinikombygninger, hvor skolens stationære klinik må lukkes i ombygningsperioden.
Vedr. transport af elever til og fra tandklinik
Fra BH-kl. til og med 5. klasse vil eleverne blive indkaldt til undersøgelse og tandbehandling i små grupper, og de vil blive transporteret med taxa. Hvis det drejer sig om akut behandling (tandskader/tandpine) vil eleverne kunne tilbydes taxatransport enkeltvis.
Større elever vil via skolens kontor (men på Tandplejens regning) få tilbudt klippekort, hvis de skal med bus.
I forbindelse med taxa-kørsel gør skolerne ofte opmærksom på et problem vedr. 6. kl. eleverne. Eleverne i 6. kl. har ikke "udgangstilladelse" fra skolen. Derfor anmoder skolerne ofte om, at også elever i 6. kl. kan blive kørt i taxa. Dette kan Tandplejen ikke tilbyde, idet bevillingen som nævnt kun omfatter elever fra BH-klasse til 5. kl.
Forældrene er altid velkomne til selv at følge barnet. Tandklinikkerne i Københavns Kommune har nogle dage åbent til kl. 17.
Information til skolen/forældrene, når tandklinikken er besluttet lukket
Så snart den endelige beslutning om nedlæggelse af en tandklinik er taget informeres skolen. Tandplejen samarbejder med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forbindelse med informationen, idet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ønsker at være underrettet i de tilfælde det alene omhandler kliniknedlæggelser eller udvidelser, og dermed ikke indgår i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen handleplan.
I denne information indgår en ret detaljeret beskrivelse af baggrunden for udvidelser/nedlæggelser af små tandklinikker samt evt. særlige oplysninger i forbindelse med nedlæggelsen af den pågældende tandklinik. Oplysning om den nye tandklinik indgår også i informationen. Det foreslås, at forældrene på dette tidspunkt underrettes af skolen om den forestående nedlæggelse af klinikken.
Når det nøjagtige tidspunkt for lukningen af klinikken er fastlagt, sørger Børne- og Ungdomstandplejen for information til skolen, samt for direkte information af samtlige forældre. I denne information indgår oplysning om dato for flytning, nyt behandlingssted, navn på lederen af den nye klinik m.v.
På baggrund af denne beskrivelse af serviceniveau og tilgængelighed anbefaler Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender klinikplanlægningen for 2003.
Service i forbindelse med lukning af Sundpark Skolens tandklinik
Trine Schaltz og Marlene Krogh stillede på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 21. februar 2002 følgende forslag: "Det pålægges Sundhedsforvaltningen at reetablere tandklinikkerne på henholdsvis Sundpark Skolen og Amagerfælled Skole".
Det skal indledningsvis oplyses, at Amagerfælled Skoles 2-rumsklinik ikke er nedlagt, men planlagt udbygget til en 3-rumsklinik.
Nedlæggelsen af 1-rumsklinikken på Sundpark Skole er et led i en forandring af strukturen i Børne- og Ungdomstandplejen. Disse strukturændringer er påkrævet af de årsager: stigning i børnetallet, forbedret tandsundhed som medfører en ændret teamsammensætning, problemer med fastholdelse og rekruttering, skærpede miljøkrav og behov for renovering.
Nedlæggelsen på Sundpark Skoles tandklinik blev fremskyndet, da det pludseligt blev muligt at få gennemført en længe ønsket udvidelse af tandklinikken på Sønderbro Skole fra en 2-rumsklinik til en 4-rumsklinik.
Samtidig har der de sidste 3-4 år været store vanskeligheder omkring bemandingen af Peder Lykke Skolens tandklinik pga. længerevarende fravær. Peder Lykke Skole indeholder udover en tandklinik også en tandreguleringsklinik. Personalet får derfor mulighed for at udgøre en del af et større tandplejemiljø end det var muligt på Sundpark Skolen.
Børne- og Ungdomstandplejen valgte derfor – med meget kort varsel – at overflytte personalet på Sundpark Skoles tandklinik til Peder Lykke Skolens tandklinik.
Børnene på Sundpark Skole skal fremover benytte tandklinikken på Sønderbro Skole, som ligger knapt 500 m. fra Sundpark Skole. Klinikken har bemanding svarende til børnetallet inkl. eleverne fra Sundpark Skole, men pga. forskellige vanskeligheder i forbindelse med ombygning af Sønderbro Skolens tandklinik, er personalet i øjeblikket bagud med behandlingerne. Personalet forsøger at nedbringe ventelisterne så hurtigt som muligt.
Sundhedsforvaltningen foreslår på baggrund af ovenstående, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at kliniknedlæggelsen opretholdes.
Sundhedsforvaltningen erkender, at hverken beslutningsprocedure eller informationerne til de berørte skoler i denne sag har været tilfredsstillende. I forslag til beslutningsprocedure for klinikplanlægning er det derfor forslået, at Børne- og Ungdomstandplejen fremtidigt informerer de berørte skoler så tidligt som muligt.
Miljøvurdering
Nedlæggelsen af små klinikker vil medføre, at det ressourcemæssigt er billigere for Børne- og Ungdomstandplejen at leve op til de skærpede miljøkrav.
Økonomi
Nedlæggelsen af tandklinikker er som udgangspunkt ikke motiveret af et sparekrav men af ovenstående begrundelser mht. udviklingen i tandsundheden, miljøkrav og fastholdelses- og rekrutteringsproblemer samt renoveringsbehov. Det medfører visse besparelser på varetransport, husleje, udstyr og på længere sigt en sparet modernisering af klinikken. Samtidig medfører sammenlægningen en serviceforbedring, da større klinikker har mulighed for at foretage investeringer i udstyr, der ikke kan udnyttes optimalt i små enheder.
Høring
Ingen.
Bilag
Folder: Tandpleje for børn og unge
/Ib Haurum
/Jens Egsgaard