Godkendelse af høringssvar til lovforslag som følge af sundhedsreformen
Den 15. november 2024 blev der indgået en aftale om en sundhedsreform mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Med denne sag forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) udkastet til politisk høringssvar til de lovforslag, der er sendt i høring som følge af sundhedsreformen.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udkast til politisk høringssvar til lov om ændring af regionsloven og andre love samt lov om overgang til en ny sundhedsstruktur (bilag 1).
Problemstilling
Som følge af den nye sundhedsreform er der sendt tre lovforslag i høring i den første lovpakke:
- Forslag til lov om ændring af regionsloven og andre love
- Forslag til lov om overgang til en ny sundhedsstruktur
- Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud m.m.).
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar, der dækker de to første lovforslag, da der er en tæt sammenhæng mellem de to lovforslag.
Forvaltningen har ikke udarbejdet et separat høringssvar til det sidste lovforslag, men har i stedet udarbejdet et fælles høringssvar sammen med PLO-Hovedstaden og Frederiksberg Kommune.
Løsning
I udkastet til høringssvaret har forvaltningen haft fokus på centrale kommunale og perspektiver for Københavns Kommune (KK), herunder potentialet i sundhedsrådene med kommunal indflydelse, betydningen for de nære sundhedstilbud i Sundhedsrådet for Region Hovedstaden.
KL er høringspart og forventes i deres høringssvar at fremsætte mere overordnede bemærkninger vedrørende kommunal repræsentation i sundhedsrådene samt kommunal administrativ involvering i sundhedsrådenes arbejde, kommunernes mulighed for at komme med input til og drøfte tværgående opgaver samt generelle bemærkninger i forhold til kommunernes position og forudsætninger i implementeringsprocessen af sundhedsreformen.
Indholdet af de tre lovforslag samt forslag til bemærkninger opsummeres nedenfor.
Forslag til lov om ændring af regionsloven og andre love
Lovforslaget har til formål at implementere en ny struktur med sundhedsråd og fastsætter rammerne for en ny regional opdeling med fire regioner og sundhedsråd. Lovforslaget indeholder desuden:
- Nedlæggelse af eksisterende organer som kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og de nuværende sundhedsaftaler.
- Etablering af sundhedsråd.
- Justering af praksisplaner og finansieringsmodeller på sundhedsområdet.
- Rammer for sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark.
- Ændringer i den kommunale medfinansiering og nærhedsfinansiering.
Forslag til lov om overgang til en ny sundhedsstruktur
Lovforslaget hænger tæt sammen med lovforslaget om strukturændringer. Det er med til at fastlægge den nye regionale opdeling med fire regioner og sundhedsråd. Lovforslaget indeholder bl.a.:
- Midlertidige regler, der regulerer forholdene i overgangen til den fremtidige forvaltningsstruktur.
- Præciserer, at kun aktiver, passiver, rettigheder, ansatte m.v., der udelukkende eller i høj grad er knyttet til opgaven, der overgår fra kommunen til regionerne, flyttes til regionerne.
- Lovforslaget vil i overensstemmelse med sundhedsreformaftalen sikre etablering af den nye forvaltningsstruktur den 1. januar 2027.
I udkast til høringssvaret (bilag 1) lægges der op til, at KK fremhæver vigtigheden af at opbygge stærke sundhedsråd, der sikrer borgere adgang til samme serviceniveau som hidtil. KK understreger, at alle nære sundhedstilbud for københavnere skal høre under Sundhedsråd Hovedstaden, så alle Københavnerne har adgang til samme tilbud og et ens serviceniveau. Der ønskes en tydelig præcisering af dette i lovteksten. KK bemærker, at observatørposten i andre sundhedsråd ikke giver reel indflydelse, hvilket understreger behovet for, at beslutninger om københavnernes sundhedstilbud træffes i Sundhedsråd Hovedstaden. Kommunen ønsker også mulighed for økonomisk fleksibilitet i overgangsperioden for at tilpasse sig befolkningstilvæksten.
Derudover er der udarbejdet et administrativt notat med bemærkninger af mere teknisk karakter til de to lovforslag.
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud m.m.)
Lovforslaget indeholder tre overordnede hovedelementer:
- National styring af lægekapacitet – Indenrigs- og sundhedsministeren får beføjelse til at fastsætte regler for en national model, som regionerne skal følge i deres planlægning af det almenmedicinske tilbud. Regionsrådene skal også fastsætte et minimumsantal af patienter pr. klinik, før den kan lukke for tilgang.
- Begrænsning af lægers ejerskab af ydernumre – Antallet af ydernumre, en enkelt læge kan eje, reduceres fra seks til tre.
- Fleksibilitet i klinikformer – Regionerne får mulighed for at bruge andre klinikformer og leverandører end traditionelle alment praktiserende læger. Eksisterende lovmæssige begrænsninger på dette område ophæves.
KK har i samarbejde med PLO-Hovedstaden og Frederiksberg Kommune udarbejdet et fælles høringssvar med fokus på lægedækningen i hovedstadsområdet. Her tilkendegives støtte til en styrket almenmedicinsk indsats, men der udtrykkes bekymring for, at de foreslåede tiltag kan forringe lægedækningen i Hovedstaden.
I høringssvaret understreges det, at fordelingen af lægekapaciteter ikke alene bør adressere geografisk ulighed, men også sociale faktorer for at sikre, at storbyernes sårbare borgere ikke stilles dårligere. Kapaciteten bør fordeles efter lokale behov frem for kommunegrænser (fx på bydels- eller sogneniveau), da storbyens befolkning er særligt udsat.
Endelig bemærkes det, at beslutninger om det almenmedicinske tilbud i KK, Frederiksberg Kommune og Bornholm Kommune udelukkende bør træffes i Sundhedsråd Hovedstaden.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne indstilling.
Videre proces
Forvaltningen tilpasser efter behov det politiske høringssvar på baggrund af SOUs bemærkninger. Høringssvaret sendes herefter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt til KL til orientering.
SOU vil løbende blive orienteret og inddraget i forhold til sundhedsreformen, herunder implementeringen heraf. Der vil være et kontinuerligt behov for at tage stilling til interessevaretagelse og indsatser i den.
Per Bennetsen
/Sine Mutanu Jungersted /Thomas Brahm