Mødedato: 06.03.2025, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Godkendelse af regnskab 2024

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) fremlægger årsregnskab 2024 for Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) til godkendelse.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskab 2024 med tilhørende bilag vedrørende regnskabsforklaringer, obligatoriske oversigter samt årsrapportering på balancen.

Problemstilling

SUF har udarbejdet regnskab 2024 på SOUs område i overensstemmelserne med de retningslinjer, som Økonomiudvalget (ØU) har besluttet i regnskabscirkulæret. Indstillingen beskriver det overordnede regnskabsresultat fordelt på forvaltningens styringsområder (service, anlæg, overførsler og finansposter). Bilag 1 indeholder uddybende forklaringer.

Løsning

SUFs regnskab 2024 udviser et mindreforbrug på 22,6 mio. kr. på servicerammen som vist i tabel 1. Set i forhold til det samlede budget på servicerammen på 5.398,5 mio. kr. svarer dette til en afvigelse på 0,4 pct.

Tabel 1. Regnskab 2024, service, anlæg, overførsler og finansposter

Styringsområde

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse

Beløb i 1.000 kr.

(1)

(2)

(3) = (1)-(2)

Service

5.398.463

5.375.823

22.640

Anlæg

35.201

30.523

4.678

Overførsler

2.160.964

2.146.661

14.303

Finansposter

24.959

-55.709

80.668

I alt

7.619.587

7.497.298

122.289

Endvidere udviser regnskab 2024 et mindreforbrug på anlæg på 4,7 mio. kr., et mindreforbrug på overførsler på 14,3 mio. kr. og et mindreforbrug på finansposter på 80,7 mio. kr., jf. tabel 1.

Afvigelserne på de forskellige styringsområder uddybes nedenfor.

Serviceudgifter

Administration udviser et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til vakante stillinger og lavere ejendomsudgifter i centralforvaltningen end budgetteret.

Sundhed udviser et samlet mindreforbrug på 31,5 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes bl.a. følgende forhold:

  • Mindreforbrug på forskellige sundhedsindsatser som følge af forsinkelser på implementeringen af indsatsen lettilgængelige tilbud samt vakante stillinger.
  • Mindreforbrug på området færdigbehandlede patienter. SUF har haft stor fokus på rettidig hjemtagelse af patienter, hvilket har resulteret i mindreforbruget.

Når der korrigeres for midler, der er lagt i kommunekassen i løbet af året (”øvrige tekniske korrektioner”) samt for overførselsanmodninger, jf. tabel 2 nedenfor, så udviser sundhedsbevillingen et mindreforbrug på 39,7 mio. kr.

Ældre udviser et samlet merforbrug på 16,6 mio. kr. Merforbruget er sammensat af en række mer- og mindreforbrug, hvoraf de væsentligste består af:

  • Mindreforbrug på køb af plejehjemspladser i andre kommuner. Dette følger af, at KK har købt færre pladser i andre kommuner end tidligere, og at nogle kommuner først har fremsendt faktura til KK efter regnskabet for 2024 er lukket.
  • Merforbrug på plejeboligområdet som følge af økonomisk pres på plejehjemmenes drift, og at en række af de besluttede ekstratiltag i form af plejehjemsrenoveringer er afholdt på området.
  • Merforbrug på MTO-området som følge af højt løn- og vikarforbrug. Der er etableret en handleplan for genopretning af økonomien på området, som har nået det ønskede resultat i 2024.
  • Mindreforbrug på uddannelsesområdet som følge af mindreforbrug på elevområdet, der bl.a. skyldes forkortede elevforløb for elever med gymnasial uddannelse samt mindreforbrug på centrale midler til seniorordninger og kompetenceudvikling.

Når der korrigeres for mindreforbruget på køb af pladser, for midler, der er lagt i kommunekassen i løbet af året (”øvrige tekniske korrektioner”) samt for overførselsanmodninger, jf. tabel 2 nedenfor, så udviser ældrebevillingen et mindreforbrug på 19,3 mio. kr.

Anlæg

Anlæg udviser et samlet mindreforbrug på 4,7 mio. kr., der er sammensat af mindreudgifter på 6,2 mio. kr. og mindreindtægter på 1,5 mio. kr. Mindreforbrugene skyldes forsinkelser på flere anlægsprojekter, mens mindreindtægterne skyldes, at modtagelsen af et statstilskud er blevet udskudt til 2025.

Overførsler

Overførsler udviser et mindreforbrug på 14,2 mio. kr., som skyldes faldende udgifter til ydelsesstøtte til ældreboliger og til tomgangshusleje i ledige ældreboliger.

Finansposter

Finansposter udviser et mindreforbrug på 80,7 mio. kr., der primært kan henføres til området for deponerede midler for lån i forbindelse med opførelse af nye plejehjem, hvor der ikke har været forbrug i 2024. De uforbrugte midler søges overført til kommende år.

Tabel 2 nedenfor viser, hvordan regnskabsafvigelsen på service korrigeres på forskellig vis for at opgøre den regnskabsafvigelse, der lægges i kassen.

De ”Øvrige tekniske korrektioner” består af to forhold:

  • En korrektion for mindreforbruget på posten køb af plejehjemspladser. SUF kan ikke disponere over mindreforbruget på denne post, og regnskabsresultatet bliver derfor reduceret med mindreforbruget på posten svarende til, at mindreforbruget reduceres med 17,0 mio. kr.
  • En korrektion for de midler på ældre- og sundhedsområdet, som blev afleveret til kassen i 2. og 3. sag om bevillingsmæssige ændringer i 2024. Korrektionen øger mindreforbruget med 70 mio. kr.

Overførselsanmodningerne behandles i særskilt udvalgssag (jf. SOU-indstilling Overførsler fra regnskab 2024 til budget 2025). Efter overførselsanmodningerne og øvrige korrektioner udviser regnskab 2024 for SUF et samlet mindreforbrug på 66,7 mio. kr., når regnskabet opgøres inklusive de midler, der tidligere er lagt i kommunekassen i løbet af 2024. Da der allerede er lagt 70 mio. kr. i kommunekassen, lægges der ved selve regnskabsafslutningen ikke yderligere midler i kassen udover mindreforbruget på køb af pladser.

Tabel 2. Regnskab 2024, service – inklusive overførselsanmodninger

Bevilling

Afvigelse, regnskab 2024

Øvrige tekniske korrektioner

Overførsels-anmodninger

Ny
afvigelse,

regnskab 2024

Beløb i 1.000 kr.

(1)

(2)

(3)

(4) = (1)+(2)+(3)

Administration

7.673

0

0

7.673

Sundhed

31.529

10.000

-1.819

39.710

Ældre

-16.562

43.050

-7.159

19.329

I alt

22.640

53.050

-8.978

66.712

Service

SUFs regnskab på service fordelt på bevillinger fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Regnskab 2024, service – inklusive overførselsanmodninger

Bevilling

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse

Korrektioner og overførsler

Ny
afvigelse

Beløb i 1.000 kr.

(1)

(2)

(3) = (1)-(2)

(4)

(5) = (3)+(4)

Administration

178.673

171.000

7.673

0

7.673

Sundhed

770.977

739.448

31.529

8.181

39.710

Ældre

4.448.813

4.465.375

-16.562

35.891

19.329

I alt

5.398.463

5.375.823

22.640

44.072

66.712

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

ØU behandler kommunens samlede regnskab for 2024 på møde den 8. april 2025.

Anna Schou Johansen                                                                                                                            / Camilla Vang Taankvist

Til top