Temadrøftelse med udgangspunkt i Folkesundhedsrapporten 2014

Temadrøftelse om status og udfordringer for københavnernes sundhed med udgangspunkt i Folkesundhedsrapporten 2014.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter status og udfordringer for københavnernes sundhed med udgangspunkt i Folkesundhedsrapporten 2014 (bilag 1).

Problemstilling

Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har udarbejdet Folkesundhedsrapport 2014, som er en analyse af udviklingen i sygeligheden, dødeligheden og uligheden i sundhed i København. Rapporten beskriver sundhedstilstanden i København og er et godt grundlag for en temadrøftelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget om udfordringerne, og hvor der fremadrettet bør sættes ind for at bidrage til københavnernes sundhed. Folkesundhedsrapport 2014 vil derfor også være et af udgangspunkterne for den kommende sundhedspolitik for København.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 6. februar 2014 vil Professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet præsentere resultaterne fra Folkesundhedsrapport 2014 og besvare spørgsmål. En kortere sammenfatning af rapporten med hovedkonklusioner og data er vedlagt under bilag 1.

Løsning

Folkesundhedsrapportens hovedkonklusioner i forhold til status og udfordringer vil være udgangspunkt for temadrøftelsen på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 6. februar 2014.

Situationen på folkesundhedsområdet i København er, at:

Middellevetiden er 74,3 år for mænd og 79,7 år for kvinder, mens middellevetiden i Danmark er 77,2 år for mænd og 81,4 år for kvinder. Det betyder, at københavnernes middellevetid er ca. 2,2 år kortere end danskernes middellevetid - 2,9 år for mænd og 1,7 år for kvinder.
Kortuddannede københavnere med højst en faglært uddannelse har dobbelt så mange leveår med dårligt selvvurderet helbred på grund af sygdom som københavnere med en videregående uddannelse - ca. 17 år mod ca. 8,5 år.
Den kortest uddannede fjerdedel af københavnere har ca. 6 år kortere middellevetid end den bedst uddannede fjerdedel - 7,4 år for mænd og 5,2 år for kvinder.

Folkesundhedsrapporten viser, at rygning, risikabelt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og usund kost sammen med forurening og stress/mental mistrivsel er de væsentligste årsager til overdødeligheden blandt københavnerne. Det vil sige, at dødelighedsprocenten er større end landsgennemsnittet. Overdødeligheden optræder særligt i 45+ aldersgrupperne og skyldes i høj grad folkesygdomme som kræftsygdomme, hjertekarsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og diabetes. Leveår med nedsat funktionsevne blandt københavnere skyldes især smerter i bevægeapparatet, depression samt de nævnte folkesygdomme.

Det er i vid udstrækning disse sygdomme og risikofaktorer, som er årsag til både den generelle lave middellevetid i København og den sociale ulighed i middellevetid. Uligheden rammer samtidig dobbelt i form af både tidligere død og flere år med nedsat funktionsevne.

Hovedkonklusionerne fra Folkesundhedsrapporten understøtter, at det også fremover vil være væsentligt at prioritere indsatser rettet mod forebyggelse af rygestart og hjælp til rygestop, alkohol, fysisk inaktivitet, overvægt og mental sundhed. De væsentligste målgrupper i forhold til at ændre den sociale ulighed i sundhed er københavnere med kort uddannelse, borgere uden for beskæftigelse, enlige og borgere, som mistrives mentalt. Flere end 150.000 kortuddannede københavnere har forøget sygdomsrisiko på grund af en eller flere usunde vaner i forhold til rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, usund kost mm. Udfordringen er, at de københavnere, som har de største sundhedsudfordringer, også er dem, der er sværest at rekruttere til kommunens tilbud.

I udarbejdelse af den kommende sundhedspolitik fra 2015, som er den overliggende ramme for kommunens mål og ambitioner for sundhedsområdet i København, vil der være behov for en afklaring af fokus og prioriteringer i forhold til københavnernes sundhed. Temadrøftelsen i udvalget vil være en første optakt hertil, og drøftelsen vil kunne tage afsæt i følgende tre spørgsmål:

1. Hvad er det gode liv, og hvordan kan kommunen understøtte det?

2. "Forebyggelse er bedre end behandling" - er det rigtigt?

3. Hvilke værdier skal kendetegne Københavns sundhedspolitik?

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af Folkesundhedsrapporten, temadrøftelsen og sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden, som offentliggøres i marts 2014, udarbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et oplæg til en ny sundhedspolitik fra 2015, som præsenteres for Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 24. april 2014.

Katja Kayser

/ Katrine Schjønning

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.